fbpx

Cannabis skader hos unge


En ud af fem canadiske unge bruger cannabis (19% af befolkningen mellem 15 og 19 år), og legaliseringen af cannabis i landet gør det interessant at se på konsekvenserne af dette forbrug. I denne aldersgruppe sker der stadig en udvikling af hjernen og en modning af kognitive funktioner som f.eks. arbejdshukkommelse, beslutningsevne og impulskontrol.

Det er således en sårbar periode for hjenens udvikling, bla.a. forde det er i løbet af denne periode at nye forbindelser mellem kortex og det limbiske system udbygger muligheder for kognitiv og rationel regulering af emotionelle processer. Denne intensive udvikling, der sker gennem gennem undgomsperioden giver en stor sårbarhed over for forstyrrelser fra stof-påvirkninger. 

Cannabis skader hos unge

Langsigtede virkninger af brug af cannabis

Undersøgelsen så på brug og konsekvenser for 3826 unge i Montreal og opland: De unge blev testet med en række computer-tests og deres alkhol- og cannabis-forbrug blev afdækket gennem spørgeskema-undersøgelser. 
Forskerene fandt at de unges forbrug var associeret med lav kognitiv funktion.

Brug a cannabis var associeret med begrænsninger i arbejdshukommelse og begrænsninger i hæmmende kontrol, begge faktorer i udøvelsen af selvkontrol. Brug af cannabis var også associeret med reduktion af både genkaldelsesfunktion i hukommelsen og perceptiv tolkning. Man fandt ikke at alkohol var associeret med begrænsninger af disse funktioner.

Association vs. kausalitet

Associations-studier af denne type er altid problematiske fordi de nærmest er helt ubrugelig, med mindre man tilskrive en kausal retning for virningen, altså at det er lav kognitiv funktion der  er årsag til øget cannabis forbrug eller at det er øget cannabis forbrud, der er årsag til lav kognitiv funktion. 

“It is not known whether adolescent cannabis use causes either of these responses, or if cannabis use is rather a symptom of a pre-existing state that results in these behaviours.”

Ifølge undersøgelseslederen Dr. Jibran Khokhar, er det ikke etableret om brug af cannabis fører til ringe kognitiv funktion eller om ringe kognitiv funktion fører til brug af cannabis. Så han har set på andre forsøg, hvor man har givet unge rotter THC og målt ændringer i deres adfærd som voksne, specielt ændringer i andelen af belønnings-motiveret adfærd. 

Disse forsøgsdyr har altså – modsat de 19% af Canadas unge – ikke selv valgt at bruge cannabis, de har ikke valgt den anvendte dosis og de har ikke baseret et sådant valg på den effekt som stoffet har på hjernen. Der er derfor ingen garanti for at man kan overføre resultater fra disse forsøgsdyr til menneskelige forhold.

“These results suggest adolescent cannabis exposure in rats can produce long-lasting changes in brain circuitry which might contribute to the behavioral changes observed after cannabis exposure.”

Ifølge forskningslederen kan “disse resultater tolkes i retning af at cannabis eksponering hos rotter kan give langvarige ændringer i hjernestrukturer, der bidrager til adfærdsmæssige ændringer, der ses efter cannabis eksponering.” 

Forskning og politik

Men der er kun delvis rigtigt, at man ikke kan angive en kausal retning mellem lav kognitiv funktion og øget forbrug af alkohol eller stoffer. Det findes ikke en etableret konsensus, der siger at brug af alkhol og stoffer skyldes ringe kogntiv funktion. Men kohort undersøgelser som f.eks. Dunedin undersøgelsen har vist at selvkontrol målt for børn i alderen 3, 5, 7, 9 og 11 år er en stærk indikator for mængden af deres senere alkohol- og stofmisbrug målt for de samme mennesker for alderen 32 år. Disse resultater strider mod mange af de antagelser, man tidligere har brugt i tolkningen af forsøgresultater. 

