Tanke- og koncentrationsbesvær

Man bliver typisk mere træt og hurtigere træt når man er deprimeret. Men depression påvirker også din evne til at tænke, huske og koncentrere dig. Hvis du er deprimeret, så fungerer din hukkommelse og din koncentration ikke så godt, som hvis du ikke fejler noget. Kognitive symptomer er en vigtig del af depression. Og selv om dette er et vigtig element af depression, så er det noget som mange overset og som, der måske ikke tales nok om.

I psykiatrisk fag-jargon taler man om Kliniske korrelater for kognitive dysfunktion ved depression. Det handler om sammenhænge mellem tanke- og koncentrationsbesvær og de øvrige symptomer og problemer ved depression. Altså hvor meget de øvrige symptomer varierer når den kogntive dysfunktion bliver større eller mindre.

Antagelsen bag brugen af korrelation er selvfølgelig at der enten er en direkte påvirkning mellem kognitive dysfunktion og de øvrige symptomer eller at de begge er virkninger af stress, ændringer af neurotransmitter-stoffer eller andre fælles årsager.

En model, der inkluderer oxidativt stress og neuro-inflamering er blevet foreslået som en mediator, der forklarer progressionen fra depression til øget kognitiv dysfunktion. Denne model ser den gradvist reducererede  neurokognitive funktion som udtryk for antallet og varigheden af depressive sygdoms episoder.

Tanke- og koncentrationsbesvaer

Men en række undersøgelser har ikke kunnet bekræfte at denne forståelse er korrekt: Undersøgelser , der så på kognitive funktion hos tidligere deprimerede men aktuelt symptomfri patienter fandt ikke nogen sammenhæng mellem den samlede antal depressive episoder og forværret kognitiv dysfunktion. (Behnken A et al., 2010, Bhardwaj A et al.,2010)

Tilsvarende fandt en meta-analyse af andre undersøgelser ikke at antallet af tidligere depressive episoder forklarede forskelle i kognitive dysfunktion hos patienter, der ikke længere var deprimerede (Bora E, et al, 2013).Der er dog et antal undersøgelser der har bekræftet forbindelsen mellem kognitiv dysfunktion – specielt dysfuntion af eksekutive funktioner – og både antallet af , sværhedsgraden af depressive episoder og en hvor belastet patienterne har været af f.eks. selvmords adfærd.

Dette tyder altså på at eksekutive funktioner spiller en rolle for, om man senere får endnu en depression.I andre studier har svær depression vist sig at ko-variere med graden af kognitiv dysfunktion, sådan at patienter med tilbagevendende depression udviser en større grad af kognitive svækkelser. Graden af kognitive svækkelser har i disse undersøgelser vist sig at variere som funktion af antallet af depressive episoder i patienternes livsløb (Gorwood P et al., 2008).

et er ikke klart hvad der er årsag og hvad der er virkning.Yderligere har graden af depressiv symptomatologi vist sig at korrelere med ringere evne for opmærksomhed og korrelere med arbejdshukommelse (executive funktion) og med executive funktion generelt. Sværere kognitiv dysfunktion har vist sig at være forbundet med sen debut for deprimerede patienter sammenlignet med tidlig debut (Bora E, et al, 2013). 

Dette har dannet grundlag for en kardiovaskular teori om depression men sen debut alder. Ifølge denne model vil skader på blodkar i hvidt hjernevæv og ringe blodtilførsel til omkringliggende regioner føre til et sydrom af afbrudte forbindelser, som kan associeres med mere udtalte kognitive svækkelser, specielt svækkelser af eksekutive funktioner (Murphy CF, et al., 2007).

Denne forskning støtter altså at kognitive svækkelser fører til depression. Specifikt viser denne forskning, at de kognitive svækkelser skyldes fysiologiske skader på blodkar, der igen bevirker at celler omkring disse blodkar ikke fungerer normalt. At det specielt er eksekutive funktioner, der rammes, kan skyldes at disse kræver et højere aktivitetsniveau og et højere forbrug af næringsstoffer.Svækkelser af opmærksomhedsregulering, arbejdshukommelse (begge eksekutive funktinoer) og en række andre eksekutive funktioner (abstrakt indlæring, flydende sproglig formulering og impulskontrol) er blevet forbundet med en øget risiko for selvmordsrisiko hos MDD patienter.

I en undersøgelse af funktion hos patienter med MDD og bipolar depression, viste det sig , at de patienter, der tidligere havde forsøgt selvmord også havde betydeligt ringere kapacitet for opmærksomhedsregulering og arbejdshukommelse end patienter, der også var deprimerede men ikke havde forsøgt selvmord. Denne forskel var ikke udtryk for graden af depression i gennemsnit, der ikke variede mellem grupperne  (Keilp JG, et al., 2013).

I denne undersøgelse fremførte forfatterne desuden at eksekutiv dysfunktion har en tendens til at være mere udtalt hos patienter, der har udvist voldelige selvmordsforsøg (Jollant F, et al., 2011).Endeligt har en undersøgelse fundet, at der er stærk evidens for en positiv korrelation mellem mangelfuld impulskontrol og selvmordsforsøg hos patienter med affektive forstyrrelser, f.eks. depression, bipolar lidelse eller dystomi (Richard-Devantoy S, et al. 2012).

Melankoli er en tidligere udbredt definition af depression, som dog har en langt mere biologisk specifitet.  Det betyde at en malankolidiagnose angiver en række fysiologiske symptomer, men er ikke i samme grad som DSM-3 deppressions diagnosen er baseret på ændringer af humør, gråd-labilitet og lignende mere subjektive størrelser. Patienter med melankolsk depression udviste større reduktion af eksekutive funktioner (Quinn CR & Harris A, Kemp AH. 2012),  såvel som flere svækkelser af hukommelse og opmærksomhed, ved sammenligning med patienter, der havde depression som defineret ved DSM-3’s række af diagnostiske kriterier.

Dette tyder altså på at kognitiv dysfunktion er tættere relateret til de typer af depression, som er mere udtryk for fysiologiske påvirkninger og mindre udtryk for subjektive, affektive eller emotionelle påvirkninger.En gradvist mere rummelige og bredtfavnende definition af depression, ses gennem udviklingen fra DSM-3 til DSM-5, efter hvilken det i stigende grad er mere subjektive og mere kortvarige symptomer, der danner grundlag for diagnosen. 

Tilsvarende kan det tænkes at graden af kogntive dysfunktion kan tjene som indikator for, hvor alvorlig prognosen er for det depresive sygdomsforløb for den specifikke patient, der diagnosticeres.Dette antager en udvikling, gennem hvilken depressions diagnoser i stigende grad er blevet justeret til at rumme mennesker, der uden af have svær fysiologisk psykopatologi kan diagnosticeres og medicineres.

Prisen for denne udvikling kan i nogen grad antages at være en reduceret forståelse for de brede generelle træk, der både disponerer for fysiologisk depression, og som omfatter kognitve svækkelser, herunder svækkelser af eksekutive funktioner.Endeligt viser data fra andre undersøgelser at antallet af patienter med både depression og andre psykiatriske lidelser, som f.eks. angst eller alkohol-afhængighed, kan være forbundet med en dårligere prognose for patienter med depression.

Kilder:

Behnken A, Schoning S, Gerss J, et al.  2010, Persistent non-verbal memory impairment in remitted major depression – caused by encoding deficits?

Bhardwaj A, Wilkinson P, Srivastava C, Sharma M. 2010, Cognitive deficits in euthymic patients with recurrent depression.

Bora E, Harrison BJ, Yucel M, Pantelis C. 2013, Cognitive impairment in euthymic major depressive disorder: a meta-analysis.

Gorwood P, Corruble E, Falissard B, Goodwin GM. 2008, Toxic effects of depression on brain function: impairment of delayed recall and the cumulative length of depressive disorder in a large sample of depressed outpatients.

Murphy CF, Gunning-Dixon FM, Hoptman MJ, et al. 2007 White-matter integrity predicts stroop performance in patients with geriatric depression.

Keilp JG, Gorlyn M, Russell M, et al., 2013, Neuropsychological function and suicidal behavior: attention control, memory and executive dysfunction in suicide attempt.

Jollant F, Lawrence NL, Olie E, Guillaume S, Courtet, P. 2011,The suicidal mind and brain: a review of neuropsychological and neuroimaging studies.

Richard-Devantoy S, Gorwood P, Annweiler C, et al. 2012, Suicidal behaviours in affective disorders: a deficit of cognitive inhibition?

Quinn CR & Harris A, Kemp AH. 2012, The impact of depression heterogeneity on inhibitory control.Tenna, S, Oxidativt stress – det stress du ikke ser eller tænker over.