Angst og nerver

 

 

Psykologiske termer:

 

Affekt: Adfærdsmæssig og følelsesmæssig reaktion på sansedata. Typiske reaktioner, der ikke er planlagte, overvejede eller båret af intentioner.

 
 

Autonome nervesystem: Det nervesystem, der regulerer de ubevidste funktioner i kroppen, specielt aktiviteten i den glatte muskulatur i blodkar og indre organer, hjertemuskulatur og kirtelsekretion.

 
 
 
 
Introduktion til regulering og dysregulering

Angst ses i stigende grad som et udtryk for dysregulering. Man har f.eks. set på dysregulerede tanker, hvor sociale signaler fører til en kognitiv “ond cirkel” og forskellige former for selvsving. I de seneste år er der desuden kommet fokus på mere grundlæggende og fysiologiske former for selvsving og dysregulering. Denne forklaring på angst er baseret på en opfattelse af samspillet mellem tre store, komplekse og væsentlige systemer:

 
Kroppens autonome nervesystem
Hjernens opmærksomheds-regulering
Hjernens affektive systemer, den emotionelle hjerne
 

Vores angst reaktioner ses som udtryk for integration af disse tre systemer i et funktionelt og struktureret netværk, hvor hvert element deler information med de andre og dermed indvirker på deres løbende funktion. Denne forståelse har fokus på forholdet mellem opmærksomheds-regulering og affektive processer.

Dette er altså et forsøg på at forstå affektive reaktioner – og mest væsentligt angst – som en funktion af det autonome nervesystem, opmærksomheds-regulering og hjernens emotionelle hjerne. Det er derfor måske godt at starte med at se lidt nærmere på hvad disse tre størelser dækker over:

Angst og nerver

Det autonome nervesystem kan man forstå som kroppens “elektriske kabel netværk”. På samme måde som en bil har et vidt forgrenet netværk af ledninger, der bla.a. forbinder bremsepedal og bremselygte, så har kroppen også sit interne lednings-netværk, der forbinder forskellige organer og funktioner. Dette system har intet at gøre med tænkning og fungerer uafhængigt af hjernen og centralnervesystemet.  Det autonome nervesystem kontrollerer en gruppe muskler – såkaldt glat muskulatur – der er uden for vores bevidste kontrol. Det er f.eks. synke-muskulatur og muskler der regulerer vores øjne’s funktion, blodtryk m.m. Det autonome nervesystem tager sig altså af den “mekaniske drift” af kroppens mange funktioner og gør det uden at vores bevidste tænkning medvirker.

 
Hjernens opmærksomheds-regulering befinder sig på en måde i den “modsatte ende” af vores nervesytem: Vores bevidste regulering af opmærksomheden giver os mulighed for at gribe ind i en række processer, der ellers ville forløbe automatisk. Det er f.eks. gennem regulering af opmærksomhed at vi overvinder stigende smerter og træthed, når vi træner med vægte for at øge vores muskulatur: I stedet for det “naturlig fokus” på smerte og træthed, så fokuserer vi på vores planlage træningsprogram, der f.eks. siger “7 sæt af 7 løft hver”.
 

Nogenlunde midt imellem disse to systemer har vi det affektive system, der modtager input fra begge sider og omsætter disse input i en “tilstand”. Denne tilstand er defineret ved en række tendenser: Vi tolker verden i bestemte retninger, vi handler på bestemte måder og vores subjektive oplevelse af vores situation er domineret af den emotionelle tilstand, som vi befinder os i.

Det er samspillet mellem disse tre systemer, der tilsammen afgør hvordan vores emotionelle reaktioner forløber, hvordan de reguleres og eventuelt hvordan deres regulering løber af sporet, sådan at man vil betegne det som dysregulering.

En træk ved reaktioner i disse systemer er at de kan virke selvforstærkende på måder, der sikrer at vi reagerer tilstrækkeligt konsekvent: Ved synet en slange vil det autonome nervesystem udskille stresshormoner, der øger vores opmærksomhed på faren. Dette sikrer at vi ikke ignorer eller overser vigtige faresignaler. Vores tilstand bliver også påvirket sådan at vi er mere tilbøjelige til at flygte eller at tage andre forholdsregler, der passer til situationen.

 

Vekselvirkninger mellem det autonome nervesystem og vores opmærksomhedsregulering sørger for at “fastlåse” vores affektive reaktion i en relevant emotionel tilstand. Dette er den naturlige og tilsigtede virkning af samspillet mellem disse systemer. Og det sikrer at alle vores ressourcer monopoliseres og rettes mod håndteringen af en bestemt opgave, her undgåelsen af slangebid. Det er denne synergi-effekt mellem fysiologi (stress-hormoner) og opmærksomhedsregulering der sikrer at alle alvorlige fare-signaler fører til en hurtig eskalering: Sansedata giver en reaktion i amygdala, som fører til aktivering af en kaskade af stress hormoner, som øger opmærksomheden. Denne ekskalering fører lynhurtigt til monopolisering af opmærksomhed og andre ressourcer, til håndteringen af faren.

Det er et tæt forhold mellem regulering af opmærksomhed og de affektive reaktioner, og dette forhold skyldes overlap og integration mellem hver af systemernes  fysiologiske grundlag. For at dette system til eskalering og monopoliserin ikke skal “gå af” hele tiden, så er det normalt dæmpet af et sæt af nervesignaler. Denne dæmpning sørger for at vi reagerer på reel fare, men ikke hele dagen overreagerer på ubetydelige signaler.

 

Angst som en psykiatrisk lidelse ses som udtryk for en af-hæmning af et feedback system, som normalt er dæmpet: Tonisk (konstant) dæmpning af denne feedback sikrer vores normale tilstand, normale reaktioner og en fleksibel tilpasning efter omstændigheder. Når denne toniske dæmpning forsvinder eller svækkes vil angst reaktioner uhindret kunne eskalere på et minimalt grundlag.

 
 

Kilder:

 
Julian F. Thayer & Richard D. Lane (2000): “A model of neuroviceral integration in emotion regulation and dysregulation”
 
Ranson & Clark (1959) : The Anatomy of the nervous system, Its development and function.
previous arrow
next arrow
Slider

Christoffer Kølgaard – Den Krøllede Hjerne

Visionen med klinikken er overordnet set at gøre en forskel for andre mennesker.

Psykolog Ane Aakerlund

Jeg har en stor ekspertise i arbejdet med særligt sensitive børn, unge, voksne og pårørende

Psykolog Tine R. Holmegaard

Mit fokus er at være hjælpsom for dig og støtte dig til at indgå i de relationer, som er betydningsfulde for dig, bidrage til at udvikle dig og støtte dig i at forvalte dig selv i det, som du står i.

Berg Psykologi

Psykolog Lyngby med fokus på stress og trivselsproblemer - venlig og kompetent

previous arrow
next arrow
Slider