Aktivering af det vise sind

9. AKTIVERING AF DET VISE SIND

I DBT præsenteres patienterne for tre primære sindstilstande: “det rationelle sind”, “det emotionelle sind” og “det vise sind”. En person befinder sig i “det rationelle sind” når hun forholder sig intellektuelt til viden, tænker logisk og rationelt, forholder sig til empiriske fakta, når hendes adfærd er planlagt, når hun fokuserer sin op¬mærksomhed og er “cool” i sin måde at forholde sig til problemer på. Personen er i sit “emotionelle sind”, når tænkning og adfærd primært er styret af hendes nuværende emotionelle tilstand. I “det emotionelle sind” er tænkningen “hed”, rationel og logisk tænkning er vanskelig, fakta bliver overdrevet eller forvrænget for at passe til den aktuelle affekttilstand, og adfærdens energiniveau svarer også til den aktuelle emotionelle tilstand. “Det vise sind” er en integration af “det emotionelle sind” og “det rationelle sind”, men overskrider også disse. “Det vise sind” tilfører intuitiv viden til emotionel oplevelse og logisk analyse. Der findes mange definitioner på intuition. Deikman (1982) forslår, at det er viden, som ikke er formidlet af begrundelser, og som overskrider det, som er modtaget gennem sanserne. Det har kvalitet af en direkte oplevelse, øjeblikkelig erkendelse og begribelse af meningen, betydningen eller sandheden i en begivenhed uden at basere sig på intellektuel analyse. Intuitiv viden bliver fremkaldt af “følelsen af stadig dybere sammenhæng” (Polanyi, 1958). Selvom erfaringer og tænkning spiller en rolle, er kvaliteten af den intuitive oplevelse unik. “Det vise sind” er afhængigt af et fuldstændigt samarbejde mellem alle former for erkendelse, observation, logisk analyse, kinetisk og sansemæssig oplevelse, adfærdsmæssig indlæring og intuition (May, 1982). Borderline patienter er nødt til at lære, hvordan de skaffer sig adgang til “det vise sind”. I praksis er de nødt til at afholde sig fra emotionel bearbejdning og logisk analyse, fra faste forestillinger og ekstreme reaktioner. De må blive rolige nok til, at det bliver muligt for viis erkendelse at fortsætte, uden at processen bliver overdøvet, afbrudt og hindret af mere viljesbestemte (det rationelle sind) eller målrettede (det emotionelle sind) former for erkendelse. Det første skridt i forbindelse med nogle patienter (men slet ikke alle) er at overbevise dem om, at de overhovedet er i stand til dette. En borderline patient kan stille spørgsmålstegn ved selve den idé, at hun skulle være i stand til at opnå vidsom af nogen art. Først må terapeuten simpelthen insistere på, at alle mennesker har et “vist sind”, på samme måde som at alle mennesker har er hjerte. Det faktum, at en patient ikke kan se sit hjerte, betyder ikke at hun ikke har noget. Dernæst er det ofte en hjælp at pege på en række eksempler, hvor patienten har oplevet sit “vise sind”. Mange mennesker oplever det umiddelbart efter en krise eller et enormt kaos i deres liv. Det er stilheden, der følger efter stormen. Det er oplevelsen af pludselig at komme til sagens kerne, at se eller vide noget direkte og klart. Nogle gange kan det opleves som opfattelse af det totale billede i stedet for bare dele, til andre tider kan det være oplevelsen af “mærke” det rette valg i et dilemma, når følelsen kommer dybt inde fra i stedet for fra en aktuel emotionel tilstand. For det tredje kan det være nyttigt at føre personen gennem øvelser, hvor hun muligvis vil opleve den indre ro som omgiver “det vise sind”. Almindeligvis får jeg patienterne til at følge deres åndedræt (være op¬mærksomme på deres ind- og udånding), og lidt efter forsøge at lade opmærksom¬hedens fokus falde til ro i deres fysiske centrum, i bunden af deres indånding. Dette meget fokuserede punkt er “det vise sind”. Næsten alle patienter er i stand til mærke dette punkt. Når en patient senere bliver bedt om at gå ind i “det vise sind”, er hun instrueret i at indtage denne holdning og derefter respondere fra dette center af ro. Det kan sammenlignes med at gå dybt ned i en brønd i jorden. Vandet i bunden af brønden – faktisk hele det underjordiske hav – er “det vise sind”. Men på vejen ned findes der lemme, som spærrer vejen. Nogle gange er lemmene så snildt lavet, at personen faktisk tror, at der ikke er vand i bunden af brønden. Opgaven for terapeuten er at hjælpe patienten til at regne ud, hvordan hver lem åbnes. Måske er den låst, og hun behøver derfor en nøgle. Måske er den naglet fast, og hun har brug for en hammer, eller den er limet fast, og hun har brug for en mejsel. Men med udholdenhed og flid kan der på bunden nåes et ocean af visdom. Borderline patienter kan have vanskeligheder ved at skelne mellem “det vise sind” og “det emotionelle sind”. Begge har en kvalitet af at “mærke”, at noget er tilfældet, begge baserer sig på en slags viden, som er forskellig fra tænkning eller analyse. For at vende til bage til vores historie, hvis der har været stærk regn, kan der samle sig vand ovenpå en snyde-lem i brønden. Hvis lemmen forbliver lukket, kan pølen af vand forveksles med oceanet på bunden af brønden. Det kan være let for både terapeut og patient at blive forvirrede. Regnvand kan ligne havvand. Emotionernes intensitet kan skabe oplevelser af sikker forvisning, som ligner visdommens rolige, faste overbevisning. Der er ikke nogen let løsning på dette. Hvis intense emotioner er synlige, vil en antagelse om, at der er tale om “det emotionelle sind”, sandsynligvis være korrekt. Generelt er den bedste fremgangsmåde her at give det tid. En borderline patient kommer ofte med udtalelser, som repræsenterer hendes emotionelle- eller følelsestilstand (“Jeg føler mig fed eller frastødende”, “Jeg har ikke lyst til at leve uden ham”, “Jeg er bange for at dumpe”), som om den emotionelle tilstand afspejler den empiriske virkelighed (“Jeg er fed eller frastødende”, “Jeg kan ikke leve uden ham”, “Jeg dumper”). Når dette forekommer, er det til tider effektivt simpelt hen at spørge patienten på følgende måde: “Jeg er ikke interesseret i, hvordan du føler. Jeg er ikke interesseret i, hvad du tror eller tænker. Jeg er interesseret i, hvad du ved er sandt (i dit vise sind). Hvad ved du? Hvad er sandt?” Den dialektiske spænding er her mellem, hvad patienten føler, er sandt, og hvad hun tænker, er sandt – syntesen er, hvad hun ved, er sandt. Afvisningen fra terapeutens side af at gå ind på “det emotionelle sind” eller “det rationelle sinds” betingelser, er et eksempel på en kontrollerende strategi, som tjener evnen til at give slip. Det pres, som terapeuten lægger for at få patienten til at gå ind i “det vise sind”, kan let misbruges, specielt når terapeuten forveksler “det vise sind” med det, som terapeuten anser for at være tilfældet: +Hvis jeg er enig med dig, så fungerer du i “det vise sind”*. Dette kan være specielt vanskeligt, når terapeuten stoler på visdommen i sin egen viden eller sine egne meninger. Hvordan kan en persons “vise sind” være i modstrid med en andens? Dette er et interessant paradoks. Værdien af terapeutisk ydmyghed kan ikke overvurderes. I DBT er det en af konsultations/¬super¬visions-gruppens vigtigst funktioner at skabe en afbalancering af den arrogance, som let kan følge med en så magtfuld position som terapeutens.

 

Leave a Reply