Borderline og PAI-BOR [Test]

Borderline test med PAI-BOR

Borderline personlighedsforstyrrelse har længe været en noget uhåndterlig størrelse, hvor både lidelsens årsager og den rette behandling har været omdiskuteret. Der er dog sket fremskridt i de senere år, hvor ny forskning har afdækket en række årsager til lidelsen, ligesom at en øget forståelse af hjernens eksekutive funktioner bidrager til en bedre forståelse af både diagnose og behandling. Et af disse fremskridt angår bedre test for borderline symptomer og årsager. En af de test man anvender er PAI-BOR (personlity assesment invertory borderline features scale), der tester hvilke typer problemer den enkelte patient har. 

Borderline test med PAI-BOR

Den første version af PAI-BOR var en 4-faktor model for borderline personlighedsdforstyrrelse. Denne model indeler borderline lidelsen i 4 forskellige typer problemer, der har hver deres årsager, ikke altid optræder sammen, skal behandles på hver deres måde, men tilsammen giver de symptomer, der fører til en borderline diagnose.


De fire faktorer er:

  • Affektiv ustabilitet 
  • Identitetsproblemer
  • Negative forhold
  • Selvskade

I denne forståelse virker disse fire forskellige faktorer altså sammen om at skabe borderline symptomer for hver patient. Men de har ikke altid samme vægt eller betydning: Nogle patienter har mere selvskade end andre, nogle er mest præget af negative forhold og nogle er meget præget af ustabile følelsesreaktioner. Ved at teste hver enkelt person kan man finde frem til hvad, der er de vigtigste årsager, og hvad behandlingen bør koncentrere sig om. 

Det ville derfor også være godt hvis den slags test var meget nøjagtig og hvis de valgte kategorier faktisk afspejlede årsager, der er uafhængige af hinanden. 


Borderline symptomer test 

Det ville måske være bedre, hvis man havde en klar opfattelse af hvilke forskellige symptomer og årsager, der på hver deres måde bidrager til borderline personlighedsforrstyrrelse. Det ville altså være godt, hvis man gennem tests kunne afgøre hvilke symptomer, der for den enkelte person er de vigtigste problemer. Altså hvilke symptomer, der er de mest afgørende årsager. Hvis man ved dette, er det selvfølgelig lettere at behandle eller forebygge tilbagfald, fordi man kan gøre det langt mere målrettet. Man undgår altså at spilde tid og kræfter på at løse problemer, som ikke er væsentlige eller ikke findes og kan i stedet sætte mere målrettet ind over for problemer, der faktisk findes. 

Så det er derfor vigtigt at kunne finde ud af hvilke forskelle årsager, der kan være til borderline, og hvor mange af disse en given patient faktisk er påvirket af. Først skridt er derfor, at man sørger for at afklare, hvilke problemer forskellige patienter har, men også hvor tit disse optræder sammen. Det er nemlig vigtigt at finde ud af, om disse problemer har fælles rødder og derfor kan behandles med samme indsats. Eller om der er brug for forskellige indsatser fordi probemerne har forskellige årsager. 

Faktor analyse af boderline træk

For at forstå hvordan man tester for borderline personlighedsforstyrrelse,  er det en hjælp at se lidt på hvordan “big five” personlighedstesten blev udviklet. Denne test er ikke baseret på nogen teori om, hvordan en personlighed fungerer eller om, hvordan hjernen er skruet sammen. I stedet var udgangspunktet for testen alle de engelske ord, som man har brugt til at beskrive mennesker med. Altså ord som flink, doven, intelligent, snedig, nidkjær, mådeholden, rask, smuk, nærig, velformuleret, rig eller rødhåret. 

Mens der er mange som både synes at de kan beskrive sig selv som snedig og intelligente, så er der forholdsvis få, der både kan beskrive sig selv som doven og rask. Derfor klumper alle de beskrivende ord sig sammen: Når egenskaber har fælles årsager vil de ord der beskriver disse egenskaber ofte optræde sammen. Personer, der har et anlæg for en række beslægtede egenskaber vil typisk kunne beskrives med en række ord, der ko-varierer. At de ko-varierer betyder bare at de typisk kan knyttes til personer, der også kan beskrives med de andre ord i samme klynge af relaterede ord. 

Det er f.eks. noget ved en person, som giver anledning til bekrivelser med brug af begge ord “snedig” og “intelligent”. Mens folk, der beskriver sig med ordet “doven” ikke så tit også bruger ordet “rask” som en beskrivelse. Disse relationer mellem forskellige egenskaber kan man analysere statistisk og på en computer. Så efter at have indsamlet tilstrækkeligt mange data, et det muligt at hælde disse date i en computer og analysere deres indbyrdes korrelationer. Den store analyse af alle “menneske-beskrivende” ord resulterede i fem grundlæggende træk, som alle andre personlige egenskaber klumper sig sammen omkring. 

Deres engelske betegnelser er: 

  • Extraversion (din tendens til at være social og enthusiastisk)
  • Agreeableness (din tendens til at være venlig og imødkommende)
  • Conscientiousness (den tendens til at være organiseret og have en høj arbejdsmoral)
  • Neuroticism (din tendens til at reagere følelsesmæssigt på negative signaler)
  • Openness to experience (din tendens til at være nysgerig og kreativ)

“The big five” har en dansk version, hvor man bruger de samme kategorier i en dansk version:

  • Neuroticisme
  • Åbenhed
  • Udadvendthed
  • Venlighed
  • Samvittighedsfuldhed

Men der findes ikke nogen afprøvet (normeret) dansk version af denne personlighedstest.

PAI-BOR borderline test dansk version

PAI-BOR er en test, hvor man har gjort nogenlunde det samme for en række borderline symptomer. Man har altså gennemført en statistisk analyse af hvilke symptomer der optræder sammen og hvilke, der optræder uafhængigt af hinanden. Den første analyse blev gennemført tilbage omkring 1991 (Morey, 1991). Dette arbejde er siden blevet revideret og det er interessant, at se på de kategorier, som de senester analyser har afdækket. 

Big-five testen ser på hvilke egenskaber der klumper sig samme hos almindelige mennesker. Hvis vi antager at borderline patienter er anderledes, så bør det også være muligt at finde en stribe personlighedstræk, som beskriver personligheden hos individer med borderline personlighedsforstyrrelse og som på samme måde klumper sig sammen hos personer med borderline symptomer. 

Så samme tur som før: Finde alle de relevante ord og træk, der beskriver borderline individer og derefter gennemføre en statistisk analyse af alle korrelationer mellem disse træk.  Når det er gjort, så må man se på resultatet og vurdere, hvordan de grupperer sig, og hvor mange “klumper” det giver mest mening at samle disse træk i. 

Det man kom frem til var at borderline personlighedstræk deler sig i de fire omtalte grupper. På dansk kan de forstås som:

  • Affektiv ustabilitet 
  • Identitetsproblemer
  • Negative forhold
  • Selvskade

Affektiv ustabilitet handler om hvor mange følelsesmæssige udsving man oplever og hvor ekstreme disse kan være. Dette er jo klart en central del af borderline lidelsen, sådan som det også fremgår af den officielle betegnelse: Emotionelt ustabil personlighedsforstyrelse.  

Identitetsproblemer handler om ens oplevelse af at være sig selv og om hvor meget dette er en stabil, varig og sikker oplevelse. Børn identificerer sig naturligt nok med deres forældre og deres søskende og i forhold til disse. Så familien og andre som har omsorgsopgaver for et barn vil altså bidrage til at skabe en sikker identitet.

Derfor er det heller ikke overraskende at opvækst i kaotiske eller misbrugende familier fører til dybe vanskeligheder i forhold til at skabe en stærk og sikker personlig identitet. Man har f.eks. set at personer, der scorer højt på PAI-BOR skalaen udviser større afvigelser mellem egen vurdering og andres vurdering af i hvor høj grad de har en række personlige træk. 

Negative relationer handler om, hvor meget konflikt man oplever i sine relationer. Men oplevelsen af negative relationer er selvfølgelig noget, der i høj grad er en subjektiv oplevelse. Man kan f.eks. være høflig dagen lang, selv om man opfatter mange af de mennesker, man omgås, som fjendtligt indstillede. Selvskade er klart nok en mere praktisk og objektiv dimension af borderline forstryrelser og måske lidt lettere at forholde sig til.

Det er ikke altid let at finde en passende dansk version af faktorer som disse, og man bør være opmærksom på at der ikke findes nogen dansk normeret version. De fundne sammenhænge gælder altså i virkeligheden for de engelske termer, og kun i en relativt upræcis grad for de danske begreber. 

Men spørgsmålet er stadig, hvordan kan man afgøre, hvor meget eller hvor lidt man ligner henholdsvis raske personer og personer med borderline symptomer i forhold til denne række egenskaber eller faktorer? 

Hvis et spørgsmål i tilstrækkelig grad afspejler forhold, der er væsentlige for, hvor meget man er præget af bordereline træk, så vil forskellige personers svar afspejle deres individuelle træk og man kan placere deres svar på en skala, der går fra det typisk svar for gruppen af raske personer til det typiske svar for patienter med en borderline diagnose. 

Det man måler er altså ikke hvor “gode” de svar, der gives, er. I stedet måles statistiske forskelle mellem ens svar og de svar som en stor gruppe mennekser har givet: Afviger ens svar fra hvad andre typisk svarer? Afviger ens svar på måder der ligner, de afvigelser, som folk der er diagnosticeret for borderline lidelsen udviser i deres svar? Hvor meget ligner man almindelige raske mennesker og hvor meget ligner man den typiske borderline patient?

Det hele afgøres altså statistisk. Dette fungerer så længe række af spørgsmål angår træk, som er anderledes, hvis og når man har en let eller svær grad af borderline træk og symptomer. Så testens nøjagtighed  afhænger derfor af at dens spørgsmål angår ting, der er anderledes hos borderline patienter eller mennesker med borderline symptomer. 

Man kan derfor også forbedre testen ved at skaffe sig data fra en gruppe test-deltagere der i forvejen har borderline diagnosen og en gruppe deltagere der ikke har denne diagnose. Hvis man har tilstrækkeligt mange besvarelser fra begge grupper, kan man sortere testens spørgsmål efter hvor meget forskel, der er mellem de to gruppers besvarelse af dette spørgsmål. De bedste spørgsmål er selvfølgelig de spørgsmål, der besvares mest forskelligt af raske personger og personer med borderline symptomer. 

Så en god test for borderline træk opnås, ikke kun ved at have en god forståelse af hvad, der kunne være gode spørgsmål i en sådan test. Man kan simpelthen starte med, hvad man synes er rimeligt gode ideer til spørgsmål, der kan afspejle forskellen mellem raske og problematiske borderline træk. Hvis det er dårlige testspørgsmål, så vil der ikke være stor forskel på, hvad raske og personlighedsforstyrrede personer svarer.

Så ved at teste disse spørgsmål på grupper af raske og grupper af borderline patienter, kan man sortere dem, og kassere de dårligste. Og måske tilføje nye spørgsmål, der kunne være bedre og teste igen. Hvor godt en sådan test fungerer, afhænger altså  af, om man i praksis kan afdække forskelle. Ikke af, hvor gode ens ideer til sprøgsmål er fra starten.

PAI-BOR borderline test er altså ikke baseret på en omfattende faktoranalyse af de personlighedstræk, man finder hos mennesker med borderline personlighedsforstyrrelse. Den er baseret på faktoranalyse af  de træk, som er afvigende mellem individer med borderline personlighedsforstyrrelse og resten af befolkningen. Dette sikrer at man med testen kan opnå maksimal nøjagtighed ved sortering mellem individer med borerline træk og individer uden borderline træk.  Men testen siger ikke noget om personligheden i øvrigt. 

Dermed er det også klart at testen ikke er en personlighedstest: Den giver ikke noget indblik i personligheden, kun i forekomsten af personlighedstræk, der kan tydes som bidrag til en borderline personlighedsfortyrrelse. Følgelig giver det ikke mening at erstatte en egenlig personlighedstest som “big 5” med en test for personlighedsforstyrrelse.

Relaterede artikler om borderline:

Kilder:

Kristina M. Jackson & Timothy J. Trull (2001): The Factor Structure of the Personality Assessment Inventory-Borderline Features (PAI-BOR) Scale in a Nonclinical Sample