Overlevelseskredsløb og arrousal

 

Overlevelseskredsløb og arrousal

Overlevelseskredsløb aktiveres i situationer, hvor der er udfordringer eller muligheder. Med andre ord i situaioner, som er emotionelt ophidsende og motiverende. Indtil nu har vi fokuseret på to af konsekvenserne af et overlevelseskredsløbs aktivering. Den ene er udløsningen af medfødte adfærdsmæssige reaktioner. Den anden er en forøgelse af sandsynligheden for at den instrumentelle målrettede adfærd, der er relevant for udfordring eller mulighed bliver lært (reinforceret) og gentaget (motiveret). Hvis situationen er en ofte gentagen affære kan stimulus-response vaner efterhånden erstatte den instrumentelle målrettede adfærd.
En tredje konsekvens af aktivering af overlevelseskredsløb er generel arrousal. Som oprindeligt defineret er generaliseret arrousal en funktion af hjernestammens reticular aktiverende system. Aktiveringen menes at ske ved frigivelse af en række aminer (nor-adrenalin, dopamin, serotonin, eller acetylcholine) og peptider (f.eks. orexins), som hver antages at bidrage til hjernens arrousal eller aktivering. Mens disse transmittere frigives i store dele af hjernen, så er deres effekt specielt afgørende for neuroner, der er aktivt involveret i informationsbehandling. Det vil sige: de modulerer mere end de initierer neural aktivitet og regulerer neuroners “reaktivitet” og frekvensen af deres neurotransmission.
Hvad der også bidrager til øget arrousal, er de perifære systemer, der frigiver hormoner in blodbanen (cotisol fra andrenal kortex, adrenergiske hormoner, adrenalin og noradrenalin fra adrenal kortex, medula og andre). Cortisol krydser BBB (blood brain barriere) og binder til receptorer i en række forskellige områder, mens adrenergiske hormoner påvirker centralnervesystemet indirekte. Den regulerende effekt af central modulatorer er betydeligt langsommere, hvilket tillader en forlængelse af en given tilstand, der initiereres af et overlevelseskredsløb.
Generel arrousal har spillet en rolle for en række af teorierne om emotioner (f.eks. Schacter & Singer) og er stadig relevant for nyere dimensionelle teorier og visse neurale modeller for emotioner. Det er dog vigtigt at stille spørgsmålet om, hvordan generaliseret arrousal udløses i emotionelle situationer, og hvordan denne arrousal, når den er etableret, påvirker den videre process. Igen er ovelevelseskredsløb nyttige til at illustrere processen.
Detektion af fare, varetaget amygdalas overlevelseskredsløb, fører til aktivering af centrale neuromodulerende og perifære hormonelle systemer. Signaler fra centrale amygdala er rettet mod dendritter fra neuroner, der indeholder noadrenalin, dopamine, serotonin og acetylcholine og bevirker frigivelse af disse signalstoffer i store områder af hjernen. Signaler fra centrale amygdala påvirker også neuroner, der aktiverer den sympatetiske del af det autonome nervesystem, som frigiver adrenergiske hormoner fra adrenal medula og hypotalamus-hypofyse-adreanal aksen, som frigiver kortisol fra adrenal kortex. Trusler udløser ikke bare specifikke forsvars-reaktioner, men initierer desuden en generel arrousal i krop og hjerne.
En konsekvens af dette mønster af forbindelser, er at centrale og perifære arrousal signaler faciliterer signalbehandling i det overlevelseskredsløb, som udløste den aktiverende kaskade. Dette slutter cirklen, sådan at ydre stimuli producerer en kontinuert aktivering af overlevelseskredsløbet, som igen faciliterer ydre stimulis fortsatte aktivering af overlevelseskredsløbet. Faktisk faciliterer modulatorer aktivitet i perceptuelle områder, hvilket burde øge opmærksomhed over for ydre stimuli under aktivering af overlevelseskredsløb.
Modulatorer faciliterer også process-områder, der varetager hukommelse: genkandelse, udformning og lagring af erindrings-spor. Alle disse effekter bliver gentaget i mindre målestok i motivationelle kredsløb efterhånden som den indledende reaktion fører til en målrettet instrumentel indsats. F.eks. bidrager dopamin til stimulering eller aktivering af adfærd under den udforskende fase af en motiveret tilstand. Noradrenalin, serotonin, acetylcholine, orexins og andre modulatorer bidrager også. Mens arrousal ofte diskuteres i termer af den generiske (generaliserede) mekanisme, bør muligheden for at nogle aspekter af arrousal kan være specifikke for bestemte overlevelseskredsløb også undersøges.

 

 

Leave a Reply