Man bør derfor være yderst kritisk i sin vurdering af studier af denne art: Associations-studer giver desværre ikke i sig selv noget grundlag for at vælge mellem de alternative mulige synspunkter. Derfor er det populært at tilføje *antagelser* om retningen af kausaliteten, sådan at undersøgelsesresultatet kan tages til indtægt for et social-politisk synspunkt. F.eks. enten at unge med lav kogntiv funktion skal have mere støtte eller at man skal forbyde brug af cannabis igen. Eller de andre politiske holdninger, som man finder støtte for i videnskabelige undersøgelser eller videnskabelige antagelser. 

Det vil sige at den praktiske anvendelse og den praktiske værdi af en associations-undersøgelse bliver fuldt og helt afhængig af sandhedsværdien af de antagelser, der er indføjet for at gøre den fundne association praktisk anvendelig. Hvis antagelsen om at brug af cannabis forklarer lav kognitiv funktion er 100% korrekt, så kan en undersøgelse som denne bruges som støtte til et fornyet forbud. Men hvis denne antagelse er 100% forkert, så vil undersøgelsen ikke længere være et argument for et fornyet forbud. 

Antagelser som et dekorativt element i forskningsformidling

Når man “dekorerer” sine forskningsresultater med en eller flere antagelser kan man selvfølgelig opnå et langt mere potent udtryk: Det som ellers ville være en detalje i et større puslespil bliver til en afgørende faktor i fremtidige beslutninger. Omvendt er det klart at de dekorative elementer ikke bidrager til at gøre det samlede udtryk mere pålideligt. Tværtimod kan de dekorative elementer virke svært forførende og give anledning til tænkning og adfærd, der ikke er nogen basis for i den forskningmæssige kerne af budskabet.

Vil man forholde sig lidt mere kritisk kan man f.eks. se på konsekvenserne af forskellige versioner af de dekorative antagelser: Hvad hvis virkeligheden i stedet er, at kun ca. 30 % af de målte kognitive forringelser er forklaret af cannabis forbrug, mens 90 % af cannabis forbruget er forklaret ved lav kognitiv funktion? Hvis dette er tættere på virkeligheden end de valgte antagelser, så bliver det forholdsvis let at finde evidens for “negative virkninger a cannabis”, der derefter kan tages til indtægt for et synspunkt, der siger at “…cannabis brug forklarer lav kognitiv funktion”.  Men man har ved denne lejlighed så overset, at cannabisforbruget i alt væsentligt er forklaret ved lav kognitiv funktion.

Den selektive brug af antageler i den praktiske omsætning af forskningsresultater udgør derfor et led i vores vidensudvikling, hvor der er store fejlmuligheder, og hvor politisk motiverede præferencer kan have ekstreme konsekvenser for anvendelsen af forskning. Af samme grund åbner det for at en selektiv økonomisk støtte til forskere eller forskningsgrene, baseret på hvor anvendelige de leverede forskningsresultater er som støtte for tvivsomme politiske projekter. 

Vi har brug for forskning, der mere entydigt kan afklare årsager til og virkninger af alkhol- og stofmisbrug. Det er ikke acceptabelt at forebyggelse og behandlingsindsats skal være styret af ideologi, fordomme eller misforstået forskning. Hvis der faktisk er varige skadevirkninger af cannabis brug i ungdomsårene, så er det vigtigt at få dette etableret på basis af sikker viden, i stedet for, at det hviler på en basis af usikre antagelser.

Rusmidler og afhængighed

Paradigmeskift i forståelsen af afhængighed

Cannabis forbrug og afhængighed

Alkoholafhængighed og genetisk sårbarhed

iRISA modellen for alkohol og stofmisbrug

Cannabis skader hos unge

[Promiskuøs] seksuel adfærd og misbrug

Forskellige former for misbrug har samme årsager

Komorbiditet mellem borderline og misbrug

Bipolar lidelse og komorbide lidelser

previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

ScienceDaily (2019): Canadian neuroscientists offer insights into the long-term effects of adolescent cannabis use

Lars Steffensen (2018): Dunedin undersøgelsen og selvkontrol