Den emotionelle hjerne 2.0

Den emotionelle hjerne 2.0

Joseph LeDoux

.

 

 

Ny forståelse af den emotionelle hjerne

Jeg foreslår en ny forståelse af afgørende nøglefænomener i studiet af emotioner – de fænomener, der repræsenterer funktioner og kredsløb, der knytter sig til overlevelse, og som deles af mennesker og andre dyr. Denne tilgang flytter fokus fra spørgsmål om hvorvidt emotioner som mennesker bevidst oplever også er til stede i andre dyr til et fokus på i hvor høj grad kredsløb og korresponderende funktioner, som er til stede i andre dyr (overlevelseskredsløb og funktioner) også er til stede i mennesker. Overlevelseskredsløbs funktioner er ikke kausalt forbundet med emotionelle oplevelser men bidrager klart til disse, i det mindste indirekte. Begrebet om overlevelseskredsløb integrerer ideer om emotioner, motivation, reinforcering og arrousal i en bestræbelse for at forstå, hvordan organismen overlever og udvikler sig ved at opdage og respondere på udfordringer og muligheder i en normal hverdag.
Det er vigtigt at adskille fænomenet interesse og det generelle begreb om emotion. Et sæt fænomener omfatter organismers opdagelse af og reaktioner på betydningsfulde hændelser for at overleve eller opretholde sin sundhed og udvikling, f.eks. reaktioner, der sker når organismer er i fare, eller når der er en potentiel parrings partner i nærheden, eller når der er føde i nærheden, og man er sulten eller vand, mens man er tørstig. Disse er fundamentale fænomener, som altid har interesseret dyre-ætiologer, og som ville være af interesse, selv om man ikke havde noget begreb om emotioner eller motivation. Udfordringen for forskere inden for emotions-psykologien er at forstå relationen mellem disse fænomener og emotionelle oplevelser uden at redefinere dem som emotionelle fænomener og derved forvirre billedet med selvrefererende implikationer.
Jeg vil derfor ud fra dette perspektiv beskrive en måde, hvorpå disse fænomener kan begrebsligøres uden brug at termer som emotioner og følelser. Fokus vil i stedet være på de kredsløb, der igangsætter de funktioner, der tillader organismen at overleve og udvikle sig gennem detektion af og reaktion på udfordringer og muligheder. Dette omfatter som et minimum kredsløb, der varetager forsvar, energi forsyning og ernæring, vædskebalance, termoregulering og reproduktion. Disse overlevelseskredsløb og deres adaptive funktioner er i høj grad bevaret gennem alle de forskellige pattedyrsarter inklusive mennesker. Mens der findes arts-specifikke elementer af disse funktioner, er der mange kernefunktioner, som deles af alle pattedyr.
Ved at fokusere på overlevelsesfunktioner, der er baseret på bevarede kredsløb, ved at se på om funktioner og kredsløb deles af dyr og mennesker, kan vi fokusere på nøgle fænomener, der er relevante for emotioner og følelser, ud fra spørgsmålet om hjerne-evolutionens naturlige retning, i stedet for at se tilbage og antromorfosere dyrs adfærd og organismer.
Emotioner, motivation, reinforcering og arrousal er tæt forbundne begreber og optræder ofte sammen i teorier om emotioner. At fokusere på overlevelseskredsløb og overlevelsesfunktioner giver mulighed for at fænomener, der knytter sig til emotioner, motivation, reinforcering og arrousal kan behandles som komponeneter i en samelt process, der udfolder sig, når en organisme står over for en udfordring eller nye muligheder.
Det som nu følger, er ikke et forsøg på at forklare eller definere emotioner, men sigter i stedet på at give en struktur, der kan understøtte tænkning og teori om fænomener, der knytter sig til emotioner (fænomener, der er forbundet med overlevelsesfunktioner) på en måde, der ikke hindres af en ufuldstændig forståelse af, hvad emotioner er. Ved at opretholde en distance til begrebet om emotioner og i stedet fokusere på de nøgle fænomener, der gør emotioner til et interresant emne, opnås en vej ud af den stilstand, der er resultatet af endeløse diskussioner af, hvad emotioner er.

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *