fbpx

Amygdala træning

Du har sikkert hørt at din amygdala er en vigtig del af din hjerne. Men hvorfor er det sådan? Hvad betyder det, hvis din amygdala fungerer dårligt? 

Amygdala styrer dine emotionelle reaktioner. Altså hvad der sker når du oplever en situation, der kan være fristende, truende eller antyde et tab af en eller anden slags. Vi reagerer alle samme emotionelt i disse situationer, men der er forskel på, hvordan og hvor meget. 

Hvis man er vokset op i et negativt, truende eller farligt miljø, så vil ens amygdala reaktioner være stærkere og typisk påvirke ens adfærd mere. Det samme kan være tilfældet, hvis man har oplevet traumatiske situationer, f.eks. som soldat i en væbnet konflikt.

Træning af amygdala

På mange måder er langtidseffekten af ens oplevelser, at man ‘træner’ de reaktioner, der er passende i disse situationer. Man får altså lettere ved at gå i alarmberedskab, hvis dette ofte har været en passende reaktion under udstationering i en krigszone. 

Helt tilsvarende vil ens reaktioner være præget af det miljø man er vokset op i. Hvis der har været mange situationer præget af angst, svigt eller fortvivlelse, så vil disse reaktioner være lettere at fremkalde senere i livet. Det skyldes at hjernen altid søger udvikle et bedre beredskab på de situationer man møder. Bedre og hurtigere reaktioner på fare, bedre og hurtigere reaktioner på svigt eller bedre og hurtigere reaktioner på smerter. 

Den grundlæggende tilpasning, som sker ved træning af amygdala er desværre ikke særligt udspekuleret og betstår mest i at man udvikler en mere og mere ekstrem overreaktion på situationer. Der skal derfor mindre og mindre til at udløse en emotionel reaktion. Og reaktionerne bliver både mere intense og mere langvarige. 

I naturen ville dette være en fordel ved at man så bliver disponeret for at løbe hurtigere og længere, når man er stødt på en fare. Der er i amygdalas reaktioner en række signaler, der går til hypotalamus, der sørger for at udskille en række stresshormoner, der hjælper til at sætte kroppen i alarmberedskab. Og som hjælper til at flygte hurtigere og længere. 

Desværre er denne “udvikling” sjældent nogen fordel for moderne mennesker. Det skyldes først og fremmest at de fleste af de situationer du oplever er dårligt håndteret ved at reagere følelsesmæssigt.  

Uønskede virkninger af amygdala træning

Hvis det var en god reaktion på kritik at løbe så hurtigt som muligt, så ville amygdalas emotionelle overreaktion være en fordel. Men for et menneske, der lever i vores moderne samfund, så er hverken den emotionelle reaktion eller den instinktive adfærd som den hjælper til at fremkalde nogen hjælp. Du har sjældent gavn af at bevæge dig hurtigere eller gemme dig bedre. 

Løsningen ofte mere noget i retning af at sige noget, eller at planlægge og gennemføre noget. Ingen af disse muligheder bliver støttet af den emotionelle reaktion i amygdala. Faktisk bliver de begge i nogen grad hindret af amygdalas reaktion.

Det skyldes at den emotionelle reaktion i amygdala i praksis kan gøre din adfærd fuldstændigt instinktivt styret. Det er det som sker ved panik: Man kan ikke længere tænke og overveje, hvad der bør gøres. I stedet breder der sig en panisk stemning, hvor det synes ekstremt vigtigt at man gør noget med det samme, f.eks. at man løber sin vej. 

De flest forstår dette som en “panik-reaktion”, der er udtryk for de paniske følelser man oplever, f.eks. ved en brand. Men neuropsykologisk er flugt ikke bare en reaktion på ens følelse af fare, det er også udtryk for at den rationelle hjerne i nogen grad bliver “slået fra”. Det skyldes at amygdala er forbundet med præfrontal kortex (hvor vi tænker, planlægger og beslutter ting) og kan hæmme aktiviteten i denne del af hjernen. Det sker, når aktiviteten i amygdala bliver meget intens. 

Så når du reagerer emotionelt på noget truende, så vil din reaktion ikke kun være at kroppen sættes i alarmberedskab. Du vil også opleve en hæmning af rationel tækning i præfrontal kortex. Det bliver simpelt hen meget vanskeligt at tænke. Dette sikrer selvfølgelig at dine “gode ideer” ikke hindrer sikre gennemprøvede instintive reaktioner på fare. Hvilket er en fordel i naturen, men desværre viser sig at være en hindring i et moderne samfund. 

I vores samfund er fysisk fare minimal, så længe man kan begå sig nogenlunde ædrueligt i traffikken. Men social fare er langt mere betydende for de fleste mennesker: Hvordan bliver vi vurderet af vores familemedlemmer, klassekammerater og vores kolleger på arbejde? Hvornår risikerer vi at blive kritiseret, gjort til grin, udelukket, udnyttet eller nedgjort? Farer af denne art betyder langt mere for, hvordan moderne mennesker fungerer. 

Og de naturlige stress-reaktioner er tilsvarende ubrugelige. Der er stort set aldrig nogen fysiske handlinger, der kan gøre ens sociale situation bedre. Derfor er den grundlæggende “træning” af amygdala stort set kun en hindring. Det hjælper os ikke at reagere mere voldsomt på bekymrende situationer. Det hjælper os ikke at kroppen sættes i stress-beredskab og bliver klar til at løbe langt og hurtigt. Og det hjælper os overhovedet ikke at amygdala kan dæmpe vores rationelle tænkning og hindrer os i, at vi finder en planlagt, gennemtænkt og langsigtet løsning. 

 

 
 

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

https://youtu.be/cVimRZ3jScU

 

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

Storm Steensgaard (2014): Stressnavigation for Mænd

Daniel Goleman (1995): Emotional Intelligence