Borderline personligheds-forstyrrelse og emotionel dysregulering

2. Borderline personligheds-forstyrrelse og emotionel dysregulering

Som jeg har anført ovenfor, går den bio-sociale teori ud på at BPD primært er en forstyrrelse af det emotionelle reguleringssystem. Emotionel dysregulering er på sin side et resultat af høj emotionel sårbarhed plus en manglende evne til at regulere emotioner. Jo større individets emotionelle sårbarhed er, jo større er dets behov for emotionel regulering. Tesen er, at borderline individer er emotionelt sårbare, og at de desuden mangler færdigheder i emotionel regulering, og at disse vanskeligheder har deres rødder i biologiske forhold og forudsætninger, som er forværret gennem deres specifikke oplevelser i deres omgivelser.
Udgangspunktet i den ekstreme emotionelle sårbarhed passer til empiriske beskrivelser af både parasuicidale og borderline populationer, der er frembragt af helt uafhængige forskningstraditioner. Jeg har gennemgået denne litteratur i kapitel 1. Alt i alt er det billede af borderline patienters emotionalitet, der tegner sig, kendetegnet ved kronisk negative affektive oplevelser. En manglende evne til at hæmme uhensigt¬mæssige og stemningsfremkaldte handlinger er per definition en del af borderline syndromet. Diskusioner om affektiv dysregulering med hensyn til BPD koncentrerer sig oftest om spektret mellem depression og mani (f.eks. Gunderson & Zarnarini, 1989). I modsætning hertil anvender jeg her betegnelsen affekt i en meget mere almen betydning, og påpeger at borderline individer har vanskeligheder med regulering af mange (hvis ikke alle) emotionelle reaktions-systemer. Selv om manglende regulering af negative emotioner sandsynligvis er mest udtalt, så synes borderline patienter også at have vanskeligheder med regulering af positive emotioner og deres følgevirkninger.

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *