fbpx

Apati og selvsabotage

Apati og selvsabotage kan udtrykke sig ved, at man prioriterer vedligeholdelsen af ens selvbillede højere end ens faktiske resultater. Apati er altså ikke altid kun en subjektiv strategi, som f.eks. ved dissociation.

En mere objektiv type apatisk holdning ses ved selvsabotage i form af “sandbagging”: Altså det, at man diskret saboterer sin egen indsats. Ikke for at den skal blive så ringe som muligt, men for at man har en god undskyldning. Altså i tilfælde af at nogen skulle vise sig at gøre en bedre indsats. Eller hvis nogen vurderer ens indsats negativt.

Det kan f.eks. være at man vælger at dele to flasker rødvin med en ven aftenen inden en jobsamtale. Eller at man sørger for at “glemme” at læse op på stoffet inden en eksamen. 

Denne form for selvsabotage er udtryk for at man prioriterer vedligeholdelsen af ens selvbillede, ens egne forestillinger om evner og værdighed, højere end faktiske resultater. Hvis man har meget høje forstillinger om egne evner, så kan man jo samtidigt sagtens tro, at man vil klare sig fremragende, blive udvalgt eller opnå høje karakterer, på trods af at man har været yderst nonchalant. At dette kun lykkes sjældent eller aldrig, behøver ikke at betyde noget, for man har jo gjort sit selvbillede immunt over for nederlag ved at have en passende undskyldning parat (f.eks. ‘tømmermænd’ eller ringe forberedelse). 

Hele dette system af undskyldninger, kompenserende forestillinger og selvsabotage er baseret på en slags apati, hvor man på basis af mange nederlag har udviklet dysfunktionelle forsvarsmekanismer, som dels ikke rigtigt kan fjerne smerten ved at blive vraget, men mest bare kan gøre det til en mere privat oplevelse. Og dels selvfølgelig bidrager til at udfordringer oftere end ellers ender med nederlag. 

Det som “sandbagging” faktisk kan gøre for én, er at afbøde for den umiddelbare smerte ved at komme til kort. Så på kort sigtet bliver livets nederlag lidt lettere at bære. Men tendenser til selvsabotage kan selvfølgelig også medvirke til at ens praktiske faktiske og virkelige situation bliver forværret. 

Undersøgelser har vist at selvsabotage af denne art ikke er motiveret af et ønske om at fejle. Det er udelukkende noget som gøres for at gøre det lettere at bære de negative følelser ved nederlag. 

Men det har også vist sig, at det mest er noget der anvendes for at håndtere udfordringer, som man ikke er højt motiveret for at få succes med. De personer, der anvender denne form for selvsabotage, vil typisk holde op med at gøre det, så snart at de er stærkt motiverede en given udfordring. Så når det virkelig gælder, så er selvsabotage ikke længere en faktor. Den psykoanalytiske teori om at selvsabotage skulle være motiveret om et ønske om at klare sig dårligt, ser altså ikke ud til at holde stik. 

Man kan også se på denne særprægede form for apati som et narcisistisk træk: Det en kortsigtet stratgi, der typisk vælges af mennesker med ringe præfrontal funktion, lav grad af overskud og et skrøbeligt selvbillede. Set i dette lys kan apati og sandbagging faktisk forklare, hvordan og hvorfor mennesker med ringe præfrontal funktion ender med at have mere selvdestruktiv og selvcentreret adfærd end andre mennesker: Ringe selvkontrol fører til flere nederlag, og disse nederlag kan motivere til nogle af de selvsdestruktive strategier, der sigter på at beskytte mod kritik og selvkritik, men som har negative langsigtede konsekvenser. 

Problem er altså mest, at man ofte ender i en situation, hvor man føler sig presset til at skabe kunstige undskyldninger for ikke at leve op til egne eller andres forventninger. Det er ikke en “karakterfejl” eller et tegn på lav moral. Det er heller ikke et tegn på lav intelligens, men det er udtryk for en kombination af lav motivation, ringe forståelse af langsigtede konsekvenser og en prioritering af kortsigtede fordele. 

Den kognitive model for depression antager at tidlig indlæring spiller en rolle for tolkning af individets oplevelser.
Lyden var udramatisk men havde en fæl klang af fejltagelse, udgifter og besvær. Det var lyden af forskærm mod kampesten...
Adfærdsmæssig aktivering og positive aktiviteter har en tendens til at generere positive følelser og modvirke tendenser til depression.
Kombination af antidepressiv medicin og gigtmedicin øger effekten af antidepressiv medicin betydeligt.
Stoffet acetyl carnitine, er et stof kroppen selv producerer, men som muligvis ikke er tilgængeligt i tilstrækkelige mængder hos mennesker med øget stress sårbarhed.
Hvorfor får man depression af inflammation? Depression er relateret til det fænomen, vi kender som "sygeadfærd".
Ny forskning viser at selvmordstanker kan behandles mere effektivt og hurtigere med ketamin.
En række undersøgelser viser at kognitive svækkelser ofte fortsætter efter at de affektive symptomer ved depresiv episode er overstået.
Store mængder data fra en lang række undersøgelser, viser at kognitive forstyrrelser, kognitive svækkelser, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær udgør en central faktor i udviklingen af depression.
Depression påvirker din evne til at tænke, huske og koncentrere dig. Hvis du er deprimeret, så fungerer din hukkommelse og din koncentration ikke så godt, som hvis du ikke fejler noget.
Inflammation og cytokiner forstyrrer vores forsyninger af dopamin, og hæmmer dermed vores motivation. Det skaber en tilstand af depression, anhedoni og bevirker et drastisk fald i motiveret adfærd.
Apati og behandling for depresion: Der findes ikke nogen specifik behandlingsindsats, der er rettet mod apati eller anhedoni.
Apatisk adfærd er ofte en del af symptombilledet ved depression eller depressionslignende tilstande: Der er ringe motivation, lav aktivitet og lav subjektiv aktivering.
Gener bidrager til sårbarhed for depression gennem en række almindeligt forekommende genetiske variationer.
Det viser sig at mennesker, der har mere intens selv-analyserende tænkning også har en større tendens til depressive symptomer.
Det rugende sind er defineret som et repitetivt og passivt fokus på negative følelser, deres mulige årsager, betydninger og konsekvenser.
Apati og selvsabotage kan udtrykke sig ved at man prioriterer vedligeholdelsen af ens selvbillede højere end ens faktiske resultater.
Selv om bipolar lidelse i sig selv kan være svært invaliderende, så viser det sig at de fleste patienter med denne diagnose desuden har en række komorbide lidelser.
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

https://youtu.be/QFlcs8vwLK4

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

Roy Baumeister & Steven J. Scher (1988):
Self-Defeating Behavior Patterns Among Normal Individuals: Review and Analysis of Common Self-Destructive Tendencies

E. E. Jones & S C Berglas (1978): Control of Attributions about the Self Through Self-handicapping Strategies: The Appeal of Alcohol and the Role of Underachievement