Impulsivitet: Tre typer af impulsivitet

Tre former for impulsivitet

 

Der findes tre forskellige former for impulsivitet:

1. Uhæmmet Adfærd
2. Manglende opmærksomhed
3. Manglende opfattelse af risiko eller konsekvens

Disse tre former for impulsivitet hænger uden tvivl sammen på forskellige måder. F.eks. er der en sammenhæng mellem manglende opmærksomhed og en tendens til at overse negative konsekvenser eller risiko. Men de tre former for impulsivitet måles på tre forskellige måder og der er muligvis forkellige årsager til at man har impulsivitet, målt som den ene eller den anden type.

 

 

Impulsivitet : Måling af impulsivitet med Stop signal test

Impulsivitet: Impulsivitet testes med Stop signal test. Efter en forsinkelse gives et stop-signal. Derefter følger en forsinkelse, der afspejler hjernens reaktionstid på ca. 200 millisekunder.

Impulsivitet som uhæmmet Adfærd

Uhæmmet adfærd måles med en test af reaktionstider for et signal om at stoppe op. Det vil sige at man måler evnen til at stoppe en adfærd, som allerede er startet. Det angår altså evnen til at hæmme ens faktiske adfærd. Personer der er mere impulsive vil have større vanskeligheder med at hæmme deres adfærd og vil derfor udvise længere reaktionstider for et “stop-signal”.

 

 

Impulsivitet: Varierende reaktionstider ved søvnmangel

Tilfældige “huller” i opmærksomheden giver en forskel på typiske og gennemsnitlige reaktionstider

Impulsivitet som manglende opmærksomhed

Manglende opmærksomhed forstås som “huller” eller svigt i ens bevidste opmærksomhed. Man måler manglende opmærksomhed som variationer i ens reaktionstider i en reaktions-opgave. Hvis man er impulsiv vil man ofte reagere lige så hurtigt som andre, men typisk også have reaktioner, der er meget langsomme. Fordi de langsomme reaktioner skyldes svigtende opmærksomhed, at opmærksomheden ikke er konstant, vil det give store variationer i ens reaktionstider. Man beregner denne form for impulsivitet som forskellen mellem den mest hypige reaktionstid og den gennemsnitlige reaktionstid.

 

 

Delay discounting er et mål for balancen mellem kortsigtede og langsigtede interesser.

Delay discounting er vores tendens til at nedskrive værdien af et gode der først er tilgængelig ude i fremtiden. Typisk vil der være en ligelig fordeling af valg af 200 $ nu og valg af 1000 $ efter 100 mrd. Der ses en mere stejl delay discounting for personer med borderline personlighedsfortyrrelse (BPD) og en endnu stejlere delay discounting for personer der både har borderline og stofmisbrug (BPD-SUD).

Impulsivitet som manglende opfattelse af risiko eller konsekvens

Manglende risiko opfattelse forstås som en generel insensitivitet overfor negative konsekvenser i fremtiden. Det kan også forstås som en tendens til at handle kortsigtet og uden en forståelse for langsigtede negative konsekvenser. Denne form for impulsivitet måles ved at forsøgspersoner vælger mellem et fremtidigt gode (f.eks. 1000 $) og et ringere alternativ, som kan udbelates med det samme (f.eks. 400 $). Ved at gennemføre en række valg mellem en straks-premie og et større beløb i fremtiden finder man sin tendens til at vægte hurtige resultater over bedre men senere resultater. En stejl discounting kurve afspejler at man ikke anser fremtidige konsekvenser (f.eks. at man ikke får 1000 $) som særligt betydningsfulde. En stejl discounting kurve afspejler derfor også ens evne til at handle langsigtet og rationelt. Mens mange positive konsekvenser har en tendens til at være kortvarige, så er der mange negative konsekvenser, der er tyndt fordelt over en lang fremtidig periode. Hvis man skynder sig i trafikken kan man spare tid. Men hvis det fører til en ulykke, vil konsekvenserne typisk have lang varighed. Hvis man er ubetænksom kan man opnå kortsigtede fordele, men folks reaktioner på asocial adfærd kan være meget langvarige. Hvis man har en svag opfattelse af langsigtede konsekvenser af trafikuheld, utroskab, hasardspil, stofmisbrug eller asocial adfærd, så vil man typiske handle mere impulsivt og kortsigtet. Opfattelsen af konsekvenser ude i fremtiden er en vigtig nøgle til reguleringen af ens egen adfærd.

 

One Comment

  1. Mere om borderline problemer og delay-disconuting i en senere artikel….

Leave a Reply