Emotionel sårbarhed

[easy-notify id=1658]

3. Emotionel sårbarhed

Den emotionelle sårbarhed er karakteriseret ved høj sensitivitet over for emotionelle stimuli, emotionel intensitet og langsom tilbagevenden til den emotionelle neutral-tilstand. “Høj sensitivitet” betyder, at individet reagerer hurtigt over for og har en lav tærskel for en emotionel reaktion. Det vil sige, at der ikke kræves meget for at fremprovokere en emotionel reaktion. Begivenheder, som ikke ville påvirke mange andre, vil sandsynligvis genere den emotionelt sårbare person. Det sensitive barn reagerer emotionelt på selv svage frustrationer eller misbilligelser. På den voksnes niveau, kan det, at terapeuten forlader byen i weekenden udløse en emotionel reaktion fra borderline patienten, men ikke fra de fleste andre patienter. Følgerne for psykoterapi er – antager jeg – tydelige. Den oplevelse, som ofte rapporteres fra borderline patienters terapeuter og familier, af at borderline patienter på mange måder skal “behandles som rådne æg”, er et resultat af denne sensitivitet.
“Emotionel intensitet” betyder, at de emotionelle reaktioner er ekstreme. Emotionelt intense individer er denne verdens dramatiske mennesker. På den negative side kan brud fremkalde meget intens og pinefuld sorg; det som ville være lettere pinligt for nogen, kan opleves som dyb ydmygelse; irritation kan udvikle sig til raseri; skam kan udvikle sig fra en let skyldfølelse; ængstelse kan eskalere til et panikanfald eller lammende rædsel. På den positive side kan emotionelt intense mennesker være meget idealistiske og kan ofte forelske sig ved mindste anledning. De kan lettere opleve glæde og kan derfor også være mere modtagelige over for åndelige oplevelser.
En række forskere har fundet at forøgelser i emotionel agitation og intensitet giver en indsnævring af opmærksomhedens fokus, således at emotionsrelevante stimuli bliver mere tydlige og i højere grad registreret (Easterbrook, 1959; Bahrick, Fittz & Rankin, 1952; Bursill, 1958; Callaway & Stone, 1960; Cornsweet, 1969; McNamara & Fish, 1964). Jo stærkere agitation og jo stærkere emotionel intensitet, jo mere indsnævres opmærksomheden. Klinisk synes disse fænomener at være ekstremt karakteristiske for borderline individer. Det er dog vigtigt at fastholde, at disse tendenser ikke i sig selv er patologiske; det er træk ved ethvert individ under ekstrem emotionel agitation. Den relative knaphed på teori og forskning, der har undersøgt emotionernes rolle som forløbere for kognitioner, sammenlignet med den store mængde om kognitioner som forløbere for emotioner, kan være en konsekvens af vores vestlige kulturs syn på individuel adfærd, som resultatet af rationel tænkning (Lewis, Wolan-Sullivan & Michalson, 1984).
“Langsom tilbagevenden til den emotionelle neutraltilstand” betyder, at reaktionerne er langvarige. Det er her vigtigt at bemærke, at selve den emotionelle reaktion er relativt kortvarig og har en varighed gående fra minutter til sekunder. Hvad der får emotionen til at synes langvarig er, at den efterfølgende affekttilstand eller stemning har en omfattende indvirkning på en række kognitive processer, som igen er forbundet med aktiveringen og genaktiveringen af emotionelle tilstande. Bower og hans kolleger (Bower, 1981; Gilligan & Bower, 1984) har gennemgået en lang række undersøgelser, der peger på, at den emotionelle tilstand: (1) giver en selektiv tendens til erindring af affektivt farvede oplevelser, der favoriserer materiale indlært i en tilsvarende emotionel tilstand; (2) øger indlæringen af materiale, som svarer til den aktuelle stemning; (3) kan favorisere tolkninger, fantasier, projektioner, frie associationer, personlige forudsigelser og sociale fordomme, som er i overensstemmelse med den aktuelle stemning. Emotioner kan også være mere selvbevarende hos borderline individer på grund af deres emotionelle reaktioners større intensitet, som påpeget ovenfor. Ved høj emotionel agitation kan opmærksomheden over for omgivelserne (inklusive terapeutens adfærd) være selektiv, således at handlinger og begivenheder, som er i overensstemmelse med den aktuelle primære stemning, opfattes, mens andre sider overses.
Den emotionelle stemnings indvirkning på de kognitive processer stemmer overens med den teori, at emotioner er integrerede reaktioner, der involverer hele det menneskelige system. En aktuel emotion integrerer hele systemet i overens¬stemmelse med sin karakter. I en vis forstand er det overraskende, at en emotion overhovedet ophører, da emotioner – der først er aktiverede – genaktiveres gang på gang. En langsom tilbagevenden til den emotionelle neutraltilstand forværrer effekten af denne reaktiveringsproces og den bidrager til en øget sensitivitet over for den næste emotionelle stimulering. Dette træk kan være meget vigtigt i behandlingen. Det er ikke usædvanligt, at borderline patienter siger, at det kan tage adskillige dage at komme sig over en psykoterapi session.

 

 

Leave a Reply