Emotionel dysregulering og borderline-adfærd

12. Emotionel dysregulering og borderline-adfærd

Meget lidt af den menneskelige adfærd er ikke påvirket af den emotionelle tilstand, humøret og stemningen. Så forskellige fænomener som selvopfattelse, selvevaluering, oplevelsen af kontrol, indlæring af opgaver og færdigheder, selvbelønnings-mønstre og behovsudsættelse påvirkes af emotionelle tilstande (se Izard, Kagan & Zajonc, 1984; og Garber & Dodge, 1991, for en gennemgang). Tesen er her, at den meste borderline-adfærd enten er individets forsøg på at regulere intens affekt eller resultater af emotionel dysregulering. Emotionel dysregulering er både det problem, som individet søger at løse og kilden til yderligere problemer. Forholdet mellem mellem borderline adfærdsmønstre og emotionel dysregulering er afbildet i fig. 2.2.

Figur 2.2. Forholdet mellem emotionel dysregulering og borderline adfærdsmønstre ifølge den biosociale teori.

. Figur 2.2. Forholdet mellem emotionel dysregulering og borderline adfærdsmønstre ifølge den biosociale teori. .

 

Emotionel dysregulering og impulsiv adfærd

Suicidal og anden impulsiv dysfunktionel adfærd er oftest utilpassede løsninger på problemer med overvældende, ukontrollerbar, intenst smertefuld negativ affekt. Selvmord er selvfølgelig den ultimative måde at ændre sin affektive tilstand på (antager vi). Anden mindre dødbringende (d.v.s. parasuicidal) adfærd kan dog også være yderst effektiv. Overdoser f.eks., fører til lange søvnperioder og søvn har en vigtig indflydelse på reguleringen af den emotionelle sårbarhed. At skære i eller brænde sin krop viser sig også at have vigtige affekt-regulerende egenskaber. Den eksakte mekanisme er her uklar, men det er almindeligt, at borderline individer rapporterer om væsentlig angstreduktion og reduktion i andre intense negative tilstande efter at have skåret i sig selv (Leibenluft, Gardner & Cowdry, 1987).
Selvmordsadfærd – inklusive selvmordstrusler og para-selvmord – er også effektiv til at fremkalde hjælpende adfærd hos omgivel¬serne – hjælp der kan være effektiv med hensyn til at reducere den emotionelle smerte. I mange tilfælde er denne adfærd faktisk den eneste måde, hvorpå individet kan gøre andre opmærksomme på sin emotionelle smerte og få dem til at forsøge at lindre den. For eksempel er selvmordsforsøg en effektiv måde, hvorpå en ikke-psykotisk patient kan blive indlagt på en psykiatrisk afdeling. Mange terapeuter fortæller deres patienter, at de kan eller skal ringe til dem, hvis de har selvmordstanker. Personalet på en psykiatrisk afdeling i mit nabolag plejede at fortælle en af mine patienter, at hun skulle komme tilbage med det samme, hvis hun “hørte stemmer”, der beordrede hende til at begå selvmord. I vores kliniske population af parasuicidale borderline-kvinder beretter størstedelen, at deres intentioner om at forandre deres omgivelser er en del af mindst et tilfælde af parasuicidal adfærd. Uheldigvis er de instrumentelle træk ved selvmordstrusler og parasuicidal adfærd ofte de mest iøjnefaldende for terapeuter og teoretikere, der arbejder med borderline individer. Dermed bliver selvmordsforsøg og anden overlagt selvbe-skadigende adfærd ofte betragtet som “manipulerende”.
Som jeg har gennemgået i kapitel 1, er det dog en logisk fejl at antage, at hvis en handling har en given effekt, så er handlingen blevet udført for at opnå denne effekt. Stemplingen af selvmordsadfærd som værende manipulerende uden nogen egentlig undersøgelse af den faktisk intension med adfærden kan have ekstremt ødelæggende virkninger. Problemstillingen bliver gennemgået yderligere i kapitel 15, hvor jeg beskriver behandlingsstrategier for suicidal adfærd.

Emotionel dysregulering og Identitetsforstyrrelser

Almindeligvis former folk deres personlige identitet gennem deres egen observation af sig selv såvel som gennem andres reaktion over for dem. Emotionel stabilitet og forudsige¬lighed over tid og i tilsvarende situationer er en forudsætning for denne udvikling af identitet og selvfølelse. Alle emotioner involverer et element af præference eller tilnærmelse/undgåelse. Selvfølelsen afhænger blandt andet af en konsekvent forkærlighed for visse ting. En person, der altid kan lide at tegne og male, kan f.eks. udvikle et selvbillede, der indeholder elementer af en kunstner-identitet. Andre, som lægger mærke til denne forkærlighed, vil muligvis forholde sig til personen som kunstner og dermed yderligere udvikle hendes selvbillede. Uforudsigelig emotionel ustabilitet vil derimod føre til uforudsigelig adfærd og kognitiv inkonsistens, hvorfor et stabilt selvbillede eller en stabil selvfølelse ikke udvikler sig.
En tendens hos borderline individer til at hæmme eller at forsøge at hæmme emotionelle reaktioner, kan også bidrage til en svækket selvfølelse. Den følelses¬løshed, der forbindes med hæmning af følelser, opleves ofte som tomhed, hvilket yderligere bidrager til en utilstrækkelig (og til tider totalt fraværende) selvfølelse. Tilsvarende vil man forvente at individet udvikler en overafhængighed i forhold til andre, hvis individets egen vurdering af situationen aldrig er “korrekt” eller uforudsigeligt er “korrekt”, hvilket er tilfældet i den invaliderende familie. Denne ekstreme afhængighed vil – specielt når afhængigheden knytter sig til præferencer, ideer og meninger – kun forværre problemerne med identitet og selvfølelse, og igen starte en ond cirkel.

Emotionel dysregulering og interpersonelt kaos

Effektive interpersonelle relationer gavnes og understøttes i høj grad af en stabil selvfølelse og en evne til spontanitet i sit emotionelle udtryk. Succes i ens relationer afhænger også af evnen til at regulere emotioner på passende vis, til at kontrollere impulsiv adfærd og til i en vis udstrækning at tolerere stimuli, der skaber smerte. Uden disse evner er det forståeligt, at borderline individer udvikler kaotiske forhold. Vanskeligheder med vrede og udtryk for vrede udelukker især vedlige-holdelsen af stabile forhold.
Dertil kommer – som jeg gennemgår yderligere i kapitel 3 – at kombinationen af sårbarhed og invaliderende omgivelser fører til udviklingen af mere intense og mere vedvarende udtryk for negative emotioner. Grundlæggende vil det invaliderende miljø normalt udsætte individet for et sporadisk forstærkningsprogram, hvor udtryk for ekstrem negativ affekt bliver forstærket (belønnet) sporadisk. Sådanne programmer er kendt for at skabe en meget vedvarende adfærd.
Når mennesker i borderline individets nuværende omgangskreds går i samme fælde, hvor også de inkonsekvent og sporadisk giver efter for og dermed forstærker ekstreme og intense udtryk for negative emotioner, vil de genskabe betingelserne for individets indlæring af denne adfærd, som er ødelæggende for sociale relationer.

 

 

 

 

Leave a Reply