Den emotionelle hjerne

Den emotionelle hjerne

 

 

Ny forståelse af den emotionelle hjerne

Den emotionelle hjerne er måske den vigtigste del af vores hjerne. Joseph LeDoux  foreslår en ny forståelse af afgørende nøglefænomener i studiet af emotioner – de fænomener, der repræsenterer funktioner og kredsløb, der knytter sig til overlevelse, og som deles af mennesker og andre dyr. Denne tilgang flytter fokus fra spørgsmål om hvorvidt emotioner som mennesker bevidst oplever også er til stede i andre dyr til et fokus på i hvor høj grad kredsløb og korresponderende funktioner, som er til stede i andre dyr (overlevelseskredsløb og funktioner) også er til stede i mennesker. Overlevelseskredsløbs funktioner er ikke kausalt forbundet med emotionelle oplevelser men bidrager klart til disse, i det mindste indirekte. Begrebet om overlevelseskredsløb integrerer ideer om emotioner, motivation, reinforcering og arrousal i en bestræbelse for at forstå, hvordan organismen overlever og udvikler sig ved at opdage og respondere på udfordringer og muligheder i en normal hverdag.

Det er vigtigt at adskille fænomenet interesse og det generelle begreb om emotion. Et sæt fænomener omfatter organismers opdagelse af og reaktioner på betydningsfulde hændelser for at overleve eller opretholde sin sundhed og udvikling, f.eks. reaktioner, der sker når organismer er i fare, eller når der er en potentiel parrings partner i nærheden, eller når der er føde i nærheden, og man er sulten eller vand, mens man er tørstig. Disse er fundamentale fænomener, som altid har interesseret dyre-ætiologer, og som ville være af interesse, selv om man ikke havde noget begreb om emotioner eller motivation. Udfordringen for forskere inden for emotions-psykologien er at forstå relationen mellem disse fænomener og emotionelle oplevelser uden at redefinere dem som emotionelle fænomener og derved forvirre billedet med selvrefererende implikationer.

Joseph LeDoux vil derfor ud fra dette perspektiv beskrive en måde, hvorpå disse fænomener kan begrebsligøres uden brug at termer som emotioner og følelser. Fokus vil i stedet være på de kredsløb, der igangsætter de funktioner, der tillader organismen at overleve og udvikle sig gennem detektion af og reaktion på udfordringer og muligheder. Dette omfatter som et minimum kredsløb, der varetager forsvar, energi forsyning og ernæring, vædskebalance, termoregulering og reproduktion. Disse overlevelseskredsløb og deres adaptive funktioner er i høj grad bevaret gennem alle de forskellige pattedyrsarter inklusive mennesker. Mens der findes arts-specifikke elementer af disse funktioner, er der mange kernefunktioner, som deles af alle pattedyr.
Ved at fokusere på overlevelsesfunktioner, der er baseret på bevarede kredsløb, ved at se på om funktioner og kredsløb deles af dyr og mennesker, kan vi fokusere på nøgle fænomener, der er relevante for emotioner og følelser, ud fra spørgsmålet om hjerne-evolutionens naturlige retning, i stedet for at se tilbage og antromorfosere dyrs adfærd og organismer.

Den emotionelle hjerne

Emotioner, motivation, reinforcering og arrousal er tæt forbundne begreber og optræder ofte sammen i teorier om emotioner. At fokusere på overlevelseskredsløb og overlevelsesfunktioner giver mulighed for at fænomener, der knytter sig til emotioner, motivation, reinforcering og arrousal kan behandles som komponeneter i en samelt process, der udfolder sig, når en organisme står over for en udfordring eller nye muligheder.
Det som nu følger, er ikke et forsøg på at forklare eller definere emotioner, men sigter i stedet på at give en struktur, der kan understøtte tænkning og teori om fænomener, der knytter sig til emotioner (fænomener, der er forbundet med overlevelsesfunktioner) på en måde, der ikke hindres af en ufuldstændig forståelse af, hvad emotioner er. Ved at opretholde en distance til begrebet om emotioner og i stedet fokusere på de nøgle fænomener, der gør emotioner til et interresant emne, opnås en vej ud af den stilstand, der er resultatet af endeløse diskussioner af, hvad emotioner er.

