Borderline og impulskontrol

 
 

Introduktion

 

Impulsivitet bliver betragtet som et kendemærke for borderline lidelsen. Dette gælder både i forhold til diagnose, klinisk caseformulering og forståelse af sygdomsforløb (patho-fysiologi). Dette gælder for borderline, men desuden for ADHD, OCD, ludomani, alkohol- og stofmisbrug og en række andre neuro-psykiatriske forstyrrelser.

For borderline lidelsen er impulsivitet et centralt symptom og en nøgle-komponent i den neuropsykologiske forståelse af lidelsen. Ifølge DSM-5 er impulsivitet i mindst to af følgende områder påkrævet for at stille diagnosen:
 
  • Ukontrolleret pengeforbrug
  • Impulsiv sex
  • Alkohol- eller stofmisbrug
  • Overspisning (binge eating)
  • Hassarderet bilkørsel
  • Selvskadende adfærd
 
 

Impulsivitet kan også ses i andre former og udtrykt i andre former for adfærd. F.eks. udgør impulsiv håndtering af relationer et væsentligt problem.

 
 

Borderline og impulskontrol

 
Impulsivitet er alt i alt et centralt, væsentligt og afgørende element i borderline lidelsen. Dette til trods har der været meget lidt fokus på årsager til, udtryk for og behandling af de mange forskellige former for impulsivitet.
 
Den følgende redegørelse er en opgørelse af de forskellige klinisk relevante former for impulsivitet, der er afgørende for en række borderline symptomer og problemer.
 
Borderline impulskontrol har en række komponenter eller typer:

 

 

 

1 Håndtering af stimulus afsporing

 
Stimulus afsporing kan defineres som evnen til at undertrykke eller opløse afsporing af målrettet adfærd, der skyldes indflydelsen fra forstyrrende elementer i omgivelserne. Forstyrrende elementer i omgivelserne konkurrerer med relevante elementer om både opmærksomheds-ressourcer og biologiske ressourcer i behandlingen af eller reaktion på stimuli.
 
Denne impulskontrol kan man forstå som impulskontrol på et stadie, hvor det handler om kontrol over ens opmærksomhed. Denne kontrol opnås ved at sammenligne sanse-data med en repræsentation af stimulus for den målrettede adfærd.

 

 

 

2 Proaktiv hæmning

 
Proaktive hæmning består i hæmning af information, som tidligere har været relevant, men siden er blevet irrelevant, forældet eller overflødig. Denne type impulskontrol kræver kontrol over den information, der er gjort tilgængelig ved at være repræsenteret i ens arbejdshukommelse (kopieret til…).  Man kan opfatte dette som impulskontrol på et kognitivt niveau. Proaktiv hæmning kan testes med en procedure for ‘valgt glemsel’  (‘recent probes task’).

 

 

 

3 Response rettet adfærdsmæssig impulskontrol

 
På adfærds-niveau kan impulskontrol ses som kontrol over de forstyrrende handle-tendenser, der opstår og potentielt udkonkurrerer valgt/ønsket adfærd. Afsporing af ønsket adfærd kan ske, ved at irrelevante handle-tendenser stimuleres, ved ‘response priming’ eller mangelfulde ‘skift’ til et andet sport af planlagt adfærd.

 

 

 

4 Direkte adfærdsmæssig impulskontrol

 
Hvor den response rettede impulskontrol er rettet mod automatiske processer på et relativt tidligt stadie, så er den direkte adfærdsmæssige impulskontrol opnået ved direkte hæmning af adfærd, fokuseret på at holde upassende adfærd tilbage og på ‘aflysning’ af igangsat adfærd under eksekvering.

 

 

 

5 Beslutningsmæssig impulskontrol

 
Impulskontrol kan også være nødvendig på et beslutnings-orienteret niveau: Denne type impulskontrol er relevant i forhold til den process, hvor information indsamles og evalueres, inden der træffes en afgørelse, et valg eller en beslutning. Beslutningsmæssig impulsivitet vil ses som en præmatur afgørelse, hvor der besluttes længe inden at mulighederne for at indhente relevant information er udtømte. Der træffes derfor beslutninger på et usikkert og ofte mangelfuldt grundlag.

 

 

 

6 Motiverings-rettet impulskontrol

 
En motiveringsmæssig komponent af impulskontrol kan ses som en afballancering af kort- og langsigtede målsætninger, der kan sikre at langsigtede målsætninger i tilstrækkelig grad tilgodeses. Borderline klienter kan have store vanskeligheder med at opretholde motivationen for langsigtede målsætninger og opnå succes med økonomiske, sociale og helbredsmæssige målsætninger.
Denne form for impulskontrol kan afdækkes med tests for delay-discounting, som er en moderne og mere sofistikeret version af Michel’s  oprindelige ‘marshmallow-test’.

 

 

 
 

Kilder:

 
Alexandra Sebastian, Patrick Jung, Annegret Krause-Utz, Klaus Lieb, Christian Schmahl og
 

Coffey SF, Schumacher JA, Baschnagel JS, Hawk LW, Holloman G (2011): Impulsivity and risk-taking in borderline personality disorder with and without substance use disorders

Walter Michel (1995): From good intentions to willpower
Michel
 
Billede: Die Antwort: Cookie Thumper  (video)
 
 
previous arrow
next arrow
Slider
MediaCreeper