Globale organistiske tilstande

 

Globale organistiske tilstande

Aktivering af overlevelseskredsløb fører til øget aktivering og arrousal i centralnervesystemet og potentielt til udtryk for medfødt adfærd (afhængigt af omstændigheder), såvel som udtryk for aktivering af det autonome nervesystem og hormonelle ændringer i hele kroppen. Adfærdsmæssige, autonome og hormonelle responser påvirker hjernen og bidrager til arrousal. Desuden aktiveres motivationelle systemer, sådan at der kan ske målrettet adfærd.
Det samlede resultat af aktivering af et overlevelseskredsløb, motivationel aktivering og genrel arrousal er etableringen af en tilstand i hvilken hjerneressourcer er koordinerede og monopoliserede, sådan at organismens evner for håndtering af udfordringer og muligheder i den aktuelle situation maksimeres.
Organismen bliver specielt opmærksom på og sensitiv overfor de stimuli, som er relevante for den aktive ovelevelsesfunktion. Hukommelsesdata, der er relevant for den aktive overlevelsesfunktion bliver tilgængelige og tidligere indlærte relevante færdigheder og instrumentelle responser bliver “varmet op”, for større tilgængelighed.

Det sker ny indlæring og nye eksplicitte erindringer (der udformes i hippocampus og relaterede områder af kortex) og implicitte erindringer (som er “spor” afsat i selve overlevelseskredsløbet).

Sådanne tilstande kalder vi herefter globale organistiske tilstande eller en monopoliseret hjerne funktion. Deres globalitet betyder ikke, at de mangler specifitet. De omfatter komponenter, der er specifikke for det aktive ovelevelseskredsløb, såvel som mere genrelle motivationelle komponenter, der kontrollerer den instrumentelle adfærd, og komponenter der kontrollerer uspecifik  eller generaliseret arrousal i krop og hjerne.
På denne måde vil emotionelle og motiverede tilstande rekrutere en lang række funktioner og hjerneområder til tjeneste for håndtering af den aktuelle situation i en slags monopolisering og/eller synkronisering af hjernens ressourcer.

 

 

Leave a Reply