ADHD solidaritet gennem løgn og manipulation

ADHD solidaritet gennem løgn og manipulation

 

Ligesom antipsykiatrien i sin tid forsøgte at gøre skizofreni til en sygdom, som var skabt af forældres manglende forståelse for deres børn, kan man nu se et lignende forsøg på at omdefinere ADHD. Det kan virke som om, det er et meget positivt budskab man udbreder, men som jeg vil argumentere er dette en samling kyniske løgne, der kun kan skabe yderligere problemer for mennesker, der i forvejen har det ekstremt svært.

adhd løgne manipulation

 

Nedenfor kan ses en liste som omdefinerer en række mere eller mindre kendte ADHD symptomer som en slags skjulte fordele. Fordele, som ville folde sig ud i et lykkeligt og kreativt liv, hvis ellers bare skole, forældre, behandlere eller PPR-afdelingen ikke var så fordømmende, snæversynet og negativt indstillet.

Symptom Gift
Impulsive Lives fully in the moment
Hyperactive Energetic
Daydreaming Gets into state of relaxation
Distractable Attends to the unobserved in the world
Forgetfull Free from endless list of things to do
Loses things Unbound by material things
Acts like does not hear Easily tunes out annoying stimuli/ people
Talks too much Passionate about ideas/interests
Interrupts Exited to share ideas with others
Repeats same mistake Not plagued with guilt for mistakes
Hates homework Incredible capacity for play
Distorted reality testing Unique view of the world
Obsessed Passionate
Ignores others Singlemindedness of purpose
Bizare sense of humor Unique sense og humor
Selfish Gets own needs met
Greedy Strong desires for more
Pushy Doing what it takes to get more
No selfawareness Free from self-consciousness
Lack of insight Free from preoccupation with own faults
Focusses on irrelevant Finds entertainment in mundane things

 

Man vil se, at hvor “impulsiv” og “hyperaktiv” faktisk er symptomer på ADHD, hvis de forstås nøjagtigt, så er meget af den øvrige liste mest bare skældsord, som ingen kompetent fagperson ville benytte i behandling af ADHD.

 

Og denne liste over “symptomer” ville måske være vigtig, hvis den var en realistisk beskrivelse af, hvordan fagfolk tænker. Men det er den ikke. Den er fuld af fordomsfulde og negative vurderinger. At præsentere denne tabel er derfor mest bare en måde at fremme en fornemmelse af nederlag, udstødelse og manglende forståelse, hos den person man forsøger at manipulere.

 

Listen over “symptomer” udgør en “ståmand” som den postmoderne ideolog eller SJW derefter kan gå løs på. Dette gøres ved at tilbyde alternative tolkninger, som er langt mere positive i deres klang og deres betydning end listen af symptomer og skældsord.

 

 

Den vigtige del af manipulationen er brugen af denne liste over positive tolkninger: Den fremstilles som den virkelige betydning af forskelle mellem personer med ADHD symptomer og andre personer. Men dette er bare lodret løgn. Det som man ikke nævner i denne forbindelse er at alle de nævnte “fordele ved ADHD” er præcis de ressourcer, som folk uden ADHD har en lettere og mere stabil adgang til at gøre brug af.

 

Så dybest set er det en udspekuleret løgn. Og den er mere udspekuleret end man umiddelbart forstår, hvis man bare er et godhjertet menneske, der vil være positiv og hjælpsom. Postmoderne tænkning benytter nemlig nogenlunde de samme strategier som religiøse sekter. Lad os forestille os, at du var en idealistisk, postmoderne “social justice warrior”. For at hverve tilhængere til bevægelsen er det nødvendigt, at du:

 

a) Omdefinerer kompetencer, sådan at de i virkeligheden er handicaps (uddanelse eller autorisation er f.eks. korrumperet magt), og omdefinerer handicaps, sådan at de i virkeligheden er kompetencer (manglende selvkontrol er f.eks. undertrykt kreativitet og spontanitet).

 

b) Stimulere alle de håb, der knytter sig til overvindelsen af manglende kompetencer og hindrende handicaps.

 

c) Stille dig “solidarisk”, når offeret’s i forvejen anspændte og sårbare forhold bryder sammen fordi dine løgne virker som salt i såret og eskalerer alle de frustrationer, som ikke er blevet løst, selvom vi nu er blevet enige om at lyve om dem.

 

I sin kerne er dette en virkelig kynisk og modbydelig måde at underminere folk på. Det underminerer de mennesker, som man burde støtte og hjælpe, og som man påstår at man stiller sig solidarisk med. På alle måder moralsk korrupt og forkasteligt. Det er derfor også en farlig strategi at anvende.

 

Så i stedet for at anvende denne og lignende strategier direkte, så sørger man ofte blot for at udbrede de synspunkter, som disse strategier afhænger af. Dette sikrer at forvirrede og usikre individer, der forsøger at være politisk korrekte, i mange tilfælde vil give disse synspunkter ben at gå på. Og at de i mange tilfælde vil inficere forholdet mellem velmenende ressource-personer og folk med det ene eller det andet handicap.

 

Det er i øvrigt præcis samme trick, der anvendes i forhold til racerelationer, køns-relationer, indvandring og en række andre forhold, hvor man kan skaffe tilhængere til den postmoderne bevægelse.

 

Effekten er over tid, at man forstærker alle modsætninger i de nødvendige alliancer mellem ADHD børn, deres forældre og de behandlere, som ikke er så ideologiske og manipulerende i deres tilgang.