Apatisk adfærd og depression

Apatisk adfærd og depression

Apatisk adfærd er ofte en del af symptombilledet ved depression eller depressionslignende tilstande: Der er ringe motivation, lav aktivitet og lav subjektiv aktivering. Dette mønster er både en konsekvens af depression og en medvirkende årsag til forsat depression.

Apatisk adfærd og psykologisk dissociation

Der er en form for apati, der er en dyd: Den stoiske holdning, hvor afgørelser eller udfald, der ligger uden for ens egen kontrol eller indflydelse ikke tillægess for stor betydning. Det er denne stoiske holdning man hentyder til, hvis man siger at man “ser filosofisk på det…” For eksempel kan det være en sund reaktion, hvis man ikke fik det job. som man havde søgt. Så i enkelt tilfælde kan det være en sundt og rimelig reaktion. 

Men der er ikke ret mange virkelige udfordringer, som kan overvindes uden at man er motiveret til at gøre en virkelig indsats. Og en apatisk, “filosofisk” holdning afspejler ofte at man i en eller anden grad er dissocieret i forhold til sine målsætninger. Denne form for psykologisk dissociation er udtryk for aversion over for nederlag og negative tolkninger af ens personlige situation.

Psykologisk dissociation kan ses, hvis et individ søger at undgå negative tilstande og oplevelser ved at dissociere sig fra sine personlige erfaringer. Dette er langt mindre problematisk end hvis dissociation skyldes organiske forandringer. Men hvis man i tilstrækkelig grad gennemfører en subjektiv dissociation, vil det medføre en række problemer:

Psykologisk dissociation opleves som en forstyrrelse af den normale integration af ens bevidsthed og som ringe kontrol over ens mentale processer. Dissociative symptomer er karakteriseret ved uønskede og ubehagelige indfald i bevidsthed og adfærd. Der er også en tendens til tab af kontinuitet i den subjektive oplevelse og de personlige erfaringer. Kognitive “indfald” af uønsket art betragtes som positive symptomer mens manglende tilgængelighed eller kontrol over f.eks. færdigheder eller viden betragtes som negative symptomer.  Dissociative symptomer angår altså, hvor meget ens tankegang og kognitive process er under ens kontrol og afspejler, den process og de målsætninger som man er fokuseret på. 

Apati har negative bivirkning

Mens det dissociation kan være en fristende reaktion på modgang, så viser der sig hurtigt en række negative bivirkning ved denne strategi:

Bevidstheden mister sin orientering mod en målsætning, der kan skabe orden, harmoni og integration mellem et stort antal elemeter. Uden denne integration opleves de som et tilfældigt kaos og som en meningsløs og endeløs myriade af distraktioner. 

I stedet for at livsoplevelsen er fokuseret på subjektive værdier og en bekræftende aktualisering af disse subjektive værdier, bliver opmærksomheden konstant fokuseret på de kræfter i omgivelserne, der mere eller mindre tilfældigt dominerer ens aktuelle situation. Man mister i den forstand sin normale tætte tilknytning til de dybere lag i ens bevidsthed eller ens værdi-system. 

Fordi ens subjektive tilstand i mindre grad er præget af motiverende målsætninger, vil ens motivation være  tilsvarende svækket: Ude af kontakt med meningsgivende og motiverende kræfter vil man mangle fremdrift til at få selv små og lette opgaver gennemført. Og når alt forekommer banalt og betydningsløs, vil ens motivation være lav, ens frustrationstærskel vil være lav og den subjektive oplevelse bliver negativ. 

Mens det kan være sundt og konstruktivt at trække sig fra bestemte udfordringer, hvis de kun fører til nederlag eller afvisning, så er det ikke en sund reaktion på livet i almindelighed. Hvis apati bliver en universal-løsning på livetsbesværligheder, så bliver det svært at tage ens reélle udfordringer alvorligt.