 

 

Hvorfor har vi behov for at genoverveje forholdet mellem emotioner og overlevelse?

Det er ikke nogen nyhed at emotioner er knyttet til medfødte overlevelsesfunktioner, eftersom Darwin i 1872 hævdede dette. Defor har neuropsykologer længe antaget at specifikke emotionelle eller motivationelle kredsløb er medfødte og båret af hjernefysiologiske anlæg fremavlet gennem evolutionen. Og at disse kredsløb er grundlaget for funktioner, der bidrager til overlevelse og trivsel for organismen. At visse kredsløb er givet ved hjernefysiologiske anlæg, er også noget, som den evolutionære psykologi har som et central udgangspunkt. Så hvis så mange forskere mener dette, hvorfor er det så nødvendigt med endnu en diskusion af dette emne?

En af emotions-forskningens stridspunkter angår spørgsmålet om, hvorvidt der findes medfødte emotionelle kredsløb i den menneskelige hjerne. Denne debat er koncentreret omkring spørgsmålet om hvorvidt menneskelige følelser er “naturlige kategorier”, ting som eksisterer i naturen i modsætning til ting, der er opfundet af menneskets sind. Meget af denne diskusion er optaget af spørgmålet om hvorvidt såkaldte “basale emotioner” er naturlige kategorier. Basale emotioner er de som siges at være universelt udtrykt og som genkendes af folk over hele kloden, bevarret i vores biologiske forfædre blandt dyrene og ifølge teorien båret af hjernefysiologiske anlæg, der er udviklet gennem den evolutionære selektions process.

Moderne teorier anerkender mellem fem og syv sådanne basale eller primære emotioner. Ekmans liste over seks basale emotioner er det kanoniske eksempel og omfatter frygt, vrede, lykke, sorg, afsky og overraskelse. Denne liste over basale emotioner har faktisk været udgangspunkt for meget forskning omkring det naurale fundament for emotionele funktioner i den menneskelige hjerne.

Der har dog været rejst en række forskellige kritiker af teorien om basale emotioner. For det første har forskellige teorier forskellige antal basale emotioner og endda forskellige navne for de samme emotioner. Man har også kritiseret metoderne anvendt til at identificere disse basale emotioner. Andre har argumenteret for at emotioner, selv såkaldte basale emotioner, er psykologiske/sociale konstruktioner, noget som er konstrueret af sindet under interaktioner mellem mennesker og deres fysiske og sociale omgivelser og ikke biologisk bestemte fænomener.
Det er også værd at påpege at de lister over basale emotioner, der stammer fra dyrestudier ikke passer specielt godt sammen med de lister, som Ekman og andre forskere har lavet over mennesker basale emotioner.

Specielt skal man lægge mærke til at Barrets seneste kritik af teorien om emotioner som naturlige kategorier. Hun hævder at en god del af støtten for teorien baserer sig på forældet og upræcis teknik (elektrisk hjernestimulering), at basale emotioner i dyr ikke ligner menneskelige kategorier, at forkning baseret på hjerneskanninger af mennesker viser at de samme hjerneområder bliver aktiverede af stimuli associeret med forskellige basale emotioner. Dette kan muligvis skyldes at der er for lav opløsning i disse skanninger, men der er stadig kun en svag evidens for at antage at basale emotioner har specifikke hjernefysiologiske strukturer som deres nedarvede grundlag.

Dette betyder ikke at den menneskelige hjerne ikke har nedarvede medfødte kredsløb, der varetager grundlæggende fænomener, der er relevante for emotioner. Det betyder kun at emotioner, som defineret i teorier om basale menneskelige emotioner, ikke er det bedste udgangspunkt for at forstå og beskrive de relevante medfødte kredsløb. Gør plads for overlevelseskredsløb.

Referencer

Joseph LeDoux Rethinking the Emotional Brain

 

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.