Anti-skrøbelighed

Anti skrøbelighed er et nyt begreb, der er dukket op i løbet af de senere ĂĽr. Det er Nicholas Nassim Talleb der har udviklet begrebet pĂĽ basis af hans filosofi om verdens usikkerhed. Og det er et dynamisk begreb om “langtids-overlevelse”, der er helt anderledes end *robusthed*:

Normalt skelner vi mellem, at ting er skrøbelige eller robuste. Vi vil f.eks. opfatte et vinglas som skrøbeligt fordi det vil gü i stykker, hvis og nür det udsÌttes for belastninger over en vis styrke. Og fordi det ikke kan repareres. Og slet ikke kan reparere sig selv.

Normalt opfatter vi skrøbelighed i modsÌtning til robusthed: Robust er det som ikke gür i stykker, nür det udsÌttes for belastninger. Et jern-krus er f.eks. mere robust end et vinglas: Det holder, selv hvis det udsÌttes for stor belastning. Og i mange tilfÌlde kan det rettes op, hvis det er blevet overbelastet og der blevet deformeret.

Men Nassim Talleb pĂĽpeger, at dette ikke er den virkelige modsĂŚtning til skrøbelighed. I stedet definerer han anti-skrøbelighed som “det, som bliver stĂŚrkere, hvis og nĂĽr det bliver udsat for belastinger”. Det er f.eks. dine muskler og knogler, der helt naturligt bliver stĂŚrkere, hvis du belaster dem ved at trĂŚne med vĂŚgte, gymnastik eller løb.  De fleste biologiske systemer har denne egenskab: De er anti-skrøblige og opnĂĽr øget styrke gennem belastninger.

antiskrøbelig

Anti-skrøbelig dynamik

Det har ofte vÌret forvirrende, nür vi har skullet forholde os til anti-skrøbelige systemer. F.eks. tog det lang tid at forstü, hvordan brug af antibakterielle midler faktisk førte til en øget risiko for infektioner. Dette er südan fordi brugen af antibakterielle midler fører til en anti-skrøbelig udvikling af bakteriers overlevelses-evne: De bliver mere og mere resistente over for vores midler, jo mere de bliver udsat for disse. Dette fører til udvikling af resistente bakterier, som vi ikke kan behandle imod.

En tilsvarende udvikling kan ses i forhold til vores immunforsvar: Nür vi sørger for et mere og mere rent miljø, sü vil børn ofte man fü en skÌv udvikling af deres immunforsvar og en øget risiko for allergier. Risikoen for at udvikle allergier er kun halv sü stor, hvis man er vokset op pü en gürd med et miljø, der er rigt pü naturligt forekommende mikroorganismer.  Immunforsvaret udvikler sig mere sundt, hvis og nür det udsÌttes for naturlige belastninger. Immunforvaret har altsü den typiske anti-skrøbelige reaktion.

Et mere simpelt eksempel er skov-brande. Skovbrande forekommer naturligt fordi der over tid ophobes brÌndbart materiale, der kan nÌre en skovbrand, nür først den er antÌndt. Det krÌver selvfølgelig ogsü at noget pü et eller andet tidpunkt antÌnder en brand. Men selv hvis ikke nogen mister kontrollen over deres bül, smider en glødende cigaret eller lignende, vil et lynnedslag før eller siden kunne antÌnde en brand. Derfor er det ikke muligt at hindre skovbrande helt: Ved at minimere deres antal opnür man typisk bare at man øger deres omfang og intensitet, nür de først antÌndes. Dette fordi der løbende sker en ophobning af brÌndbart materiale i skovbunden. For skoven er en skovbrand en renselse, der er nødvendig for dens naturlige udvikling. Det er en belastning, der renser og styrker.

Anti-skrøbelig vÌkst

Det typiske mønster for anti-skrøbelig vÌkst er altsü at udsÌttelse for belastninger fører til smü og trivielle nedbrud, der øger muligheden for vÌkst og øger den indre styrke over tid. Beskyttelse mod belastninger vil derimod have en paradoksal effekt: Beskyttelsen hindrer en naturlig udvikling af indre styrke og fører gennem svaghed til mere farlige eller mere katastrofale nedbrud. Som nür en skovbrand nÌres af mange ürs opsparet brÌndstof. Eller nür de overlevende bakterier er blevet for stÌrke til at vi kan nedkÌmpe dem.

Psykologer har lĂŚnge vĂŚret opmĂŚrksom pĂĽ anti-skrøbelige effekter. Faktisk er mange behandlingsmetoder rettet mod opnĂĽelsen af anti-skrøbelige effekter. Behandling af fobisk angst bestĂĽr sĂĽledes i en tilnĂŚrmelse til de angstprovokerende objekter – f.eks. slanger – sĂĽdan at der gennem en anti-skrøbelig dynamik over tid opbygges en indre styrke til at modstĂĽ angsten. Man tilnĂŚrmer sig gennem smĂĽ skridt de angstprovokerende stimuli og hjernens reaktion er en reduceret sensitivitet og en mindre voldsom reaktion. AltsĂĽ den modsatte effekt af at søge beskyttelse, afskĂŚrmning og ly for det angst-provokerende.

Kilder:

Nicholas Nassim Talleb: Antifragile