Interaktioner mellem overlevelseskredsløbs funktioner

 

Interaktioner mellem overlevelseskredsløbs funktioner

Overlevelseskredsløb påvirker hinanden for at sikre bedst mulig reaktion på udfordringer og muligheder. Faktisk er overlevelseskredsløb tæt forbundne. Ved oplevelser af risiko vil hjernens ressourser blive monopoliseret af det kredsløb, der tager sig af håndtering af en optimal response over for truslen. Andre aktiviteter, som f.eks. fødesøgning, vædskeindtag eller sex bliver aktivt undertrykt. Men en øget adfærdsmæssig aktivitet af enhver slags (kamp, flugt, sex, fødesøgning) forbruger energi og vil tendere mod depletion af energi-ressourcer. På et tidspunkt vil behov for at indtage føde blive opprioriteret og dominere en defensiv forsigtighed. Fødesøgning kræver ofte eksponering for predation og andre risici og en ballance må findes. Stofskiftet i enhver form for aktivitet (kamp, flugt, fødesøgning, sex) producerer varme, som må modvirkes ved at kropstemperaturen sænkes. Termoregulering styres direkte fra homeostatiske ændringer, der inkluderer øget transpiration, “panting”, og øget vædskeintag. Ikke alle interaktioner mellem de forskellige overlevelseskredsløb er klarlagt, men interaktioner mellem energi/ernærings reguleringssystemet og forsvarssystemet vil i det følgende blive brugt som illustration af disse interaktioner.
For alle pattedyr gælder det at kredsløb, der omfatter arcuate, vertromedial, dorsomedial, og lateral hypotalamus, og som er reguleret af leptin, ghrelin, glukose og insulin, kontrollerer fødesøgning i relation til energi og ernæringsmæssige behov. Ved tilfredsstillelse af ernæringsmæssige eller energimæssige behov, styres adfærdsmæssige reaktioner af de sansede egenskaber ved forskellige fødekilder og af cues associeret med føden. F.eks. kan audio- og visuelle cues modulere energi/ernærings kredsløb. Specifikt kan områder af amygdala (LA, BA, ABA) reagere på indlærte cues, der er associeret med føde og formidle dem til LH. Hvis disse cues er tilstrækkeligt potente, kan de stimulere fødeindtagelse i dyr, som er mætte.
Fødesøgning og indtagelse sker ikke i et vakum. Som nævnt ovenfor er fødesøgning fortrængt, når risiko niveauet stiger til en vis grænse. En tone som tidligere er blevet associeret med elektriske stød, kan således hæmme fødeindtag og fødesøgning. Forbindelser mellem basolateral amygdala og LH faciliterer fødesøgning ved en betinget stimulus, der er associeret med mad. Ubehagelige betingede stimuli undertrykker fødesøgning ved en forbindelse til CEA. Det nøjagtige endepunkt er uafklaret, men CEA er forbundet med LH både direkte og indirekte. Mens oplevelser af risiko normalt fortrænger sult og fødesøgning vil balancen på et tidspunkt tippe til fordel for fødesøgning. En tilsvarende balance eksisterer formentlig i forholdet mellem andre former for overlevelsesadfærd og risiko-undgåelse. F.eks. kan områder af medial amygdala, som reagerer på risiko associerede lugte undertrykke reproduktion via forbindelser til VHMs reproduktions kredsløb.
Det faktum at amygdala bidrager til både begærtilstande såvel som forsvar (se ovenstående) betyder ikke at amygdala behandler mad- og risiko-relaterede stimuli ens. Tilsvarende betyder det faktum at både begær- og frastødnings-stimuli kan aktivere amygdala o fMRI studier ikke at disse sitmuli bliver behandlet ens af amygdala. De seneste “unit recording” undersøgelser af primater viser, at begær- og aversions-signaler bliver behandlet af forskellige celle populationer i laterale/basale amygdala. Molekylære afbildnings-tekniker med cellular opløsning viser, at ligheder i aktivering af hjerneområder kan dække over forskelle på mikro-kredsløbs niveau.

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *