Borderline pårørende: Antagelser og holdninger

Borderline pårørende: Antagelser og holdninger


Tl;dr:

Pårørendes viden, forståelse og holdning kan spille en afgørende og positiv rolle i livet for individer med borderline symptomer. Et række angtagelser udgør nøgler til dette. 

borderline pårørende

Borderline pårørende

Hvad kan pårørende gøre I forhold til borderline klienter er kan det være vigtigt hvad pårørende gør. Både fordi pårørende kan bidrage med en vigtig og gavnlig støtte, men også fordi pårørende, som ikke forstår situationen kan gøre skade på deres forhold til en person med borderline symptomer. 
Aligevel er det måske et dårligt fokus at se på hvad pårørende kan gøre. Folk er for forskellige i opfattelse, forståelse, færdigheder og ressourcer til at man kan sige noget som er særlig brugbart om, hvad folk kan gøre. I stedet er det bedre at fokusere på hvad borderline pårørende bør vide og forstå om borderline symptomer, borderline adfærd og deres muligheder for at spille en positiv rolle. Altså at prioritere viden og forståelse og stole på at langt de fleste mennesker er i stand til at omsætte deres viden, forståelse og holdninger i en passende adfærd og at dette er en bedre vej til positive resultater.

Antagelser om borderline individer

Denne liste er en opdateret version af Marsha Linehans liste over antagelser om borderline patienter og terapi, som kan findes i hendes behandlingsmanual for borderline behandling (se kilder). 

1. Borderline individer gør deres bedste for at fungere

Dette er en filosofisk antagelse i DAT-forståelsen af borderline: Alle mennesker gør faktisk deres bedste for at fungere, opleve succes, fremgang og lykke. At påstå noget andet strider mod almindelig fornuft og det har også vist sig at forskning i selvdestruktiv adfærd bekræfter dette fornuftige udgangspunkt (Leith, KP & Baumeister RF, 1996). 


Både pårørende og borderline individer har ofte et meget stærkt ønske om at skabe forbedringer. Men boderline individer har ofte også store udfordringer, som skal overvindes. Og med så store udfordringer kan det ofte synes som om deres indsats er præget af fodslæb eller selvsabotage (bevidst eller ubevidst).

Det kan være vanskeligt i praksis at afgøre om det er tilfældet og forskning viser at det i det store hele er et ubetydeligt problem. Det er derfor den bedste vinkel at antage, at andre faktisk gør deres bedste, selv om det ofte ikke altid helt ser sådan ud.


Borderline individer kan også selv være i tvivl om, deres indsat er præget af ubevidst selvsabotage. Men dette er selvfølgelig ikke udtryk for, at de ved noget, som vi andre ikke ved. Det er udtryk for, at teorien om “ubevidst selvsabotage” er en del af vores moderne kulturs drivtømmer, som man støder på før eller siden.

2. Borderline individer ønsker at gøre fremskridt

En del antagelser udgår fra følgende opfattelse: “selvdestruktiv adfærd er ofte et råb om hjælp.” Men dette kan man tolke som udtryk for, at et individ kan være motiveret for selvdestruktiv adfærd. Eller man kan tolke det som udtryk for, at samme individ ønsker hjælp. 
Begge tolkninger er isoleret set passende. Men ifølge vores første antagelse er det let at se, at man bør prioritere den mere positive tolkning: At borderline individer ønsker hjælp. Hvilket jo faktisk er meget naturligt. Og værd at huske i situationer, hvor bølgerne måske går højt. Manglende fremskridt bør derfor tolkes som manglende evner, før man vælger at tolke det som udtryk for manglende motivation.

3. Borderline individer bør være bedre motiveret, gøre en bedre indsats og gøre flere fremskridt.

Dette kan synes at stride mod de to første antagelser, men der er faktisk ikke i virkeligheden nogen modsætning. Det vigtige er her at forstå at god motivation ikke er det samme som den bedst mulige motivation. Og at en acceptabel indsats ikke er det samme som den bedst mulige indsats. Og at gode resultater ikke er det samme som de bedst mulige resultater. Det er f.eks. vigtigt at fastholde at selv om et borderline individ er motiveret for at gøre fremskridt, så kan denne motivation ofte være skrøbelig, ustabil, svag og på anden måde trænge til forbedringer. Man kan derfor med fordel bruge redskaber som pixie-strategier og visualiserede forskelle til at øge og styrke den motivation, som driver indsats, fremskridt og forbedringer. Det kan også være vigtigt at se på faktorer som de-motiverer indsats og eventuelt demontere disse. 

4. Borderline individer har ikke selv skabt alle deres problemer, men de er aligevel nødt til selv at løse dem. 

Dette kan synes som en tung byrde at lægge på skuldrene af et svagt individ og i nogen grad helt urimeligt. Men det er stadig den eneste praktiske holdning til borderline individers situation: De er faktisk nødt til selv at løse deres problemer: Selv når de modtager hjælp og støtte, er dette uden effekt, hvis ikke de selv aktivt gør brug af den hjælp og støtte, de har adgang til. Og det er selvfølgelig endnu mere klart, hvad situationen er, når der ikke er hjælp og støtte til at håndtere et problem. Så der er faktisk ikke nogen fremskridt, som ikke afhænger af egen indsats og der vil være nogle fremskridt, som kun afhænger af egen indsats. 
Borderline individer har ofte et håb om, at noget eller nogen vil “frelse” dem, men dette strider mod den egentlige målsæting: At man bliver i stand til at leve et positivt liv. Dette kan være en nøgle til en bedre håndtering af kriser.

5. Et liv med svære borderline symptomer er ubærligt

Dette er egentlig mest bare en bekræftelse af den opfatelse, som mange med borderline symptomer har: At deres liv, som det fungerer for tiden, ikke er værd at leve og forbundet med for megen smerte. Som pårørende er det dog ikke nødvendigt at flirte med tanken om selvmord som en egnet løsning, da man i stedet kan fokusere på fremskridt som en løsning. Dette er en holdning, som kan anvendes i situationer, hvor selvmord, selvmordstanker eller selvmordstrusler er til debat. Altså at: 1) livet kan være ubærligt, men 2) nej, selvmord er ikke en løsning og 3) at fremskridt er altid et bedre alternativ. 

6. Bordeline individer må lære ny adfærd i alle relevante situationer

Dette er den praktiske udmøntning af troen på fremskridt: Når man oplever dyb intens smerte, så findes der et bedre alternativ. Og det er ens opgave at arbejde sig frem mod dette alternativ. Tidligere har fokus været på håndtering af vrede, indlæring af færdigheder og konflikhåntering. En mere moderne forståelse af borderline er fokuseret på udvikling af stærkere eksekutive funktioner gennem bedre selv-forståelse, bedre sundhedsadfærd, bedre konflikthåndtering og bedre selvmotivering. Det er mange brikker i dette puslespil, men det er ofte let at se, hvor vigtige de forskellige brikker er. Og se omtrent hvor i puslespillet, de hører til.

Relaterede artikler om borderline:

Kilder:

Leith KP, Baumeister RF: (1996): 

Why do bad moods increase self-defeating behavior? Emotion, risk taking, and self-regulation.


Marsha Linehan (1993): “Cognitive-behavioral Treatment of Borderline Personality Disorder