FAQ – impulskontrol

 

 

 

Hvad er impulsivitet?

Problemer med impulskontrol kan betyde, at man har svært ved at holde egne reaktioner tilbage. Det bliver øjeblikkets impuls, der er styrende for ens handlinger.

Impulsivitet kan også vise sig ved, at en person har svært ved at vente, kommer til at afbryde og handler uden tanke for konsekvenserne. Det kan være svært at tænke langsigtet, og det kan være vanskeligt at gennemføre planlagte opgaver.
Impulsivitet er typisk defineret som manglende selvkontrol, en tendens til korstigtet adfærd.

 

Hvad er selvkontrol?

Selvkontrol er evnen til at gøre noget, selv om adfærden ikke sker automatisk. Eller at holde sig tilbage fra at gøre noget som man ellers gør nogenlunde automatisk.
Vores selvkontrol er begrænset, sådan at vi kun i begrænset omfang gør ting, der ligger ud over vores vaner og instinkter. Så længe vi har god selvkontrol kan vi vælge at gribe ind i vores vanemæssige adfærd. Men når vi har brugt en stor del af vores overskud og ikke er tilstrækkeligt motiverede til at anstrenge os yderligere, vil vores adfærd blive instinktiv og vanemæssig. Vi handler derefter forholdsvis automatisk og rutinebaseret.

 

Hvorfor er reguleringen af vores adfærd så begrænset?

Begrænsningen sker af hensyn til vore egen sikkerhed. Vores vaner og instinkter fører til sikker adfærd. Reguleret adfærd er ofte mere risikobetonet og det er ofte risikobetonet adfærd, der kræver overvindelse og derfor kræver regulering og selvkontrol.

 

Er risiko relevant, når vi lever en meget sikker tilværelse i et civiliceret land?

Oplevelsen af risiko kan være i forbindelse med fysisk risiko (falde ned, blive bidt, blive kørt ned), men er ofte risiko for at opleve negative tilstande som skuffelse, fustration eller afvisning. Handlinger der skaber social fare – fare for at blive negativt vurderet – kræver også overvindelse.

 

Hvorfor er vi normalt meget tilbageholdende?

Vores adfærd er stærkt påvirket af forventet fortrydelse, sådan at vi undgår at gøre ting, som vi har en forventning om vil føre til skuffelser eller nederlag. Forventet fortrydelse virker som en bremse på vores adfærd.
At gøre noget risikobetonet kræver overskud og forbruger af vores overskud, sådan at vi senere har mindre overskud og i højere grad følger vaner og instinkter.
Begrænsningen af reguleret adfærd betyder at, det er begrænset, hvor risikabel vores adfærd kan være.

Manglende regulerings-ressourcer begrænser, hvor meget risiko vi vil udsætte os selv for.

 

Har det konsekvenser for vores trivsel at leve i et risiko-betonet miljø?

Ja: Hvis man lever i et miljø, der er præget af stress og høj risiko vil man typisk have et højere forbrug af reguleringsressourcer. Nødvendig risiko-adfærd sluger vores ressourcer og efterlader os med mindre overskud til at kreativitet, initiativ og emotionel regulering.

 

Har det konsekvenser for vores adfærd?

Ja: Hvis man tager mange beslutninger (og usætter sig for tilsvarende stor risiko) vil man typisk have svigtende selvdisciplin, der er udtryk for manglende overskud og “beslutningstræthed”.
Hvis man lever i en familie hvor risikoen for skuffelser eller fustration er ekstrem høj, vil man typisk have et højt forbrug af regulerings ressourcer. Dette resulterer i en ringe selvdisciplin på andre områder som f.eks. sundhed eller uddanelse.

 

Hvad hvis man har et højt selvværd?

Selvkontrol fører til bedre selvværd. Selvværd fører ikke til mere selvkontrol. Selvkontrol er en årsag til selvværd, men selvværd er ikke en årsag til mere selvkontrol.
Hvis man har mange oplevelser af skuffelser og mange oplevelser af svigtende selvdiciplin vil man typisk have få oplevelser af selvværd.

 

Er det ikke bare et spørgsmål om at være motiveret?

Motivation og selvkontrol er ikke det samme. Man kan være stærkt motiveret for noget, men uden selvkontrol fører dette ikke til den ønskede adfærd. Man kan have god selvkontrol, men uden den nødvendige motivation fører dette ikke til en kontrolleret adfærd.

Både motivation og selvkontrol er nødvendig for at man gør en ekstra indsats. Hvis man ikke har selvkontrol hjælper motivation ikke. Hvis man ikke er motiveret hjælper selvkontrol ikke.

 

Hvad betyder det, at man er risiko-aversiv eller forsigtigt anlagt?

Jo mere forsigtige og risiko-aversive vi er, jo mere holder vi os tilbage. Jo mere risiko-aversive vi er, jo mere skal vi overvinde når vi styrer os selv i en retning, der opleves som risikobetonet. Derfor stiger vores forbrug af regulerings ressourcer, når vi er mere risiko-aversive. Risiko-aversion skaber et øget forbrug af ressourcer, når vi handler. 

 

Er færdighedstræningen en form for psykoterapi?

Nej. Selvkontrol kræver ressourcer, men disse ressourcer er ikke psykologiske. Psykologiske oplevelser af risiko og skuffelser kan føre til manglende selvkontrol-ressourcer, men dissse ressourcer er ikke i sig selv psykologiske tilstande. Selvkontrol-ressourcer er biologiske ressourcer, og mængden af ressourcer er baseret på søvn, træning, ernæring og frihed for sygdom. Søvnløshed, underernæring, ringe træningstilstand og sygdom hindrer selvkontrol.

 

Hvad er typisk årsagen til impulsivitet og ringe selvkontrol?

