fbpx

Amygdala celler modnes i løbet af puberteten

 
Ny neuropsykologisk forskning viser, at en gruppe nauroner i amygdala forbliver i en uudviklet tilstand gennem hele barndommen. De fleste af dem modner hurtigt i løbet af pubertenten, men nogle forbliver uudviklede gennem hele livet. Derfor mener forkskere nu, at de er nøglen til emotionel fleksibilitet og emotionel lærning sent i livet. En af undersøgelsens forfattere, Shawn Sorrels, udtaler at: “De fleste hjerneceller er langt mere modnede på det tidspunkt, hvor vi bliver født. Det facinerende er, at disse er nogle af de hjerneceller, der modner senest, og at de fleste af dem modner i løbet af puberteten. Altså på det tidpspunkt, hvor der sker en voldsom udvikling af den emotionelle intelligens.”
 
Amygdala spiller som bekendt en afgørende rolle for at udvikle passende emotionelle reaktioner på de situationer, man møder i sin omverden. I løbet af barndom og specielt under puberteten – længe efter at resten af hjernen er færdigudviklet – vokser amygdala stadig og kan udvides sine funktioner med millioner af nye celler. Dette menes at være en del af den naturlige menneskelige emotionelle udvikling. Den samme udvikling kan være afsporet i en række forskellige udviklingsforstyrrelser. For eksempel er denne ekspansive udvikling ikke tilstede hos børn med autisme. En række andre forstyrrelser af normal emotionel funktion, som for eksempel depression, angst, bipolar sygdom, og PTSD er også blevet knyttet til mangelfuld udvikling af amygdala.
 
Amygdala celler modnes i løbet af puberteten
 

Forskning har tidligere vist at en unik gruppe af uudviklede neuroner i den del af amygdala, der kaldes paralaminare kerner (PL), kan hjælpe til at forklare amygdalas hastige vækst. Men man havde vanskeligt ved at forklare, hvor nye celler i denne vækst kom fra, eller hvilken rolle de spiller i den udviklede hjernes kredsløb. Faktisk var det vanskeligt bare at afklare om disse neuroner fungerede stimulerende eller hæmmende.

 

I den seneste undersøgelse blev amygdala fra 49 menneskelige hjerner (fra afdøde donore) undersøgt. De fordelte sig aldermæssigt fra 20 ugers efter undfangelse to 78 år efter fødsel. Ved brug af anatomiske og molekylære metoder, blev cellernes modenshedsstadier og funktion i neurale kredsløb afklaret. Det man fandt, var at andelen af umodne celler i amygdalas PL region forbliver høj gennem hele barndommen, men falder hurtigt i løbet af pubeteten: fra fødsel til 13 års alder falder andelen af disse celler fra 90 % til 70 %. Men efter puberteten er kun ca. 20% af dissse celler uudviklede.

Amygdala og emotionel udvikling

Ved at kvantificere forskellige typer af celler kunne forskerne også vise, at mens andelen af umodne celler svinder ind, så vokser andelen af modne stimulerende celler. Hvilket selvfølgelig tyder på at de modnede celler udfylder denne funktion i amygdalas emotionelle kredsløb. Man ved stadig ikke nok om, hvilken precis funktion disse celler udfører, men timingen af deres modning tyder selvfølgelig stærkt på en rolle i den omfattende emotionelle udvikling, som sker i løbet af menneskets ungdomsår.

 

Vi ved alle at teenage årene typisk forløber med en række kaotiske forandringer og udvikling af emotionelle reaktioner, baseret på ny læring og nye hormonelle påvirkninger. Samtidigt er puberteten en periode, hvor mange psykiatriske forstyrrelser, der involverer amygdala, kan vise sig. Dette gør det selvfølgelig interessant at se på amygdalas funktion og udvikling i løbet af denne periode.

 
Det er også værd at bemærke, at selv i de ældste hjerner, f.eks. en 77 årig hjerne, blev der fundet umodne amygdala celler. Det tyder på at hjerner bibeholder en population af umodne celler, der kan danne grundlag for at nye reaktionsmønstre etableres livet igennem. Dette skal ses i modsætning til f.eks. hippocampus, hvor man ser at andelen af umodne celler svinder ind tidligt og ikke kan påvises hos teenagere.
 
 

Kilder:

 
Shawn F. Sorrells, Mercedes F. Paredes, Dmitry Velmeshev, Vicente Herranz-Pérez, Kadellyn Sandoval, Simone Mayer, Edward F. Chang, Ricardo Insausti, Arnold R. Kriegstein, John L. Rubenstein, Jose Manuel Garcia-Verdugo, Eric J. Huang, Arturo Alvarez-Buylla (2019) : “Immature excitatory neurons develop during adolescence in the human amygdala”.
Ny neurpsykologisk forskning viser, at en gruppe neuroner i amygdala forbliver i en uudviklet tilstand gennem hele barndommen. De fleste af dem modner hurtigt i løbet af pubertenten, men nogle forbliver uudviklede gennem hele livet.
Amygdala styrer dine emotionelle reaktioner. Altså hvad der sker når du oplever en situation, der kan være fristende, truende eller antyde et tab af en eller anden slags.
Der er mange årsager til oplevelser af stress. En af dem handler om vores måder at se verden på. Det vil sige, om hvordan vi vælger at tolke verden. Altså hvor positivt eller negativt, vi vælger at se på situationer og hændelser.
Ekstreme reaktioner og følelser spiller en stor rolle i borderline personlighedsforstyrrelse. Men hvad er forklaringen på at ens reaktioner bliver så intense? Og hvorfor er det mest ens negative reaktioner der bliver så ekstreme?
Det nævnes ofte at mennesker med dårlig uddannelse og ringe socio-økonomisk status har dårlige vaner, ringe helbreds adfærd og kort levealder. Man sætter ofte ind med nedladende "informations kampagner", der skal oplyse folk om, at det er usundt at drikke mere end 7/14 genstande om ugen, og at man lever længere, hvis man ikke ryger
Mangel på søvn fører til dysregulering og mere kaos i vores følelsestilstande.
Bestemte af hjernens funktioner er vigtige i relation til borderline symptomer og de ekstreme negative oplevelser, der er en del af symptombilledet. En af de dele af hjernen, der spiller en afgørende rolle for negative emotionelle reaktioner og tilstande er amygdala.
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.