Overdrivelse

8. OVERDRIVELSE

“Overdrivelse” er at terapeuten tager patienten mere alvorligt, end patienten selv gør. Hvis patienten måske har sagt noget for effektens skyld eller har udtrykt en ekstrem emotion, for at skabe forholdsvis små ændringer i omgivelserne, tager terapeuten hende bogstaveligt. Denne strategi er den emotionelle ækvivalent til djævlens advokat-strategien.
For eksempel kan patienten måske komme med en ekstrem udtalelse om effekten eller konsekvensen af en begivenhed eller et problem i hendes liv (“Hvis du ikke skriver mig op til en ekstra session, så begår jeg selvmord”). Terapeuten starter med at tage patientens udtalelse om effekten eller konsekvenserne alvorligt og reagerer derefter på disse alvorlige konsekvenser (“Så begår jeg selvmord”) uafhængigt af deres relation til begivenheden eller problemet, som patienten påpeger (ikke at skrive hende op til en terapi-session ekstra). Terapeuten kan f.eks. sige, “Vi må hellere gøre noget med det samme, hvis du er så ulykkelig, at du ville kunne begå selvmord. Hvad med at blive indlagt? Måske er det nødvendigt. Hvordan kan vi sidde og diskutere så ordinære emner som terapi-planlægning, når dit liv er i fare? Denne fare for dit liv må komme i forreste række. Hvordan planlægger du at tage dit liv?” Den del af samtalen, som terapeuten tager alvorligt, er ikke den del som patienten ønsker af få taget alvorligt. Patienten vil have problemet taget alvorligt, og overdriver ofte dets alvor. Terapeuten tager de frygtelige konsekvenser alvorligt og overdriver dem yderligere ved at nægte at fokusere på noget andet, indtil de er løst.
Brugt behændigt kan denne strategi få patienten til at indse, at hun overdriver konsekvenserne. Når dette sker (“OK, jeg overdriver måske. Jeg er ikke så desperat”), er det afgørende at terapeuten så går over til at tage problemet meget alvorligt. Patienten må belønnes for at reducere de emotionelle konsekvenser af problemet. Brugt forkert kan denne strategi dække over terapeutens manglende evne til at tage patientens legitime problemer alvorligt. Teknikken anvendes, når patienten ikke forventer, at terapeuten tager hende alvorligt, eller når en eskalerende krise eller en række emotionelle konsekvenser bliver belønnet og opretholdt på grund af deres instrumentelle effekt på omgivelserne. Den kan være specielt effektiv, når terapeuten føler sig manipuleret. Den har den fordel, at den afhjælper både patientens adfærd og til tider terapeutens affekt og ønske om at angribe i en og samme reaktion. Brugt med succes er den meget tilfredsstillende.
Teknikken er lånt fra aikido, en japansk selvforsvars-metode. Overdrivelse er, når aikido-udøveren lader modstanderens bevægelser nå deres naturlige kulmination og derefter forlænger bevægelsen lidt mere, end den ville gå af sig selv. Dette efterlader modstanderen ude af balance og sårbar over for skift i retningen. Overdrivelser bliver altid indledt af “sammensmeltning”, som i aikido er betegnelsen for at acceptere, tilslutte sig eller smelte sammen med modstanderens bevægelsesstrøm i den retning, som den nu har (Sapnosek, 1980). For eksempel kan patienten sige til terapeuten, “Hvis du ikke opfører dig anderledes, vil terapien ikke hjælpe mig” (udfordringen). Terapeuten siger så, “Hvis terapien ikke hjælper dig [sammensmelt¬ning], må vi gøre noget ved det [går til reaktionens naturlige slutning]. Tror du, at du bør fyre mig? Måske burde vi skaffe dig en ny terapeut? Dette er meget alvorligt [overdrivelse].” Alle de ovennævnte træk, der blev nævnt i forbindelse med djævlens advokat teknikken (bemærkelse af overdrevent ekstreme reaktioner, naivitet, frapperende men logiske reaktioner, responser som er ræsonnable nok til at forekomme “realistiske”, men ekstreme nok til, at patienten kan se, at hun selv er ekstrem, lethed og diskrete ændringer i terapeutens holdning), er tilsvarende vigtige her.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *