Intentioner er ikke nok – skab handling med Pixie Strategier

Intentioner er ikke nok – skab handling med Pixie Strategier

Intentioner og især målsætninger opfattes normalt som afgørende for at skabe fremskridt og realisere sine planer. Men intentioner er ikke just noget vidundermiddel. Som tidligere nævnt, så er det er et vist mellemrum mellem intentioner og de handlinger, der skal realisere intentionerne. Og ofte er det lidt for tilfældigt hvad der gemmer sig i dette mellemrum. Dette gab eller mellemrum er formentlig den vigtigste nøgle til at skabe mere effektiv og målrettet adfærd og til at skabe de ønskede, planlagte resultater.

Så hvordan får man en bedre håndtering af denne del af processen, hvordan får man en mere sikker overgang fra intentioner til handling og implementering?
Hvis vi ser på svaghedene ved intentionser så er de værste måske disse 3:
1. Prokrastiantion, d.vs. udsættelse af den nødvendige adfærd i implementeringen.
2. Skiftende prioriteringer mellem forskellige langsigtede målsætninger kan hindre nødvendig målrettet adfærd.
3. Ringe udnyttelse af muligheder, der viser sig kortvarigt i specifikke situationer og som kræver en øjeblikkelig reaktion.

 

implementering og afsporing af indsatsen

 

Så det vi er ude efter er metoder og redskaber, der kan modvirke disse tendenser eller helt eliminere dem. Dette gøres mest effektivt med Pixie Strategier. Den officielle tekniske betegnelse er “intentions implementationsplaner”, men det er helt klart for stygt at få gennem sin mund, så i det følgende kalder vi dem for “Pixie Strategier”.
Pixie strategier:

  • Angiver relevante situationer, hvor man kan handle: “Hvis delen”
  • Angiver handling, som fremmer ens målsætning: “Så-delen”

Pixie strategier har altså to dele: En relevant situation og en ønsket handling. Med den relevante situation defineres, hvornår der skal handles. Det vil sige man på forhånd afgør, hvilke situationer man ønsker at handle i. Det kan f.eks. være at man måske er træt af at blive afbrudt og definerer situationen som “når nogen afbryder mig mens jeg taler”. Denne definition vil skabe en ekstra opmærksomhed og aktivere din pixie strategi I de relevante sitationer.
Den ønskede handling kan så være: “så vil jeg vente til jeg kan få sagt noget og så sige ´Jeg bryder mig ikke om at blive afbrudt. Er du overhovedet interesseret I hvad jeg har at sige?´”. Denne handling knyttes til den definerede situation alene ved at den association der skabes mellem dem. Det kan forekomme at være en løs og flygtig forbindelse, men det viser sig at fungere I praksis.
Ved at opbygge en pixie strategi, der har disse to dele opnår man en lang række fordele:
De situationer man har defineret I sin pixie strategi bliver mere fremtrædende I ens bevidsthed når man møder dem. Dette kaldes for cue-tilgængelighed. Det er denne cue-tilgængelighed, der bevirker at man bliver opmærksom på muligheder, selv om man ikke egentlig har overblik og overskud. Det vil i praksis sige. at man i relevante situationer bliver opmærksom på, at man har mulighed for at handle. Færre muligheder går tabt på grund af manglende overblik.
De handlinger man har defineret som relevante bliver også mere tilgængelige via deres association til den relevante sitation. Det betyder i praksis at man ikke behøver at tage noget initiativ, men at handlingen er tilgængelig på samme måde som en vanemæssig reaktion er tilgængelig. Fordelen er at det fungerer uden at man har overskud og overblik. Ens håndtering af situationen er ikke længere afhængig af om man tilfældigvis er frisk eller om man har brugt sit overskud i løbet af en lang dag.

pixie strategier
Samtidig kræver brugen af pixie strategier ikke at man har en tårnhøj selvdisciplin. Men benytter i virkeligheden mest den ubevidste, vanemæsige og instinktive del af hjernen. Ved at formulere pixie strategier som disse simple forbindelser mellem en relevant situation og en ønskelig handling opnår man at denne reaktion i lang højere grad passer ind i vores underbevidste vanemæssige reaktionsmønstre.
Man kan ikke gøre en kompliceret procedure til en vane. Men hvis man skærer sin planlægning ned til at dreje sig om én association mellem en situation og er reaktion, så har denne sammenhæng en form og størrelse, der paser til den måde den ubevidste del af hjernen fungerer. De fungerer derefter uden at der kræves nogen indsats fra hjernens bevidste executiv funktion. Og omvendt hindrer det ikke at man griber bevidst ind og vælger en anden kurs. Det betyder bare at vi har bestemt, hvad der skal være vores default automatiske reation.
Pixie strategier kan derfor med fordel anvendes til at gøre procedurerer og færdigheder mere automatiske og vanebaserede, sådan at de er mindre krævende i forhold til overskud og overblik. Dette vil bevirke at vi sparer på vores overskud, der så kan bruges på andre formål.
Man kan også formulere pixie strategier, der bruges til at håndtere situationer, hvor vi er under tidspress eller hvor nervøsitet er en faktor. Skal man til en jobsamtale eller skal man præsentere noget for en gruppe eller en forsamling, så er man ofte både under tidspress og påvirket af nervøsitet. Der kan være specielle spørgsmål, som er vanskelige at svare på, og hvor det er godt at have et gennemtænkt svar parrat. Her er det en kæmpe fordel at have en række reaktioner “bygget ind” i sin håndtering, sådan at man gør en række ting rigtig selv om man er presset. Det sikrer også et større overskud til at håndtere de ting man ikke på forhånd har en god løsning på.’

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *