fbpx

Depresssion og adfærdsmæssig aktivering 

Kognitive adfærdsmæssig behandling af depression

Kognitiv adfærdsterapi for depression er som tidligere beskrevet en behandling, der forstår depression som udtryk for negative tolkninger af de situationer man oplever. Og antager at disse tolkninger skyldes skemata, der er indlært på basis af tidlige negative oplevelser og erfaringer. I kognitiv behandling er fokus på disse skemata og de negative tolkninger, som er resultatet af disse skemata. 

Men kognitiv adfærdsterapi omfatter også en anden form for behandling, nemlig den adæfærdsmæssige behandling af depression. Denne behandling er rettet mod adfærd, der kan fastholde en depressiv livsførelse. Eller rettet mod etablering af alternativ adfærd, der kan modvirke depression gennem denne adfærd. Det er altså en slags adfærdsmæssig parallel til den kognitive behandling, bortset fra at man her erstatter depressiv adfærd, ikke depressiv tænkning. 

Den antidepressive adfærdsmæssige behandling sker gennem aktivitetsplanlægning: I denne behandling lærer klienter at registrere deres humør og daglige aktiviteter. De lærer også, hvordan de kan øge antallet af positive aktiviteter og at øge deres positive interaktioner med deres omgivelser. Hvilket på samme måde som, hvis man indfører alternativ tænkning, giver en markant forbedring af humør og tilstand.

Depresssion og adfærdsmæssig aktivering 

Aktivering og positive aktiviteter har en tendens til at generere positive følelser og modvirke tendenser til depression. Depression består ikke bare depressive følelser, men også at en depressiv inaktivitet, hvor man ikke genererer positive oplevelser. Dette giver plads for depressive tanker og depressive tolkninger af ens situation og fremtid. 

En positiv aktivitet, som opleves som meningsfuld, værdifuld og givende vil derfor modvirke depression gennem virkningen af den valgte adfærd. Adfærden kan være et hobby-projekt, som f.eks. restaurering af en gammel bil, håndarbejde, kogekunst eller andre aktiviteter, der opleves som positive og meningsfulde. 

Selv om disse aktiviteter ikke er særligt krævende kan de give en oplevelse af mestring og mening, som ellers er sjælden, når man er deprimeret.

Adfærdsterapi

Rent praktisk gribes adfærdsterapien an, ved at man skemalægger daglige aktiviteter. Denne planlægning udgør en hjælp til at foretage sig ting, der kan skabe glæde og tilfredshed i dagligdagen. Man planlægger og gennemfører altså aktiviteter, der ikke behøver at være krævende i sig selv, men som kan give en positiv stemning og positive oplevelser. 

Depression vil oftest bevirke at der bliver langt færre af den slags aktiviteter, ikke fordi de er særligt krævende, men fordi depression motiverer til inaktivitet. Ved at planlægge og gennemføre disse aktiviteter modvirker man altså dirkte virkningen af depression på adfærden og dette fører indirekte til ændringer af stemning, humør, ens oplevelse af sig selv, sine omgivelser og fremtid. 

Virker adfærdsmæssig aktivering mod depression?

Det er godt at have en brugbar teori om, hvordan man kan behandle depression. Men det er selvfølgelig også vigtigt at teste og afprøve om det i praksis har den forventede virkning og et tilfredstillende behandlingsmæssigt resultat. Derfor har man testet denne behandlingsform ved at give den til 150 deprimerede klienter, enten som eneste behandling eller i kombination med andre elementer af kognitiv adærdsterapi.

De 150 klienter blev dels til tre grupper: I gruppe 1 fik klienterne behandling med adfærdsterapeutisk aktivering, som beskrevet ovenfor.

Gruppe 2 fik samme adfærdsmæssige aktivereing men også en del af kognitiv behandling, der er rettet mod negative automatiske tanker.

Gruppe 3 fik alle tre former for behandling, både de to nævnte behandlingsformer (adfærdsmæssig aktivering og behandling retttet mod negative automatiske tanker), men desuden også behandling rettet mod uhensigtsmæssige basale antagelser, eller skemata. Altså de dybtliggende grundlægende antagelser, der kan præge depressive klienter, f.eks. oplevelser af, at “…jeg er værdiløs som person”. 

De forskellige grupper blev behandlet af de samme erfarne fire terapeuter og man fulgte nøje de manualer, der beskriver hvordan de forskellige typer behandlinger skal gennemføres. Dette blev kontrollereret ved at gennemlytte lydopgagelser af behandlings-sessioner. Hver klient blev givet er forløb bestående af 20 terapitimer. 

I modstrid med alle normale forventninger var der ingen forskel i behandlingresultaterne for de forskellige grupper. Dette var tilfældet lige efter afslutning af behandlingsforløbet, men også ved en senere opfølgning foretaget 6 måneder senere. Behandling med adfærdsaktivering havde altså samme gode effekt som adfærdsaktivering i kombination med et eller begge elementer fra kognitiv behandling for depression. 

