Depression symptomer – Det rugende sind

Depression symptomer – Det rugende sind

tl:dr:

At af de vigtigste depression symptomer er det rugende sind. Mange mennesker har en tendens til at ruge over sine personlige udfordringer eller problemer. Det viser sig dog at dette er en metode som fungerer dårligt. Dels øger det tendensen til dårligt eller depressivt humør og dels giver det en falsk (selvbedragerisk) oplevelse af at man er god til at håndtere problemer. De som tænker mindre på egne fejl er typisk bedre til at løse problemer.

Depression symptomer - Det rugende sind

Det rugende sind

Der er mange for skellige depression symptomer. Mange af dem har at gøre med ens humør og emotionelle tilstand. Men der er også nogle af dem som mere skyldes måden man tænker på. Altså kognitive symptomer på depression. Det rugende sind er et af disse kognitive depression symptomer.

Når en deprimeret patient kommer sig fra en depressiv episode, så synes tankegangen at vende tilbage til normal og altså blive mindre negativ.

Det er altså ikke dysfunktionel tænkning i sig selv, der kan give sårbarhed over for senere depressive episoder.

Men det viser sig alligevel, at der er ændringer i tankegang, som giver ekstra sårbarhed:

Det som viser sig at ske er at små ændringer i humør fører til store ændringer af tankegang.

Det man tidligere har fokuseret på, var indholdet af tankegangen. Men det viser sig at folk, som er sårbare over for depression, adskiller sig ved den måde, som de håndterer dårligt humør. Mange håndterer dårligt humør ved at forsøge at tænke på noget positivt eller i hvert fald på noget andet end det, som opleves negativt. Men andre har i stedet for en tendens til at fokusere mere opmærksomhed på sig selv. Det er denne type tænkning, som man hentyder til med betegnelsen “det rugende sind”. Man snakker om at disse personer har et “rugende reaktionsmønster”.

Det som er vigtigt er, at dette rugende reaktionsmønster har en tendens til at forlænge den negative tilstand og det dårlige humør. For eksempel fandt man ud af, at folk med et rugende reaktionsmønster efter, at deres depression var overstået, viste sig at have de højeste værdier for depressions symptomer kort efter et jordskælv i området.

Man kan ikke altid være sikker på, at det ikke bare er fordi en faktor – f.eks. neuroticisme – bevirker både den rugende tænkning og den øgede tendens til depression. For at komme ud over dette, har man lavet forsøg, hvor man prøver at ændre på folks tankegang og derefter med en test måler resultatet på deres humør.

Man delte alle testpersoner op i en kontrol gruppe og en “rugende” gruppe. I den rugende gruppe, blev folk bedt om at tænke over, hvordan de var, og hvorfor de var, som de var. Kontrolgruppen blev bedt om at distrahere sig selv med tanker om alt muligt andet end sig selv. De efterfølgende målinger viste, at folk i ruge gruppen havde en langt mere langvarig virkning af dårligt humør. Og at deres tænkning med fokus på sig selv altså bevirkede, at dårligt humør blev mere vedvarende.

Mange forklarer deres tendens til at ruge over sig selv og specielt negative sider ved selvet, som et forsøg på at blive mere bevidst om deres egen rolle i følelsesmæssige problemer og en måde at blive bedre til at håndtere disse.

Men er det faktisk sådan? Det forsøgte man at undersøge ved at teste folks evner for problemløsning, hvis de havde tendens til at ruge eller ikke havde det. Det blev gjort ved at man gav folk starten på en historie om en problematisk situation (f.eks. et forhold i opbrud) og en lykkelig slutning på historien. Det var så opgaven at fylde ud, hvad der havde løst problemerne i “midten” af historien.

Det viste sig at der var store forskelle og at mens folk med en tendens til at ruge havde en opfattelse af at de var gode til at løse problemer, så var deres resultater markant dårligere end de som ikke havde en tendens til at ruge.

Det er altså het tydeligt bedre at man er mindre fokuseret på sine egne fejl og mere fokuseret på hvad man kan gøre i den situation, man befinder sig i. Det giver i hvert fald en mindre tendens til tilbagefald til depressiv tænkning.

Reference:

John D. Teasdale, Mark G. Williams & Zindel V. Segal: Mindfulness-baseret kognitiv terapi mod depression