Årsager til Alkoholisme

 
 
 

Hvad er årsag til alkoholisme?

Hvis man vil tage tanken om at gøre alkolisme til en sygdom alvorligt, så burde det næste være en selvfølge at man undersøgte nærmere, hvad denne sygdom skyldes, hvordan den udvikler sig, og hvordan den kan lindres eller behandles. Dette kræver at man stiller skarpt på de egentlige forskelle mellem en syg patient og en rask kontrol person og finder årsagerne til sygdommen, altså sygdommmens ætiologi: Hvad er de påvirkninger, tilstand og sundheds forhold, der skubber i retning af alkholisme og hvordan kan man forebygge eller modvirke at så forholdsvis mange danskere ender i alkoholisme? Hvad er behandlingen af alkholikere, ud over at man behandler følgesygdomme?
 
 
 
 

I de sene stadier af alkoholisme kan der være et akut behov for at håndtere abstinens tilstande – som i sig selv kan være livstruende – og virkninger af langvarigt alkoholforbrug. Men igen, denne indsats er ikke behandling af alkoholisme. Det er behandling af de symtomer som enhver ville kunne få, hvis der var 35% sprit i vores drikkevand. Der er intet i denne behandling, som forholder sig til at alkoholforbruget skyldes en manglende kontrol over indtaget. Eller andre årsager til misbrug.

 

Selvkontrol og træning af mestring

Behandling af abstinens tilstande suppleres klogt nok med indsatser, der sigter på at håndtere den manglende selvkontrol:

 
 
“Mange alkoholikere har gavn af et langsigtet rehabiliteringsprogram også udenfor institutionen. Disse programmer indebærer oplæring, behandling og forsøg på at løse de problemer, som bidrager til eller forårsages af alkoholismen.”
Her er vi altså fremme ved noget der til dels forholder sig til årsagerne til sygdommen.
 
 
Mestringsprogrammer sigter på at alkoholikeren med en række nye færdigheder kan:
 
 
  • Lære at opdage og mestre trangen til at drikke
  • Modstå socialt pres til at deltage i misbrug
  • Ændre vaner og livsstil. Det kan f.eks. være at spise sundere kost og få bedre søvnvaner, holde sig på afstand af “svirebrødre”, undgå steder og begivenheder, hvor der drikkes
  • Lære at udfordre den alkoholiske tænkning, f.eks. tanker som “jeg trænger til en drink for at falde til, have det sjovt eller for at tackle stress”
  • Etablere et støtteapparat og lære, hvordan man skal bede om hjælp og støtte fra andre, f.eks. fra medlemmer i selvhjælpsgrupper (Anonyme Alkoholikere)
  • Lære at tackle svære følelser som vrede, angst, kedsomhed, depression og stressfaktorer uden brug af alkohol
  • Opdage og mestre advarselssignaler om tilbagefald, før man begynder at drikke alkohol på ny
  • Lære sig selv at forvente, at tilbagefald kan komme, og vide hvordan risikoen for tilbagefald mindskes
 

(https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/psyke/sygdomme/alkohol/alkoholisme-behandling/)

Hvis vi tillader os at være en smule summariske, kan vi sige at disse programmer tilsigter at man lærer øget selvkontrol i 8 forskellige kontekster eller scenarier. Hvilket formentlig er det, som der mest af alt er brug for. Men det rejser samtidig et par spørgsmål: Gør vi dette effektivt nok? Og hvordan er denne indsats forbundet med vores forståelse af alkoholisme som en sygdom med et fysiologisk grundlag?

Igen: Hvis man vil fastholde at alkoholisme er en sygdom, så bør man afdække forløbet fra de tidlige faser, udviklingen frem mod en behandlingskrævende tilstand og den konkrete fysiologi, der er relevant for sygdomsforløb og behandling.

 
 
 
 
 
 
 
 

Er det godt nok?

Den egentligt substans, de fysiologiske årsager til alkoholisme glimrer ved deres fravær i den officielle beskrivelse af alkholisme. Alkoholisme er ifølge denne beskrivelse, at man drikker for meget selv om man ved at det har store negative konsekvenser på længere sigt. Dette ville sådan set være en god diagnose, hvis ikke det lige var fordi samtlige beboere på denne planet har en daglig og konstant opgave  med at balancere mellem kortsigtede og langsigtede hensyn. Og hvis ikke det var fordi at vi stort set alle sammen er forholdvis uheldige eller inkompentente i vores håndtering af denne udfordring. Tænk her på WV skandalen, den globale klimadebat og andre monomentale svigt af “egne langsigtede interesser”.
 
 
Hvis vi skal påstå at alkoholisme er noget mere specifikt og konkret end at man er ualmindeligt dårlig til at håndtere denne balance, så kræver det at vi får noget mere “kød”, på vores antagelser om alkholikere. F.eks. om at alkolikere svigter deres langsigtede interessser i en udstrækning som kan siges at være patologisk. Og med “kød” mener jeg selvfølgelig hjerneceller, nerveforbindelser og andre fysiologiske forskelle mellem alkholikere og raske mennesker. Vi er med andre ord nødt til at se nærmere på den neuropsykologiske basis for alkholisme.
 
 
 
 
 
 
previous arrow
next arrow
Slider
MediaCreeper