ADHD diagnose [ICD 10]

ADHD (Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder, DSM-IV-TR, 2000) er den amerikanske betegnelse, som efterhånden også har vundet indpas i Danmark.

ADHD diagnose i ICD-10 er ikke så ligetil, som man måske skulle tro. Dette skyldes i nogen grad at opfattelse af lidelsen har udviklet sig en del. Og måske i nogen grad stadig har behov for at udvikle sig, hvis der skal være bedre overensstemmelse mellem diagnose, symptomer og de virkelige udfordringer, som de med diagnosen oplever. 

DAMP (Deficit in Attention, Motor Control and Perception) var tidligere en betegnelse, der blev brug for en lignende samling af problemer og symptomer. Dette blev senere erstattet af ADD, som er en forkortelse af ‘attention-deficit disorder’, altså opmærksomheds-mangel eller forstyrrelser. Dette blev igen rettet til ADHD, som står for attention-deficit hyperactivity disorder, hvilket så bedre afspejler en tendens til at være impulsiv og hyper aktiv. 

  • Opmærksomhedsforstyrrelser gennem mindst 6 månder
  • Hyperaktivitet gennem mindst 6 månder
  • Impulsivitet gennem mindst 6 månder
  • Symptomer synlige inden alder 7 år

Det skal desuden gælde: At symptomerne optræder i flere af barnets miljøer (hjem, skole og ved kliniske undersøgelser).
At forstyrrelserne har et betydeligt omfang og har negative konsekvenser for skole, uddannelse eller arbejde. 
At symptomerne ikke skyldes en affektiv lidelse, som f.eks. depression eller angst. 
Der er nævn fire mere specifikke diagnoser:F90.0, Forstyrrelsen af aktivitet og opmærksomhedF90.1, Hyperkinetisk adfærdsforstyrrelseF90.8  Andre hyperkinetiske forstyrrelserF90.9  Hyperkinetisk adfærdsforstyrrrelse, uspecificeret.

ADHD diagnose [ICD 10]

Problemer med ICD 10 ADHD diagnosen

Som man kan se er der visse problemer med ICD 10 ADHD diagnosen: En adfærdsorienteret forståelse af ADHD, orienteret mod adfærd, hyperkinetiske forstyrrelser og manglende opmærksomhed. Dette står i kontrast til et langt mere kompleks symptombilled, når ADHD patienter iagttages i deres naturlige miljø. Den moderne forståelse er nu at omfattende adfærdsproblemer, der kan ses ved ADHD skyldes sent udviklet eller underudviklet eksekutiv styring af opmærksomhed, impulskontrol og planlagt adfærd. 

Diagnosen bygger desuden på en opfattelse af opmærksomhed, som er forsimplet, teoretisk og mangler miljømæssig validitet. Konsekvenser af opmærksomhedsforstyrrelser har ofte udtryk, der ligger langt fra de beskrevne “symptomer”. Angivelser af eller målinger af ADHD symptomer mangler derfor validitet set i relation til patienters faktisk livsomstændigheder, udfordringer og oplevelser. 
Disse konsekvenser af “opmærksomhedsforstyrrelser” virker forstyrrende på livsførelsen på måder, der vanskeligt lader sig indfange af testmetoder eller kliniske vurderinger. Der er i nogen grad sket et skift mod at opfatte “opmærksomhedsforstyrrelser” som udtryk for mere generelle problemer med hjernens eksekutive funktioner. Det vil sige at forstyrrelsen af opmærksomheds regulering kun er en af flere former for manglende regulering. 
De seneste forskningsresultater, der peger på at emotionel regulering er en udfordring for ADHD-børn, er et af flere aksempler, på dette skift fra et fokus på “opmærksomhed”, til et fokus på alle former for eksekutive funktion. 

Kilder:

Barkley, RA. Attention deficit hyperactivity disorder: A handbook for diagnosis and treatment. 3rd ed., New York: Guilford Press; 2006.

Gretelise Holm (2000): Damp – ­ fup eller fakta?

 

previous arrow
next arrow
Slider

MediaCreeper