Vurderingstendenser

Vurderingstendenser

En forsænket risiko aversion skyldes at emotionelle tilstande påvirker hjernen sådan, at vi i en ændret tilstand har en ændrede handle-tendenser. Disse ændringer er brede globale generelle påvirkninger af vores adfærd: Vi er mindre tilbøjelige til at handle, hvis vi oplever skuffelse og depression. Vi er mere tilbøjelige til at handle, hvis vi oplever succes og fremgang. Dette er ikke bare et spørsmål om reinfocering af den adfærd vi har fået succes med. Der er også en helt generel ændring af tendensen til at gøre ting.

Det er selvfølgelig noget alle kan genkende: Det at ens adfærd er påvirket af ens tilstand. Mindre iøjnefaldende men lige så almindeligt er det, at ens vurderinger ændrer sig efter ens tilstand: At man har mere pesimistiske vurderinger, når man har oplevet skuffende resultater, og er i en mere nedslået emotionel tilstand. Vurderingstendenser er altså udtryk for vores humør og tilstand på samme måde som vores kropssprog, mimik, handlinger og generelle adfærd. Man kan måske sige, at vurderingstendenser er hjernens indre handlinger eller hjernens måde at forberede handling på.

risiko vurderingstendenser

Det er disse vurderingstendenser, der er afgørende for hvor meget overskud, en handling kræver. Hvis man typisk vurderer mange ting som usikre, risiko-betonede eller farlige, så kræver det meget overvindelse at gennemføre dem, og det sker under stort forbrug af overskud. Hvis man tvinger sig selv til at gøre mange ting præget af “forventet fortrydelse”, så bliver man efterhånden mentalt træt og præget af det, som kaldes ego depletion. Hjernens overlevelses kredsløb sikrer, at vi kun kan gennemføre farlige handlinger i et begrænset omfang. Farlige handlinger er ikke umulige, men begrænsede i forhold til hvort stort overskud vi har at tære på i den aktuelle situation.
Men man skal lægge mærke til, at denne begrænsning er baseret på både fakta og vurderinger. Fakta er selvfølgelig givne i den situation vi finder os selv i, men vurderingerne er baseret på erfaringer, indlæring og er i nogen grad subjektive. Hvilket jo burde give os en mulighed for at ændre dem.
Men man kan ikke nedregulere sin oplevelse af risiko direkte ved at justere på sin tænkning. Det er dette som gør det vanskeligt at håndtere risikoaversion, selv når man ville ønske at man havde mere mod og mere appetit på risiko. Man kan “tænke sig modig” dagen lang uden at det har nogen effekt på, hvor modig ens adfærd bliver. Men ud fra ens tilstand vil hjernen selv variere sine vurderingstendenser, herunder tendenser til oplevelse af risiko. Og netop oplevelsen af risiko er svært variabel i forskellige tilstande. Dette har som tidligere nævnt stor overlevelseværdi i konfliktsituationer, hvor flugt ikke er en mulighed. Dette giver biologisk set mening i situationer, hvor ens livsgrundlag er truet, hvor ens afkom er i fare eller, hvis ens revir er krænket.
Den emotionelle oplevelse af krænkelser og uretfærdighed er det, vi kalder vrede, og denne oplevelse ændrer vores tilstand og giver en tendens til aggressiv adfærd. Andre dele af hjernen er aktiverede, de overlevelses kredsløb der er relevante for situation er aktive og præger vores reaktionsmønster. Den aggressive adfærd er til dels båret af en kraftigt reduceret tendens til at opleve risiko i forbindelse med handlinger og i denne tilstand vil risiko adfærd derfor ikke have den normale effekt på vores overskud. I disse specielle omstændigheder kan man altså gennemføre nødvendig risikobetonet adfærd, der normalt ville være stært præget af “forventet fortrydelse”, uden at man oplever eftervirkninger i form at manglende overskud og ego depletion. Vrede minimerer vores tilbageholdenhed, hvilket vi jo på en måde vidste i forvejen.

En del af de ressourcer man sparer kan derefter bruges til at udvikle alternative løsninger.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *