Paradigemskift

Paradigmeskift i forståelsen af afhængighed

Den neuropsykologiske forståelse af alkoholisme er i disse år under forandring: Fra at være mest fokuseret på hjernens belønningssystemer er der nu en voksende forståelse for den rolle som executiv funktion spiller: Selvkontrol, impulsivitet og hæmning af stoftrang ses i stigende grad som afgørende for graden af misbrug og afhængighed. Der ses en forrykket balance mellem kort- og langsigtet adfærd, en balance som er afgørende for håndteringen af misbrugsstoffer. Der ses en forskubning mod større aktivitet i amygdala og andre strukturer, der udtrykker instinktive reaktioner. Denne foskubbede balance ses som et centralt træk ved misbrug og et mål for behandlingsindsatsen. Denne model for stofafhængighed er stadig under udvikling, men har allerede ført til ændrede anbefalinger for behandling og forebyggelse af alkholisme.

 

iRISA

Nora Volkov har i en årrække været primus motor for den neuropsykologiske forksning i misbrug. Dette har ført til etableringen af en ny model for hvordan misbrug fører til afhængighed. I denne model er der mindre fokus på hjernens belønningssystem og et øget fokus på hjerenens executiv funktion, den øverste styrings enhed i hjernen. I præfrointal kortex foregår den koordinering og styring af andre aktiviteter, som sikrer at vores viden og planer bliver omsat i handling.

Den styrede adfærd fungerer som et nødvendigt supplement til instinktiv adfærd. Hos dyr kan instinktiv adfærd dække alle behov, men hos mennesker er der et højt og konstant behov for at supplere instinktiv adfærd med kontrolleret planlagt adfærd. Dette skyldes at vi lever i et kompliceret socialt samarbejde, hvor vi hele tilden skal lære nye ting og agere i forhold til nye situationer. Hoved opgaven for vores executiv funktion er at organisere vores viden og omsætte den til planlagt og styret adfærd. Brug af denne evne er det vi i det daglige kalder selvkontrol.

Hjernens executiv funktion og vores selvkontrol sker ud fra den del af hjernen der kaldes præfrontal kortex, altså den foreste del af kortex, lige bag og over øjenene. Præfrontal kortex eller PFC fungerer i en slags arbejdsdeling med den limbiske hjerne, der står for den instinktive adfærd og indlærte vaner. Den limbiske hjerne varetager al automatisk adfærd og automatiske reaktioner, på de ting og forhold vi møder og de sitiationer vi finder os selv i.

Der er derfor en konstant forhandling mellem PFC og den limbiske hjerne om hvordan en situation skal håndteres: Kan man tillade sig at reagere instinktivt og vanemæssigt eller er der brug for noget andet og mere? den ny model for misbrug og afhængighed siger at vi en skadet eller svækket executiv funktion vil føre til at mere og mere håndteres instinktivt og at vores selvkontrol har mindre og mindre indflydelse på hvordan vi ager i kritiske situationer. I stedet tager indærte vaner over og vi bliver efterhånden offer for vores oplevelser af lette løsninger. Løsninger der på længere sigt kun gør vores situation værre.

 

Selvkontrol

Som en del af udviklingen mod en mere neuropsykologisk forståelse af misbrug og afhængighed er selvkontrol fået en mere central plads i forståelsen af afhængighed. Meget af forskninigen er fokuseret på detaljerne omkring svigtende selvkontrol og hvordan dette fører til stof afhængighed. Det er blevet klart at graden af selvkontrol hos børn er en afgørende disponerende faktor for senere misbrug og afhængighed. Der skeer samtidig en rivende udvikling omkring forståelsen af selvkontorl som en dynamisk faktor, der afhænger af en række forhold i fysiologi, omverden, sundhedsadfærd og stressbelastning.

Der er stadig en række uafklarede spørgsmål omkring selvkontrol og hjernefysiologi, men genetableringen af en tilstrækkelig selvkontrol er et centralt fokus i den ny tænkning omkring afhængighed.