Decoupling af Vrede og Aggresion

Decoupling af Vrede og Aggresion

Hvis vi starter med at at skille tingene en smule ad, så kan vi lettere finde en løsning på vores udfordringer: For det føste så har vi en forklaring på nogle mennesker meget agressive holdning til deres omverden, som antager at denne holdning er båret af de fordele den medfører i form af mindre forbrug af overskud til overvindelse af usikkerhed eller risiko. For det andet har vi en antagelse (støttet af empiri) om at det er ændringer af vores vurderingstendenser, der fører til ændringer af vores forbrug af overskud, ikke vores aggressive adfærd. Den agressive adfærd vil formentlig mest føre til komplikationer og negative reaktioner i vores omgivelser. Hvis vi kan overvinde dette problem ved at stærke, kloge og modige er det fint, men det er næppe altid tilfældet. Så måske var det en bedre løsning at have de ønskede tendenser til at vurdere risiko som mindre graverende uden at have den aggressive adfærd som den ellers ofte fører til.

decoupling af vrede og aggression

Så hvad er forbindelsen mellem den tilstand, hvor vi har ændringer af vores risiko aversion og den aggressive adfærd, som vi ønsker at reducere eller eliminere? Det er formenlig først og fremmest en vanemæssig association: Vi associerer krænkelser med et aggressivt handlings-svar, fordi det er den måde vi traditionelt har reageret. Denne association er formentlig styrket af, at vi i andre tilstande er for forsigtige og for tilbageholdende til at gøre noget aggressivt. Den reducerede risiko aversion åbner for muligheden for at handle aggressivt, og vi får derfor efterhånden et vanebaseret adfærdsmønster, hvor krænkelser fører til aggression.
Vi ønsker som nævnt at beholde vores nedregulering af risiko vurderinger, men uden at dette fører til aggressiv adfærd. Så opgaven er egentligt kun, at vi får hæmmet den vanemæssige reaktion og indfører en alternativ adfærd, som formes ud fra kriteriet om at vi skal være harmløse. Mere specifikt handler dette om, at vi ikke i betydelig grad skaber lidelse ved vores handlinger.
Begge disse trin kræver en regulerings indsats. Med andre ord så kræver det selvkontrol at afmontere den aggressive adfærd, men det er på ingen måde umuligt eller kompliceret. Det kræver, at vi hæmmer vores vanemæssige adfærd. Det vil derfor sluge en mindre del af det overskud vi opnår ved at have en lavere risiko aversion. Men mens dette forbrug er forholdsvis stort, hvis vi har vænnet os til en aggressiv adfærd, så er det faldende så længe, at vi mere og mere vænner os til at reagere mindre aggressivt og oplever de fordele dette giver. På denne måde er en harmløs holdning altså en “forretning”, der bliver bedre og bedre som tiden går.
For nogle vil der sikkert være en uigennemsigtig sammenblanding af aggressiv adfærd og effektiv adfærd. Hvilket selvfølgelig kan føre til en bekymring om, hvor effektiv man kan være, uden at man opfører sig aggressivt. Men dette er egentlig kun et udtryk for den sammenblanding mellem vrede og aggression, som de fleste oplever. For det første er der ikke nogen grund til at antage at aggressive handlinger er mere effektive end harmløse. Harmløshed handler om at undgå at skabe lidelse, men mange handlinger er effektive uden at skabe lidelse. Og mange skaber lidelse uden at være effektive.
På den anden side er aggressiv handling ofte præget af en simpel strategi, der maksimerer energiforbrug, risiko accept og modpartens motivation til at overgive sig og “samarbejde” under pression. Dette er nogle gange effektivt, men det er ikke noget vidundermiddel. Og selv når det har det ønskede resultat, så er det ikke det samme som et samarbejde, der er motiveret indefra. Og ofte har det uønskede langsigtede konsekvenser. Folk husker.
Det er selvfølgelig også korrekt, at man ikke kan lave omelet uden at slå æg i stykker. Og man undgår ikke helt at genere folk eller at nogle mennesker synes, at man fornærmer dem. Men så længe man har en rimelig sans for proportioner. behøver det ikke at være noget problem. Det vi er ude efter, er besparelser på vores budget for overskud og handlekraft, ikke en pricinpiel eller absolut undgåelse, hvor vi aldrig kan støde nogen på manchetterne. Denne besparelse opnås gennem justering af vores vurderingstendenser.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *