Borderline, Følelser og Biologi

Følelser spiller en central og afgørende rolle for borderline symptomer. Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse er defineret bla.a. som præget af mangelfuld emotionel regulering eller “følelsesmæssig instabilitet”. Men hvad er årsagerne til denne ustabilitet? Hvad er den biologiske forklaring på mangelfuld emotionel regulering? Har DAT-teorien for behandling af borderline personlighedsforstyrrelse en god forklaring på hvorfor nogle individer udviklinger borderline symptomer som emotionel dysregulering?

Dialektisk Adfærds Terapi og Emotionel Regulering

DAT-behandling dominerer moderne psykiatrisk håndtering af borderline patienter og klienter. Dette er velfortjent, da DAT/DBT udgør et væsentligt og sine steder stort fremskridt i forhold til den brogede blanding af psykodynamisk og kognitiv terapi, der prægede psykiatriske tilbud inden DAT-behandling blev almindeligt udbredt i løbet af de seneste 20 år.

Vurderinger af DAT er således typsik sket relativt til de psykodynamiske forståelser, som tidligere var dominerende. Og i denne sammenligning klarer DAT sig ekstremt godt på de fleste væsentligste punkter. Først og fremmest er DAT behandlingen baseret på en bio-psyko-social forståelse af psykiatrisk behandling og er således langt mere rationel og videnskabeligt velfunderet end de psykodynamiske teorier.

Psykodynamisk tænkning har en tendens til at basere sig på en svæver tradition af psykodynamiske forgængere og at se bort fra biologiske perspektiver, hvis disse ikke umiddelbart bekræfter de psykodynamiske antagelser. Dette var givetvis nødvendigt i psykologiens første spæde stadie, men tiden er løbet fra en sådan praksis.

Tilsvarende må DAT efterhånden vurderes på egne premisser og i mindre grad på baggrund af datidens værre alternativer. Og hvor DAT klarer sig glimrende relativt til psykodynamiske teorier for borderline, så ser det mindre lovende ud, når man ser kritisk på teorien ud fra nutidige standarder.

Borderline og Følelser

DATs manglende forklaring på emotionel dysregulering

Emotionel dysregulering er et centralt og afgørende element i DAT-teorien for borderline personlighedsforstyrrelse. Man skulle derfor forvente at kunne finde forklaringer på hvordan og hvorfor nogle udvikler en ringe emotionel regulering og de borderline symptomer, der følger heraf.  Men ser man nærmere på  en række eksempler på Linehan’s og DAT’s redegørelse for årsagerne til mangelfuld emotionel regulering hos borderline klienter, så er resultatet ikke hvad man kunne håbe på.

I DAT-færdighestræningsmanualen (Linehan, 1993b) findes en kort sektion, med titlen “Den mangelfulde følelsesregulerings patogenese”. “Patogenese” er læge-jargon for en sygdoms “opståen og udvikling”. Så denne sektion burde altså indholde en beskrivelse af årsagerne til den mangelfulde emotionelle regulering. Men det er ikke hvad man finder, når man nærlæser teksten. I stedet opregnes en lang række af sandsynlige virkninger af mangelfuld emotionel regulering, virkninger man kan genkende som typiske træk og symptomer hos borderline klienter. Men altså ikke noget om, hvorfor, hvordan eller gennem hvilke trin den emotionelle regulering bliver så forholdsvis svækket i denne klient-gruppe.

Det nævnes at:

“…en brist i denne evne fører til kaos i adfærden…” og at “…man kan forstå den adfærd, som kendetegner borderline klienter, som en følge af bristende følelsesregulering og ineffektive strategier for at regulere følelser.”

Det nævnes også, at parasuicidal adfærd og selvskadende adfærd kan opfattes som effektive men dysfunktionelle former for emotionel regulering, der giver resultat på kort sigt men skaber langsigtede problemer. Disse strategier ses altså som dårlige erstatninger for en god og effektiv emotionel regulering.

Det nævnes desuden at svækket emotionel regulering fører til en utilstrækkeligt identitetsfølelse og en oplevelse af tomhed, hvilket jo er andre typiske borderline symptomer.

Mangelfuld emotionel regulering ses som årsag til forstyrret oplevelse af personlig identitet, og en ringere evne til at udtrykke følelser på en hensigtsmæssig måde, flere kaotiske relationer, mere impulsiv adfærd og mere vrede. Men der er intet i denne sektion, der angiver hvorfor eller hvordan man bør forvente, at et invaliderende miljø kan føre til mangelfuld emotionel regulering. Dette til trods for at Linehan gentagne gange angiver emotionel dysregulering som en primær dysfunktion hos borderline patienter: “BPD is primarily a dysfunction of the emotion regulation system” (Linehan & Kehrer, 1993).

Den emotionelle dysregulering beskrives yderligere som udtryk for tre forhold:
  • En øget sensitivitet over for emotionelle stimuli
  • Intense emotionelle reaktioner
  • En langsom tilbagevenden til en mere neutral normal-tilstand
Yderligere nævnes:
  • Vanskeligheder i forhold til hæmning af følelses-motiveret dysfunktionel adfærd
  • Manglende evne til at organisere adfærd, der er rettet mod opnåelse af målsætninger uafhængigt af den aktuelle emotionelle tilstand
  • Vanskeligheder i forhold til at øge eller reducere fysiologisk aktivering (Eng. ‘arousal’)
  • Vanskeligheder i forhold til at distrahere sin opmærksomhed væk fra emotionelt provokerende stimuli

Disse forhold angiver altså, at det som mere bredt betragtes som selvkontrol eller adfærdskontrol også spiller en rolle. Sådan forstået at en mere effektiv selvkontrol ville kunne reducere de problemer, der skyldes emotionel sårbarhed, som beskrevet i de tre punkter ovenfor.

Et andet relevant afsnit i DAT-behandlingsmanualen (Linehan, 1993a), har titlen “biologiske underbygning” og burde give os et indblik i de biologiske mekanismer bag emotionel sårbarhed.  Og i dette afsnit skriver Linehan: “De relevante mekanismer for emotionel regulering er uklare, men vanskeligheder i det limbiske systems reaktivitet og opmærksomhedskontrol kan vise sig at være vigtige…”, “‘Biologiske årsager kan tænkes sig at være alt fra genetiske indflydelser til ufordelagtige forhold eller udviklinger under graviditeten til årsager i barnets tidlig udviklingsmiljø, der kan påvirke udviklingen af hjerne og nervesystem.”

Linehan nævner desuden at nogle borderline individer har vist sig at have en lav tærskel for aktivering af limbiske strukturer og et delvist overlap mellem en sådan lav tærskel, egentlige epileptiske symptomer og borderline personlighedsforstyrrelse. Og nævner at nogle patienter har responderet positivt på anti-epileptisk medincinering, der har sin virkning i det limbiske system. I resten af afsnitttet nævner Linhan en lang række sporadisk interessante/relevante bidrag fra forskningen, der muligvis kan forklare den emotionelle dysregulerings patogenese, men intet bliver uddybet til andet eller mere end antydninger af en forklaring.

Så det billede en kritisk læsning af de relevante afsnit giver, er at der ikke eksisterer en egentlig teori for udviklingen af emotionel dysregulering, men at DBT/DAT bygger på en meget klar og praktisk forståelse af, hvad emotionel dysregulering betår i: Øget sensitivitet, mere ekstreme reaktioner og en langsommere tilbagevenden til normaltilstand.

Dette afsnit følges af en række mere detaljerede redegørelser for hvordan mijøfaktorer i “det invaliderende opvækstmiljø” negativt præger barnet, på måder der gør borderline symptomer mere forståelige og naturlige. Det er denne detaljerede forståelse for faktorer i det psykologiske miljø og deres konsekvenser i form af borderline symptomer, der er forcen i Linehans DAT teori. Den biologiske del af den “bio-psyko-sociale” teori synes idag en anelse påklistret, umotiveret og mangelfuld.

Dette er selvfølgelig et problem, når man skal vælge metoder til at fremme en bedre eller mere effektiv emotionel regulering: Uden et klart teoretisk grundlag, der kan sige hvordan og hvorfor en svækket emotionel regulering førerr til borderline symptomer, så kan det blive gætværk, hvilke metoder, der er bedst egnet til at modgå eller kompensere for den svækkede emotionelle regulering. Dette forekommer – også set i lyset af svigtende behandlingsresultater – at være et væsentligt og uløst problem.

Dette skyldes uden tvivl mest den udvikling som neuropsykologien har gennemført de seneste 30 år og er ikke noget man med nogen ret kan laste Linehan for. Omvendt er det måske på tide at skitsere en mere detaljeret teori for, hvordan biologiske forhold indvirker på borderline symptomer og mere specifikt på den mangelfulde emotionelle regulering, der synes at være kernen i borderline lidelsen.

Kilder:

Marsha M. Linehan & Konstance A. Kehrer (1993) Borderline Personality Disorder, In D. H. Barlow (Ed.) (1993) Clinical handbook of psychological disorders: A step-by-step treatment manual (2nd ed.). New York: The Guilford Press.
Marsha M. Linehan (1993a): Cognitive-Behavioral Treatment of Borderline Personality Disorder, The Guilford Press.
Marsha M. Linehan (1993b): Skills Training Manual for Treating Borderline Personality Disorder, The Guilford Press.

Relaterede artikler

Borderline og robusthed
Borderline og robusthed
En positiv vurderingsstil udgør et beskyttende lag mod påvirkninger fra stressende og belastende omstændigheder, hvilket reducerer borderline sårbarhed og skaber øget robusthed.
Borderline og robusthed
Borderline og Empati
Borderline og Empati
Borderline og Empati: Kan manglende empati forklare mistillid, konflikter og brud hos personer med borderline træk?
Borderline og Empati
Otto Kernbergs psykodynamiske teori om borderline
Otto Kernbergs psykodynamiske teori om borderline
Den normale udvikling af personligheds-strukturen foregår naturligt nok i en række faser og stadier. Forstyrrelser vil have deres virkning på personligheds-strukturer ifølge det stadie de forekommer på.
Otto Kernbergs psykodynamiske teori om borderline
Splitting og Borderline
Splitting og Borderline
Splitting er den vigtigste form for forvrængning og består i en opfattelse, der bedre beskytter ens følelser mod smerter og traumer. 
Splitting og Borderline
Følelsesregulering og borderline personlighedsforstyrrelse
Følelsesregulering og borderline personlighedsforstyrrelse
Regulering af følelser er en afgørende udfordring for alle med borderline symptomer.
Følelsesregulering og borderline personlighedsforstyrrelse
Ambivalens, psykologi og følelser
Ambivalens, psykologi og følelser
At være ambivalent betyder at man har modstridende følelser, reaktioner eller opfattelser
Ambivalens, psykologi og følelser
Borderline, medicin og kærlighed
Borderline, medicin og kærlighed
Kan et lavt niveau af oxytocin føre til, at man har få eller svage tilknytninger og store vanskeligheder med at opbygge stærke, varige forhold?
Borderline, medicin og kærlighed
‘Følelser og emotionel regulering
'Følelser og emotionel regulering
Følelser kan ændres eller opnås gennem en indsats for emotionel regulering. Dette sker ved brug af hjernens eksekutive funktioner. 
‘Følelser og emotionel regulering
Borderline og impulskontrol
Borderline og impulskontrol
For borderline lidelsen er impulsivitet et centralt symptom og en nøgle-komponent i den neuropsykologiske forståelse af lidelsen.
Borderline og impulskontrol
Introduktion til følelser og psykologi
Introduktion til følelser og psykologi
Følelsernes psykologi: Hvordan dine sanser og din hjerne samler alle tråde i din oplevelse til en følelsesmæssig tilstand.
Introduktion til følelser og psykologi
Følelser og færdighedstræning
Følelser og færdighedstræning
Begrebet psyko-sociale færdigheder dækker over metoder til at håndtere følelser og til at klare livet som voksen i den ofte kaotiske, vanskelig eller endda fjendtlige verden, vi har omkring os.
Følelser og færdighedstræning
Mindfulness, emotionel regulering og hjertefrekvens-variationer
Mindfulness, emotionel regulering og hjertefrekvens-variationer
Ringe regulering af hjertefrenkvens er et mål for ringe emotionel regulering.
Mindfulness, emotionel regulering og hjertefrekvens-variationer