Man kan have ringe selvkontrol fordi man har et højt forbrug af selvkontrol ressourcer (risiko, stresss og skuffelser) og man kan have ringe selvkontrol fordi man har fysiologiske problemer der hindrer at hjernen fungerer optimalt (manglende søvn, manglende træning, mangelfuld ernæring eller sygdom).

 

Hvad er de langsigtede konsekvenser af manglende selvkontrol?

Manglende regulerings ressourcer fører til øget risiko-aversion og til reduceret selvdisiclin. Begge dele medvirker til at kortsigtet adfærd erstatter langsigtet adfærd. Risiko der angår den nærmeste fremtid påvirker os mere end risiko der angør en fjerene fremtid. Derfor vil risiko-aversion give en tendens til kortsigtet adfærd. De fleste udtryk for impulsivitet angår kortsigtet adfærd, der skaber langsigtede problemer. Det gælder f.eks. stofmisbrug, misbrug af medicin, overforbrug af penge, manglende disciplin ift. arbejde eller uddanelse, manglende indsats i forhold til sundhed og sygdom.

 

Hvad er forklaringen på at impulsivitet fører til brug og misbrug af stimulanser?

Brug af stimulanser (kaffe, nikotin, ritalin) er både et udtryk for manglende selvkontrol og et forsøg på at opnå en bedre selvkontrol. Ofte har brugen af stimulanser en kortvarig gavnlig effekt, men uden at ændre den grundlæggende situation (højt forbrug af ressourcer eller lavt niveau af ressourcer).

 

Hvorfor giver impulsivitet ofte en agressiv adfærd?

Vrede og aggression har en stimulerende effekt og vil desuden reducere oplevelsen af risiko. Derfor kan man udvikle et adfærdsmønster præget af vrede, hvis man generelt har ringe selvkontrol ressourcer eller har et kronisk højt forbrug på grund af stress. Vrede sænker forbruget af regulerings-ressourcer, hvilket opleves positivt. Man kan udvikle en form for afhængighed af denne effekt.

 

Hvordan hænger impulsivitet sammen med livskvalitet?

Aggression, brug af stimulanser, svigtende selvdiciplin og et opvækstmiljø præget af skuffelser kan hver på deres måde bidrage til en mangelfuld uddanelse, ringe beskæftigelses muligheder og en begrænset økonomi. De samme faktorer kan også medvirke til et kaotisk socialt liv og mange brud i ens personlige relationer. Det er derfor ikke overraskende at der er en sammenhæng mellem ringe selvkontrol og lav livskvalitet.

 

Hvordan opnår man bedre impulskontrol?

Færdighedstræning for impulskontrol giver en grundlæggende og detaljeret indsigt i sammenhænge mellem adfærd og impulskontrol. En forståelse for disse sammenhænge skaber mulighed for at man over tid øger sin selvkontrol gennem adfærdsændringer og træning. Traditionelt har fokus for behandling af personer med mangelfuld selvkontrol været på reduktion af stress, reduktion af vrede, støtte for et bedre selvværd eller medicinsk brug af stimulanser. Ofte har resultaterne været mangelfulde.

 

Hvad hvis jeg er i behandling for angst, borderline eller noget andet?

En stærkere impulskontrol kan typisk bidrage til større succes med mere traditionel behandling, hvis denne bahandling kræver mere selvkontrol og bedre selvdisciplin. Nogle diagnoser – f.eks. borderline – har impulsivitet som en central del af symptombilledet. Ved andre diagnoser er impulsivitet en perifær del af symptomer. I begge tilfælde kan træningen gøre en forskel, men mest når impulsivitet er et dominerende problem.

 

Kan bedre impulskontrol også gøre en forskel ved somatisk sygdom?

Ja. Behandlingen af en række sygdomme kræver at man ændrer sin adfærd, f.eks. rygestop, mere motion, ændret kost eller lignende. En bedre impulskontrol kan medvirke til succes med disse målsætninger.

 

Kan man overhovedet rette op på ringe impulskontrol, hvis der er en fysiologisk årsag til den ringe impulskontrol?

Ja. Impulskontrol er baseret på et vidt forgrenet system af funktioner i hjernen. Selv om du har en svaghed i et system, der forringer din impulskontrol, vil der være mulighed for at kompensere for dette ved at øge funktionen af andre systemer. Hvis man f.eks. har ringe glukose tolerence vil det svække ens impulskontrol. Men ved at gøre ens adfærd mere vanebaseret kan man skabe luft i budgettet for selvkontrol ressourcer.

 

Er der noget, der kan hindre, at jeg kan deltage i færdighedstræningen?

Færdighedstræningen kræver at man kan møde op en gang om ugen og deltage i undervisningen uden at forstyrre andre deltagere for meget. Hvis man har et aktivt misbrug kan dette være vanskeligt, men man har lov at forsøge.  Agressiv adfærd over for andre kursister kan også være en hindring. Man skal også kunne logge på vores online netværk og registre sin indsats med øvelser.

 

Er det muligt at gennemføre færdighedstræningen individuelt?

Ja. Selv om vi anbefaler at man gennemfører færdighedstræningen i en gruppe, kan der være gode grunde til at man vælger et individuelt forløb.

 

Hvor store og hurtige fremskridt kan jeg forvente hvis jeg gennemfører færdighedstræningen?

Det er meget individuelt og meget afhængig af hvor du starter fra. Det er dyrt at være fattig og hvis man starter med meget ringe selvkontrol kan det gå langsomt fordi man ikke gennemfører de øvelser som skaber fremskridt. Men mange øvelser har en effekt, selv om de er meget lette at gennemføre. Derfor vil alle kunne skabe fremskridt og et bedre fundament for yderligere fremskridt.