ANTV Interview om selvkontrol

 

 

 

Borderline – hvad er det? Det er en sindslidelse, der på vital måde påvirker ens tanker og handlemønstre.
Hvordan kommer det til udtryk i den verden, vi lever i? Det kan gælde vores nabo, bror, søster, kollega på arbejdet m.fl. Det kan handle om forøget impulsivitet, manglende overblik, humørreparationer ( fx alkohol og mad), og det at fremtiden er sekundær (man lever i nu’et).
Det er noget vi alle kender i lille målestok, det skal det ganges med 1000, borderline er her blevet invaliderende.
Psykolog Lars Steffensen fortæller om, hvordan han hjælper alkoholikere og narkomaner ved hjælp af ovenstående viden.
Studievært: Tom Jul Pedersen
Programmet vises i tv d. 15. december

 

 

Om sociale færdigheder

“Vi har en interesse i at hjælpe hinanden. Men nogle gange har vi en interesse i at tage en lidt større del af kagen end vi måske var tildelt. … Det er en vigtig del af det her med selvkontrol, at man er i stand til at manøvrere i det felt. Og det er her at folk med borderline diagnoser eller personlighedsforstyrrelser eller misbrug viser sig at klare sig vældigt dårligt.

Ikke bare at de bliver snydt af alle mulige andre, men at man også er dårlig til at vurdere hvornår bør man egentlig selv udnytte en situation og hvornår bør man ikke. Man har en vældig stærk tendens til at komme galt afsted i forhold til aftaler, og få misligeholdt nogle forhold og nogle forventninger og sådan… På en måde som måske gør at ens social live langsomt udvikler sig til at være et minefelt af folk, som synes at man ikke har levet op til deres forventinger eller misligeholdt en aftale eller “taget røven på én” eller hvordan det nu ender.

Og det der minefelt man efterhånden kan opbygge ved at være lidt klodset i denne forstand er vældigt belastende. Sådan noget kræver overskud at håndtere alle de gange, hvor der er chance for at støde på en person, som måske “har en høne at plukke” med én. Og  præger ens hverdag og tapper en for overskud. Og i virkeligheden betyder at man har ringere selvkontrol, end man ellers ville have. “