impulsivitet og aggression

impulsivitet og aggression

Hvorfor har impulsive mennesker ofte flere og mere vanskelige konflikter? Hvorfor er impulsiv adfærd så ofte noget der fører til konflikter og brud? Hvorfor ser mange borderline patienter sociale brud som et stort problem? Er der noget der kan forklare at voksne med adhd symptomer har større tendens til kriminalitet? Er der en god forklaring på at børn med adhd symptomer i nogle tilfælde udvikler en meget aggresiv holdning til deres familie eller omverden?

Den officielle forklaring er at “…der er ikke nogen forklaring”. Folk er som de er og gør som de gør. Og en diagnose fører ikke direkte til adfærd, handlinger er altid et personligt valg.

Den mere folkelige men overfladiske forklaringer er at man lettere gør noget “dumt” hvis man er impulsiv eller at man oftere modstår fristende valg, hvis ikke man er så impulsiv.

Denne forklaring er dog ikke nogen sandsynlig forklaring på et langvarigt mønster af problematisk adfærd: Hvis det alene var impulsive beslutninger, der forklarede adfærden, så burde erfaringer og indlæring efterhånden gøre dette problem mindre. Når det ikke sker, så skyldes det formentlig at der er en mere permanent dynamik, der skubber i den gale retning.

Men den forholdsvis nye psykologi omkring selvkontrol og overskud giver os en mere plausibel forklaring: Mennesker der har ringe impulskontrol, har generelt dårlig egen regulering. I den almindelige hverdag betyder det, at man i højere grad en andre “hæger på” dårlige oplevelser og dårligt humør. Folk med mere overskud sørger ofte for at at skabe nogle oplevelser af harmoni, succes eller sjov, som kan fortrænge kedelige oplevelser af nederlag, frustration eller kritik. Dette virker kun sålænge at man har gode interne og eksterne ressourcer. Hvis man forholdsvis tidligt på dagen er “flad” og hvis man forholdsvis ofte har brug for opmuntring, så er man langt oftere i den situation, at, der ikke er nogen udvej.

Dette er selfølgelig også baggrunden for at så mange med ringe egenregulering bruger stimulanser, stoffer eller medicin til at overvinde negative tilstande. Stoffer og stimulanser har enten den virkning, at de skaber en ændret mere positiv tilstand (og altså reducerer ens behov for egen regulering) eller de stimulerer hjernens aktivitetsniveau på en måde som giver mere overskud og gør det lettere at regulere sig ud af negative tilstande.

Men der findes et alternativ som ikke har at gøre med stimulanser eller stoffer, men som kan have nogenlunde samme effekt. Dette skyldes at en stor del af vores overskud normalt går til at overvinde risiko og usikkerhed: Hvis der er den minste chance for at vi vil fortryde en handling, så holder vi os instinktivt tilbage. Hvis vi skal gennemføre en handling på trods af usikkerhed, så kræver det at vi i en eller anden grad bruger vores selvkontrol og vores overskud. Oplevelsen af risiko fører altså til et øget forbrug af overskud sådan at man bagefter er mindre i stand til at brug selvkontrol. Og brugen af selvkontrol fører typisk til at man bagefter er mere tryghedssøgende, sådan at man ikke har et højt forbrug af ressourcer.

conflict
Men oplevelsen af uretfærdighed, af harme over krænkelser og den aggressive holdning, det fører til, har en indvirkning på vores oplevelse af risiko og usikkerhed: Den forsvinder nærmest. Og det samme gør vores forbrug af overskud til at overvinde usikkerhed. Så mens kortvarig manglende overskud normalt fører til en mere forsigtig adfærd, så kan kronisk manglende overskud faktisk føre i den modsatte retning: Til at man opsøger en tilstand, hvor ens forbrug af ressourcer er kraftigt reduceret, fordi ens risiko oplevelse er kraftigt reduceret: Når ens normale risiko aversion er væk, så kan man langt mere frit gøre det nødvendige uden at ens overskud er afgørende. Dette er gavnligt i naturen (når ens revir er krænket), men i vores civiliserede tilværelse fører det ofte til meget destruktive handlinger.
Denne dynamik er måske forklaringen på en nogle mennesker synes at de fungerer bedre med en mere udtalt tendens til at blive vred og agressiv, eller at man fokuserer meget på hvor uretfærdig vernden er. Og måske fører det nogle mennesker ud på en bane, hvor de mere og mere ser sig selv som krænkede ofre og retfærdigjorte i en meget aggresiv oplevelse af verden.

Denne forståelse kan også foklare brugen af harmløshed…

Leave a Reply