Executive funktion og ADHD

Executive funktion og ADHD

I årtier forstod man ADHD som en adfærdsforstyrrelse, noget man ofte omtalte som “hyperaktivitet”. Dette gav et “H” i diagnosen, sådan at ADD blev til ADHD. Hyperaktiv adfærd var problemet. Senere blev ADHD mere forstået som en forstyrrelse af opmærksomhed, men ADHD blev stadig kategoriseret som en adfærdsforstyrrelse på linie med anden dysfunktionel adfærd.

Disse opfattelser viser sig dog efterhånden at være overfladiske og på mange måder fejlagtige. Den nyeste forståelse af ADHD er at det er en forstyrrelse af

 

hjernens centrale executive funktioner. Det vil sige at det er en svaghed i de hjernefunktioner, der styrer og regulerer andre hjernefunktioner og dermed styrer vores opmærksomhed, tænkning og adfærd. Det er hjernens executive funktioner, der prioriterer hvilke opgaver vi er fokuseret på at løse. Det er hjernens executive funktioner, der regulerer den retning vores opmærksomhed har: Hvad der afsøges for hvad. “Bladrer” vi i vores erindringer for information om noget, vi har hørt eller læst? Kigger vi vores køken igennem for en lækker snack? Forsøger vi at motivere os selv til at få ryddet op? Disse aktiviteter er alle drevne af hjernens executive funktion. Og jo bedre hjernens executive funktion er, jo bedre er vi i stand til at styre vores opmærksomhed, vores motivation, vores evne til at prioritere og i sidste ende vores adfærd. Adfærden følger normalt mere eller mindre automatisk ud fra vores opmærksomheds-fokus og vores motivation.

Executive hjerne funktioner

Hjernens Executive Funktioner: Hjernens funktioner styrer hinanden , men nogle funktioner styrer mere end andre.

 

En central pointe ved dette er at hjernens forskellige centre og funktioner ikke er lige. Hjernen er ikke et demokrati, hvor man stemer om hvad, der skal gøres. De mest automatiske funktioner styres af mere bevidste funktioner. Det er helt som med kroppen: Vores puls er automatisk og styret af kroppens behov for ilt, som er styret af musklernes aktivitet, som er styret af vores handlinger, som er styret af hjernen. I hjernen er handlingerne styret af ubevidste “bevægelses-programmer”, der aktiveres af vores bevidste eller vanemæssige handlinger, f.eks. at vi åbner køleskabet og kigger efter en snack. I nogle tilfælde vil aktiviteten starte som automatisk vane adfærd, f.eks. udløst af en fornemmelse af sult eller lavt blodsukker, men blive holdt tilbage af vores executive funktion, der har blikket rettet mod vores intention om ikke at tage for meget på.

Men disse styrende funktioner kræver, at vores hjernes executive funktion er velfungerende. Hvis vores executive funktion er svag, vil automatiske reaktioner forløbe uden nogen indblanding eller styring. Hvis vi efter en krævende dag er “trætte i hovedet”, så vil resten af dagen normalt forløbe med uregulerede vane aktiviteter, der ikke kræver overskud eller excutiv indsats: TV-serier, endeløse snacks og uforpligtende sladder.

Der er ikke noget galt i at slappe af efter en lang dags indsats. Det er heller ikke noget problem, hvis vi på grund af influenza eller lignende har en virkelig ringe executive funktion i nogle dage. Men hvis vores executive funktion konstant og altid er svag, vil der være mere alvorlige konsekvenser. Det vil gå ud over vores evne for koncentration, for styring af vores opmærksomhed og derfor for styring af vores adfærd. Det vil betyde at vores skolegang er forstyrret, at der er en svag selvdisciplin i forhold til indsats i timerne, i forhold til lektier og i forhold til den egentlige tilegnelse af stoffet ved læsning eller opgaveløsning.

Det vil senere betyde at der er en meget vanskelig overgang fra barn til ung, hvor der kræves mere og mere egen-regulering og tilpasning til sociale spilleregler. Disse sociale spilleregler eksisterer kun som løse anbefalinger, men det har betydelige konsekvenser, hvis man ikke lærer dem, følger dem og efterhånden internaliserer dem, sådan at de følges automatisk. Det er f.eks. op til en selv at finde en passende ikke-voldelig måde at håndtere konflikter med sine jævnaldrende på. Hvis man er langsom til at gennemføre denne tilpasning vil man blive skubbet ud af de fælleskaber, der er baseret på en hurtigere og mere komplet tilpasning til de sociale spilleregler.

Hjernens executive funktion har også betydning for, hvor god man er til at styre udenom fristende kortsigtede løsninger, der skaber store langsigtede problemer. Dette er måske det mest afgørende træk ved en ringe executive funktion, og det som giver de mest alvorlige konsekvenser: Hvis man har ringe executive funktion, vil man ofte ikke være i stand til at styre udenom kriminalitet, impulsiv agression, brug af stoffer og usunde helbredsvaner. Disse har det til fælles, at de tilbyder kortsigtede fremskridt på bekostning af langsigtede problemer. Vores almindelige ønske om mindre frustation styrer os i retning af disse fristelser, og det eneste der i virkeligheden holder os tilbage, er, hvis hjernens executive funktion, ud fra vores viden om de langsigtede konsekvenser, kan holde den fristende adfærd tilbage.

Den kortsigtede tænkning og adfærd er den centale pointe ved at se ADHD som et udtryk for ringe executive funktion: Dette forklarer langt bedre og mere realistisk de udfordringer, som ADHD giver, og de problemer med kriminalitet, ringe uddanelse, brug af stoffer og konflikter i hverdagen, som er almindelig for mange voksne med ADHD. Det giver også en ny måde at forholde sig til behandling og forebyggelse af komplikationer: Det er hjernens executive funktion, der er nøglen til at få den bedst mulige tilværelse, hvis man har ADHD. Det er manglende styring, der fører til de fleste af de problemer og komplikationer, der normalt ses, og det er en styrkelse af hjernens exeuctiv funktion, der er nøglen til at få en mere stabil og positiv udvikling sat igang.

 

 

Leave a Reply