Hvorfor har vi behov for at genoverveje forholdet mellem emotioner og overlevelse?

 

 

Hvorfor har vi behov for at genoverveje forholdet mellem emotioner og overlevelse?

Det er ikke nogen nyhed at emotioner er knyttet til medfødte overlevelsesfunktioner, eftersom Darwin i 1872 hævdede dette. Defor har neuropsykologer længe antaget at specifikke emotionelle eller motivationelle kredsløb er medfødte og båret af hjernefysiologiske anlæg fremavlet gennem evolutionen. Og at disse kredsløb er grundlaget for funktioner, der bidrager til overlevelse og trivsel for organismen. At visse kredsløb er givet ved hjernefysiologiske anlæg, er også noget, som den evolutionære psykologi har som et central udgangspunkt. Så hvis så mange forskere mener dette, hvorfor er det så nødvendigt med endnu en diskusion af dette emne?
En af emotions-forskningens stridspunkter angår spørgsmålet om, hvorvidt der findes medfødte emotionelle kredsløb i den menneskelige hjerne. Denne debat er koncentreret omkring spørgsmålet om hvorvidt menneskelige følelser er “naturlige kategorier”, ting som eksisterer i naturen i modsætning til ting, der er opfundet af menneskets sind. Meget af denne diskusion er optaget af spørgmålet om hvorvidt såkaldte “basale emotioner” er naturlige kategorier. Basale emotioner er de som siges at være universelt udtrykt og som genkendes af folk over hele kloden, bevarret i vores biologiske forfædre blandt dyrene og ifølge teorien båret af hjernefysiologiske anlæg, der er udviklet gennem den evolutionære selektions process.
Moderne teorier anerkender mellem fem og syv sådanne basale eller primære emotioner. Ekmans liste over seks basale emotioner er det kanoniske eksempel og omfatter frygt, vrede, lykke, sorg, afsky og overraskelse. Denne liste over basale emotioner har faktisk været udgangspunkt for meget forskning omkring det naurale fundament for emotionele funktioner i den menneskelige hjerne.
Der har dog været rejst en række forskellige kritiker af teorien om basale emotioner. For det første har forskellige teorier forskellige antal basale emotioner og endda forskellige navne for de samme emotioner. Man har også kritiseret metoderne anvendt til at identificere disse basale emotioner. Andre har argumenteret for at emotioner, selv såkaldte basale emotioner, er psykologiske/sociale konstruktioner, noget som er konstrueret af sindet under interaktioner mellem mennesker og deres fysiske og sociale omgivelser og ikke biologisk bestemte fænomener.
Det er også værd at påpege at de lister over basale emotioner, der stammer fra dyrestudier ikke passer specielt godt sammen med de lister, som Ekman og andre forskere har lavet over mennesker basale emotioner.
Specielt skal man lægge mærke til at Barrets seneste kritik af teorien om emotioner som naturlige kategorier. Hun hævder at en god del af støtten for teorien baserer sig på forældet og upræcis teknik (elektrisk hjernestimulering), at basale emotioner i dyr ikke ligner menneskelige kategorier, at forkning baseret på hjerneskanninger af mennesker viser at de samme hjerneområder bliver aktiverede af stimuli associeret med forskellige basale emotioner. Dette kan muligvis skyldes at der er for lav opløsning i disse skanninger, men der er stadig kun en svag evidens for at antage at basale emotioner har specifikke hjernefysiologiske strukturer som deres nedarvede grundlag.
Dette betyder ikke at den menneskelige hjerne ikke har nedarvede medfødte kredsløb, der varetager grundlæggende fænomener, der er relevante for emotioner. Det betyder kun at emotioner, som defineret i teorier om basale menneskelige emotioner, ikke er det bedste udgangspunkt for at forstå og beskrive de relevante medfødte kredsløb. Gør plads for overlevelseskredsløb.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *