Borderline, medicin og kærlighed

Kan man medicinere følelsesmæssige problemer væk? De fleste vil nok have en opfattelse af at vores følelser først og fremmest er udtryk for vores karakter, vores opfattelse af os selv og vores indsigt andres reaktioner og tilstande. Hvad man måske ikke er opmærksom på, er at disse psykologiske funktioner har et neuropsykologisk grundlag og er reguleret af kroppens hormonelle systemer. Dette er også tilfældet for borderline personlighedsforstyrrelse.

Vi har tidligere set hvordan menstruation påvirker borderline symptomer.  Dette er et eksempel på, hvordan hormonelle ændringer kan skabe ændringer af reaktioner, føleler og motivation. Disse variationer følger altså en naturlig cyklus hos kvinder. Men der er også hormonelle forskelle der er udtryk for individuelle anlæg og tendenser. Altså forskelle mellem forskellige individer, med hver deres særpræg. Man har tidligere fundet at borderline klienter udviser en tendens til et lavere niveau for oxytocin, som er et vigtigt hormon, der kan påvirke både fysiologiske forhold, hjernefunktion og psykologisk funktion.

borderline medicin oxytocin

Kærligheds-hormonet

Man har kaldt oxytocin for ‘kærligheds-hormonet’, hvilket bygger på den rolle oxytocin spiller for tilknytning (bonding), pardannelse og oplevelser af kærlighed. Dette hormon påvirker social perception, social kognition og social adfærd. Altså hvordan man opfatter sine sociale omgivelser, og hvordan man er motiveret for at bebærde sig i disse omgivelser. Det har en angstdæmpende effekt og kan øge pro-social og tilnærmende social adfærd. Det har en positiv effekt på  tillid og kan styrke social udveksling og kommunikation. For par, kan oxytocin føre til øget tillid og kommunikation. En række studier har desuden vist, at administration af oxytocin kan øge emotionel perception og emotionel empati.

Teorien for, hvordan oxytocin kan påvirke bonding, pardannelse og sociale tilknytninger, bygger på disse studier af ændret adfærd og ændrede følelser under en kunstigt øget påvirkning af oxytocin: Taknemlighed over en persons adfærd eller handlinger kan udgøre et fundament, der giver mulighed for udviklingen af et forhold over tid. Når positiv eller hjælpsom adfærd bliver opfattet med taknemlighed, vil adfærden hos den taknemlige person øge muligheden for den hjælpsomme person til at udvikle sit forhold til den taknemlige person. Specifikt vil den taknemlige persons adfærd over for den hjælpsomme person blive opfattet som en positiv response, en validering af indsatsen, og noget der afspejler en forståelse hos den taknemlige af den hjælpsomme person. Dette motiverer så igen en indsats for at udvikle forholdet: Det giver yderligere motivation for at udvise interesse og for at investere yderlige i forholdet. Ved gentagelse af dette mønster vil en stærkere og stærkere tilknytning udvikle sig. Dette udgør altså en central del af dynamikken i udviklingen af et kærligheds forhold. Se også artiklen om Borderline kærlighed og parforhold.

Som tidligere beskrevet, vil et mønster af gensidige investeringer af tid, energi og opmærksomhed typisk føre til at begge parter oplever en stærk tillid til forholdet. Og til at begge parter oplever, at man trygt forlader sig på ens partners naturlige reaktioner. Et tillidsforhold er baseret på en klar opfattelse og oplevelse af modpartens emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner på ens indsats eller bidrag. Så ens indsats, investeringer, tid, energi og opmærksomhed spiller selvfølgelig en afgørende rolle for opbygningen af et tæt og stærkt forhold. Men det gør ens niveau af oxytocin tilsyneladende også! Dette fordi ens opfattelse af modpartens indsats og handlinger som noget, der kalder på taknemlighed, kun fungerer normalt med et normalt niveau af oxytocin.

Men hvad så, hvis fysiologiske forhold hindrer at denne cyklus fungerer normalt eller på et normalt niveau? Hvad hvis f.eks. et lavt niveau af oxytocin hindrer at man oplever samme grad af taknemlighed?  Kan et lavt niveau af oxytocin føre til at man har få eller svage tilknytninger og store vanskeligheder med at opbygge stærke, varige forhold? Kan man rette på på problemer af denne art ved at medicinere med oxytocin?

Dette er i hvert fald den teori og forståelse der ligger bag den seneste forskning i brugen af oxytocin som medincin i behandlingen af borderline klienter.  I forvejen anvende oxytocin som ve-stimulerende middel ved fødsler, så midlet findes i forvejen på marked i en godkendt og sikker form. Spørgsmålet er, om det har en kompenserende effekt på borderline klienters håndtering af forhold og sociale tilknytninger.

Behandling for indadvendt borderline

Borderline symptomer fører ofte til vanskeligheder i forhold til sociale situationer, ring håndtering af relationer og til tendenser til en indadvendt holdning eller social isolation. Man var interesseret i at afdække om behandling med oxytocin kunne udgøre et element i behandling af borderline, der mere direkte kunne rette op på disse forhold.

Undersøgelsen blev gennemført med 61 kvinder, der har diagnosen borderline personlighedsforstyrrelse (Emotionelt Ustabil Personlighedsforstyrrelse i det danske diagnose system). 68 raske kvinder, der medvirkede som kontrolgruppe deltagere, var matchet for alder og uddannelsesniveau. Borderline gruppen fik enten aktiv behandling med Oxytocin eller placebo behandling. Deltagerne administrerede selv dosering med en næse-spay indeholdende oxytocin eller placebo. Kontrolgruppen fik tilsvarende enten placebo eller oxytocin behandling.

En enkelt dosis af intra-nasal ocytocin havde ikke nogen mærkbar (signifikant) indflydelse på kognitiv empati, men resulterede i en mærkbar (signifikant) forøgelse af følelsesmæssig empati og motivation for tilnærmelses-adfærd. Dette var tilfældet for både borderline klienter og raske kontrol-gruppe deltagere. Borderline patienterne udviste efter påvirkning med oxytocin samme niveau af affektiv empati og tilnærmelses-motivation som kontrol-gruppe deltagere.

For negative social påvirkning var der ingen ændring for raske kontrolgruppe deltagere, men borderline patienter udviste markante forbedringer efter dosering med oxytocin.

Denne undersøgelse bekræfter tidligere forskning, og understøtter en opfattelse af borderline personlighedsforstyrrelse som præget af vanskeligheder i forhold til integration af komplekse sociale signaler og vanskeligheder i forhold til navigation af sociale forhold og sociale roller. Specielt viste det sig ved analyse af reaktioner på positive og negative sociale signaler, at ændringer af borderline klienters adfærd og reaktioner primært er drevet af en mangelfuld reaktion på positive signaler. Der var ingen forskel på reaktioner på negative signaler mellem borderline klienter og kontrolgruppe deltagere.

Det viser sig altså at borderline klienter har lettere ved at opfatte og udvise empati over for personer, der oplever ubehagelige og belastende situationer. Derimod er det vanskeligt for dem at være empatiske over for personer, der har mere positive sociale situationer og positive emotionelle oplevelser.

Undersøgelsen konkluderer at en enkelt dosis af oxytocin kan rette op på reduceret følelsesmæssig empati og positiv social motivation hos kvinder med en borderline diagnose. Dette resultat kan tages som et grundlag for at gennemføre en undersøgelse af behandlings-effektivitet, for supplerende behandling af borderline personlighedsforstyrrelse med oxytocin, for patienter, der behandles med kognitiv adfærdsterapi som f.eks. DAT.

 

previous arrow
next arrow
Slider

Kilder

Frederik Knude Palshof (2017):  Oxytocin

Gregor Domes,  Nicole Ower, , Bernadette von Dawans, Franny B. Spengler, Isabel Dziobek, Martin Bohus, Swantje Matthies, Alexandra Philipsen og Markus Heinrichs (2019):  Effects of intranasal oxytocin administration on empathy and approach motivation in women with borderline personality disorder: a randomized controlled trial

Sara B. Algoe, Laura E. Kurtz, and Karen Grewen (2017): Oxytocin and Social Bonds: The Role of Oxytocin in Perceptions of Romantic Partners’ Bonding Behavior

MediaCreeper