Borderline og Empati

Empati viser sig at være en mulig forklaring på borderline problemer i forhold til venner, kærester. Så kan manglende empati forklare mistillid, konflikter og brud hos personer med borderline træk?

En væsentlig komponent i empati og medfølelse er evnen til at forestille sig konkrete reaktioner på konkrete situation, ud fra bekrivelser eller andre repræsentationer af personlige oplevelser. Dette bygger på ens evne til at “oprette” en tænkt person, en simuleret personlig oplevelse og de reaktioner, som er naturlige at have i en sådan situation. Det er klart at denne “oplevelse” bygger på ens egne reaktions-mønstre, men den bygger desuden på situationer eller oplevelser, som man ikke nødvendigvis selv har erfaret.

Ved at praktisere denne form for simulering og indlevelse, kan man generere en række oplevelser af andre følelser, overbevisninger, motiver og hensigter. Empati er ikke en sikker kilde til viden om andres indre tilstande, men det er et stærkt udgangspunkt og hvis man har lejlighed til at spørge til detaljer om oplevelsen hos f.eks. en klient i terapi, så kan det være en ekstremt effektiv måde at opnå indsigt i både følelser, adfærdsreaktioner, overbevisninger og intentioner.

Dette udgør selvfølgelig et stærkt grundlag for at støtte en person, hvad enten det er en klient, en god ven eller en kæreste. Omvendt: Hvis dette fungerer dårligt for én, så vil man ofte komme i situationer, hvor andre oplever at deres forventninger til ens emapti, indlevelse og støtte bliver skuffet. Dette kan føre til mistillid og konflikter og kan selvfølgelig være en del af forklaringen på de mange vanskeligheder man som borderline klient kan have med at vedligeholde gode forhold til venner, kærester og andre.

Borderline og Empati

Manglende sansning af andres reaktioner

En undersøgelse (Haas & Miller, 2015) har vist at svagheder i empati kan skyldes svag funktion i visse dele af hjernen. En måde at se på afkodning af følelser på, er at måle de reaktioner, der sker når hjernen afkoder ansigtsudtryk og forsøger at afklare, hvilken emotionel tilstand et ansigt repræsenterer. Dette er selvfølgelig en central funktion for ens generelle evne til empati.

I undersøgelsen undersøgte man en række test personer, der har en stor mængde borderline træk. 80 forsøgspersoner blev først testet for træk, der associeres med borderline lidelsen. Derefter blev deres hjerne-aktivitet målt i en fMRI scanner mens forsøgspersonerne løste opgaver som er krævende i forhold til afkogning af ansigter. De blev bedt om at forklare ansigtsudtryk på billeder ud fra den situation, som personen befandt sig i. Altså en typisk opgave, der løses gennem empati og indlevelse i en anden persons perspektiv og reaktioner.

Det man fandt var at de empatiske processer, som er nødvendige for at gennemføre disse opgaver, ikke var så let at aktivere hos de med mange borderline træk. Aktiveringen af temporoparietal junction og superior temporal sulcus var mindre hos de med flere borderline træk, hvilket altså gør det mere vanskeligt at opnå en god klar empatisk indlevelse i en anden persons situation. Borderline personlighedsforstyrrelse kan have nogle af sine mest smertefulde virkninger ved at gøre venskaber og romantiske forhold vanskeligere at håndtere. Og en reduceret evne eller tendens til at afkode empatisk, hvad ens modpart i disse forhold oplever, kan være en væsentlig forklaring på hvordan og hvorfor det er vanskeligt.

Et andet problem er at der kan ske en form for “emotionel smitte”, når man praktiserer empati. Altså sådan at man gennem sin empatiske indlevelse bliver tilstrækkeligt emotionelt aktiveret til at denne aktivering påvirker ens tænkning og funktion. At dette sker i mindre grad er selvfølgelig hele pointen med empatisk indlevelse. Dette er dette fænomen, som giver os mulighed for regenerere en række af puslespillets manglende brikker og få en klar opfattelse af hvad, der foregår i andres reaktioner.

Men det er selvfølgelig ikke så praktisk, hvis denne afkodning af andre fører til en afsporing af ens egne processer, at man mister fodfæste i sine egen tankegang eller bliver “smittet” med angst, sorg, depressive følelser, vrede eller trang til alkohol. Derfor er empati ikke nogen “gratis fornøjelse”. Det kan være vanskeligt at reagere tilstrækkeligt forstående uden, at man lader sig overvælde eller påvirke negativt.

Det er i sig selv et problem, hvis man let overvældes af andres følelser og reaktioner. Men det kan også have andre negative konsekvenser som måske er mindre iøjnefaldende: Hvis man generelt har problemer ud af at stille skarpt på andres oplevelser, så er det højest tænkeligt at man vælger at “skrue ned” for dette talent. Altså sådan at negative oplevelser i forbindelse med empatisk indlevelse fører til, at man reducerer sin løbende tendens til indlevelse i andres reaktioner. Dette udgøre derefter en slags beskyttelse mod “emotionel smitte” og de problemer, det kan føre til.

Borderline og Kærestesorg

Emotionel smitte er altså et problem i sig selv, og højest tænkeligt en forklaring på reduceret empati hos mennesker med borderline træk. Så hvad kan gøre det lettere at være empatisk uden at man lader sig overvælde?

I praksis er svaret: “Det modsatte af det som fører til at man bliver overvældet af andres reaktioner”. Dette er selvfølgelig en smule spidsfindigt, men studier af hvad der går galt, når man bliver overvældet af andre reaktioner, kan faktisk give et godt billede af hvordan man kan opnå en forbedring i forhold til dette problem.

Og det viser sig at stærke og uregulerede reaktioner i amygdala er en væsentlig årsag til den “emotionlle smitte” ved empatisk reaktion. En række undersøgelser (Herpetz og Bertsch, 2015) har vist at patienter med borderline personlighedsforstyrrelse udviser både den reducerede aktivering af de perceptoriske kredsløb, der tager sig af sanse-signaler og en øget aktivering af amygdala, der typisk afkoder sanse-data for alt, hvad der kan vække bekymring eller alarm. Dette tyder altså på at problemer omkring amygdala også spiller en rolle i reduceret empati. Se  [Borderline Symptomer] Amygdala og Hjernens funktioner, amygdala og borderline for en introduktion til denne problematik.

Det er altså en manglende styring af amygdala, overreaktioner baseret på overaktivitet i amygdala og de deraf følgende overdrevne negative og ofte uønskede emotionelle reaktioner, der fører til en række problemer med empati og giver problemer i ens forhold. Med andre ord: Det ser altså ud til, at en kompliceret kaskade af problemer udgår fra det grundlæggende problem, at hjernens amygdala er overaktive, producerer for stærke og for negative reaktioner og dermed påvirker en række andre reaktioner “downstream” fra disse centrale funktioner. Den fulde kaskade kan altså ses som følgende række af konsekvenser:
  • Overaktive amygdala
  • Emotionelle overreaktioner
  • Emotionel smitte med negative eller uønskede reaktioner
  • Nedregulering af empatiske indlevelse
  • Reduceret forståelse af andres reaktioner
  • Andres skuffelser i forhold til indlevelse og forståelse
  • Mistillid, konflikter og brud i venskabs eller kæresteforhold
Kernen i den manglende empati er i denne optik at man some borderline individ ikke ønsker en perfekt empati, da de empatiske reationer ofte fører til problemer. Så hvor meget af dette er fakta, og hvor meget kan vise sig at være et kvalificeret gæt, uden hold i virkeligheden?

Vi ved at amygdala typisk udviser overaktivitet hos borderline patienter. Vi ved at uregulerede emotionelle reaktioner udgør et kerne problem hos borderline klienter. Vi ved at emotionel smitte er et problem i sig selv, men det er foreløbig kun en hypotese, at dette kan føre til nedregulering af empati. Vi ved at borderline klienter udviser en ringere empati, men det er ikke klart hvorfor. Så der mangler et led, der viser at emotionell smitte er årsag til reduceret empati.

Så foreløbigt er det kun en hypotese, der giver god mening, men som ikke er bekræftet. Det er desuden uklart hvordan årsager og virkninger fordeler sig imellem brud og konflikter, manglende empatisk indlevelse og en reduceret empatisk indlevelse. Men igen: Det giver god mening og det bør kunne afklares med yderligere undersøgelser, hvilke led den nøjagtige kausale kæde eller rækkefølge typisk består af.

Kilder:

Brian W Haas og Joshua D Miller (2015):

Relaterede artikler

Borderline, Følelser og Biologi
Borderline, Følelser og Biologi
Hvad er den biologiske forklaring på mangelfuld emotionel regulering?
Borderline, Følelser og Biologi
Borderline og robusthed
Borderline og robusthed
En positiv vurderingsstil udgør et beskyttende lag mod påvirkninger fra stressende og belastende omstændigheder, hvilket reducerer borderline sårbarhed og skaber øget robusthed.
Borderline og robusthed
Otto Kernbergs psykodynamiske teori om borderline
Otto Kernbergs psykodynamiske teori om borderline
Den normale udvikling af personligheds-strukturen foregår naturligt nok i en række faser og stadier. Forstyrrelser vil have deres virkning på personligheds-strukturer ifølge det stadie de forekommer på.
Otto Kernbergs psykodynamiske teori om borderline
Splitting og Borderline
Splitting og Borderline
Splitting er den vigtigste form for forvrængning og består i en opfattelse, der bedre beskytter ens følelser mod smerter og traumer. 
Splitting og Borderline
Følelsesregulering og borderline personlighedsforstyrrelse
Følelsesregulering og borderline personlighedsforstyrrelse
Regulering af følelser er en afgørende udfordring for alle med borderline symptomer.
Følelsesregulering og borderline personlighedsforstyrrelse
Ambivalens, psykologi og følelser
Ambivalens, psykologi og følelser
At være ambivalent betyder at man har modstridende følelser, reaktioner eller opfattelser
Ambivalens, psykologi og følelser
Borderline, medicin og kærlighed
Borderline, medicin og kærlighed
Kan et lavt niveau af oxytocin føre til, at man har få eller svage tilknytninger og store vanskeligheder med at opbygge stærke, varige forhold?
Borderline, medicin og kærlighed
‘Følelser og emotionel regulering
'Følelser og emotionel regulering
Følelser kan ændres eller opnås gennem en indsats for emotionel regulering. Dette sker ved brug af hjernens eksekutive funktioner. 
‘Følelser og emotionel regulering
Borderline og impulskontrol
Borderline og impulskontrol
For borderline lidelsen er impulsivitet et centralt symptom og en nøgle-komponent i den neuropsykologiske forståelse af lidelsen.
Borderline og impulskontrol
Introduktion til følelser og psykologi
Introduktion til følelser og psykologi
Følelsernes psykologi: Hvordan dine sanser og din hjerne samler alle tråde i din oplevelse til en følelsesmæssig tilstand.
Introduktion til følelser og psykologi
Følelser og færdighedstræning
Følelser og færdighedstræning
Begrebet psyko-sociale færdigheder dækker over metoder til at håndtere følelser og til at klare livet som voksen i den ofte kaotiske, vanskelig eller endda fjendtlige verden, vi har omkring os.
Følelser og færdighedstræning
Mindfulness, emotionel regulering og hjertefrekvens-variationer
Mindfulness, emotionel regulering og hjertefrekvens-variationer
Ringe regulering af hjertefrenkvens er et mål for ringe emotionel regulering.
Mindfulness, emotionel regulering og hjertefrekvens-variationer