Borderline behandling

Borderline behandling

 

Marsha M. Linehan

 

 

Dialektiske  behandlings-strategier

DBT´s behandlings-strategier er koordinerede aktiviteter, taktikker og procedurer, som terapeuten anvender for at opnå de behandlingsmål, som er beskrevet i kapitel 5 og 6. Strategierne beskriver også terapeutens rolle og fokus og kan være en betegnelse for de koordinerede reaktioner, som terapeuten bør have, når patienten præsenterer en specifik problemstilling. Termen “strategi” betyder i DBT det samme som termer som “procedure”, “protokol” og “teknik” i andre behandlings-tilgange. Jeg foretrækker termen strategi, fordi den både henviser til en plan for handling og behændighed i udførelsen af planen. Selv om hvert sæt af strategier har et antal komponenter, er ikke alle disse påkrævede i alle tilfælde. Det er mere vigtigt at fastholde intentionen med en gruppe strategier end at holde sig strengt til de eksakte anvisninger, som præsenteres her. I denne sektion af bogen vil jeg definere og give omrids af de centrale strategier i DBT.

 

Borderline behandling - Dialektiske behandlingsstrategier

Borderline behandling – Dialektiske behandlingsstrategier

De grundlæggende behandlings-strategier er afbildet i figuren ovenfor. De er grupperet i fire hovedkategorier: (1) dialektiske strategier, (2) kernestrategier, (3) stilistiske strategier, (4) sags-styrings-strategier. (Specifikke integrative strategier, som omfatter forskellige kombinationer af strategier fra disse fire kategorier, bliver gennemgået i de sidste to kapitler i denne bog). De dialektiske strategier gennemsyrer og besjæler hele behandlingen. Kernestrategierne består af problemløsnings-strategier og validerings-strategier. Som betegnelsen “kernestrategier” antyder, udgør de hjertet af behandlingen sammen med de dialektiske strategier. Stilistiske strategier specificerer interpersonelle og kommunikations stilarter, som er i samklang med terapien. Sags-styrings-strategier har at gøre med, hvordan terapeuten interagerer med og responderer på patientens sociale netværk. Med specifikke patienter vil nogle strategier blive anvendt oftere end andre, og det er muligt, at en eller flere af strategierne kun sjældent vil blive brugt. Ikke alle strategier vil være nødvendige eller passende i enhver given session, og den relevante kombination kan ændre sig over tid.

De strategier, som er beskrevet her og i de følgende kapitler, har uden tvivl meget til fælles med træk ved andre varianter af psykoterapi, som anvendes i dag. I den udstrækning at de, som udvikler terapi-modeller, lærer, hvordan man udøver terapi af deres patienter – det vil sige, lærer, hvad der virker, og hvad der ikke virker – bør der være mange overlapninger mellem forskellige tilgange til arbejdet med lignende typer af patienter og problemer. Selv om formuleringen af, hvordan og hvorfor en specifik behandlingsmetode virker i forhold til borderline patienter, kan variere mellem de forskellige teoretiske retninger, så er de terapeutiske handlinger, som faktisk er virkningsfulde, sandsynligvis langt mindre forskellige. Under nedskrivningen af den oprindelige skitse til denne bog læste jeg enhver anden behandlingsmanual, som jeg kunne finde, både behavioristisk og ikke-behavioristisk. Jeg læste også bøger for nye terapeuter, som beskriver, hvordan de forventes at bære sig ad i terapi. Min intention var at se, hvordan andre beskrev deres behandlings¬forms specifikke handlinger. Når som helst jeg fandt en behandlingskomponent, der var den samme eller svarede til en i DBT, forsøgte jeg at beskrive den i et lignende sprog. Således er meget af denne håndbog på en måde “stjålet” fra forudgående håndbøger. Når jeg har workshops i DBT er det en meget almindelig reaktion fra terapeuter, uanset deres teoretiske orientering, at jeg beskriver for dem, hvad de allerede i forvejen gør med deres borderline patienter. Således har jeg på for-nemmelsen, at mange terapeuter vil finde en stor del af deres terapeutiske adfærd beskrevet i disse kapitler.

 

 

 

Leave a Reply