 

Mænd har ofte de samme symptomer på depression som kvinder: Bliver introverte, uinterreserede, inaktive, ukoncentrerede og oplever dyb tristhed. Men i andre tilfælde er symptomerne ikke så typiske.
Hjenens dopamin sytestemer, der står for motivation af indlært adfærd, er direkte påvirket af inflammation på lavt niveau. Dette giver øget sårbarhed over for anhedoni, apati og depression. 
Gener bidrager til sårbarhed for depression gennem en række almindeligt forekommende genetiske variationer. Statistisk analyse af bevarede genetiske variationer bidrager til en mere detaljeret forståelse af depression, men peger ikke entydigt på medicinsk behandling som eneste applikation af den omfattende analyse. 
Aktivering og positive aktiviteter har en tendens til at generere positive følelser og modvirke tendenser til depression. Depression består ikke bare depressive følelser, men også at en depressiv inaktivitet, hvor man ikke genererer positive oplevelser.
Kombination af antidepressiv medicin og gigtmedicin øger effekten af antidepressiv medicin betydeligt.
Selv om bipolar lidelse i sig selv kan være svært invaliderende, så viser det sig at de fleste patienter med denne diagnose desuden har en række komorbide lidelser.
Der findes ikke nogen specifik behandlingsindsats, der er rettet mod apati eller anhedoni. Dette kan forklares som udtryk for enten manglende viden, eller hensyn til traditioner og faglige idealer.
Hvorfor får man depression af inflammation? Depression er relateret til det fænomen, vi kender som "sygeadfærd" og som er en virkning af at kroppens immunforsvar forsøger at nedkæmpe en infektion.
Man bliver typisk mere træt og hurtigere træt når man er deprimeret. Men depression påvirker også din evne til at tænke, huske og koncentrere dig. Hvis du er deprimeret, så fungerer din hukommelse og din koncentration ikke længere så godt.
Det var i sin tid ekstremt overraskende og uventet at forskere fandt at depression kunne forbygges ved at spise mere fed fisk. Makrelsalat er sjældent det første man tænker på, hvis man har mistet en ægtefælle eller sit job. Siden da er det blevet langt mere klart hvorfor man får depression af inflammation. 
Apati og selvsabotage kan udtrykke sig ved, at man prioriterer vedligeholdelsen af ens selvbillede højere end ens faktiske resultater.
En forholdsvis ny test for depression ser på selv-analyserende tænkning og 'rugende tænkning'. En gruppe forskere har set på årsager til depression og har udviklet en test, der måler hvor meget selv-analyserende tænkning en person har.
Ny forskning viser at selvmordstanker kan behandles mere effektivt og hurtigere med ketamin.
Lyden var udramatisk men havde en fæl klang af fejltagelse, udgifter og besvær. Det var lyden af forskærm mod kampesten. Faktisk kunne hun kun høre forskærmen, men lyden var i høj grad resultatet af kampestenen.
Store mængder data fra en lang række undersøgelser, viser at kognitive forstyrrelser, kognitive svækkelser, hukommelsesbesvær og koncentrationsbesvær udgør en central faktor i udviklingen af depression.
Forskning tyder på at kognitiv dysfunktioner optræder tidligt i en depression, at de er årsager ved udvikling af depression og at de bliver forværret efterhånden som patienten har flere depressive episoder.  
De fleste som er i psykoterapeutisk behandling for depression hos en psykolog vil arbejde med kognitiv adfærdsmæssig terapi. Den kognitive model for depression antager at tidlig indlæring spiller en rolle for tolkning af individets oplevelser.
Dopamin og den limbiske hjernes dopamin system spiller en central rolle for forløbet af en klinisk depression. Og depression forstås mere og mere som en forstyrrelse af hjernens dopamin systemer: Depression er kendetegnet ved en række forskellige symptomer, som ringe koncentration, inaktivitet, træthed, anhedoni, nedsat energi og manglende interesse.
At af de vigtigste depression symptomer er det rugende sind. Mange mennesker har en tendens til at ruge over sine personlige udfordringer eller problemer. Det viser sig dog at dette er en metode som fungerer dårligt. Dels øger det tendensen til dårligt eller depressivt humør og dels giver det en falsk (selvbedragerisk) oplevelse af at man er god til at håndtere problemer.
Kronisk stress kan gøre os deprimerede, angst og udbrændte. Faktisk kan kronisk stress ændre på vores hjernes strukturer, f.eks. i hjernens amygdala. Disse ændringer er knyttet til ændringer af vores opfattelse, til øget angst og mere depressive tilstande og til adfærd, der er udtryk for disse ændringer.
Apatisk adfærd er ofte en del af symptombilledet ved depression eller depressionslignende tilstande.
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

https://youtu.be/p5favl2Qtx0

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

Forskningsnyt fra psykologien (1998): Hvad er virksomt i kogntiv terapi af depression?

Jacobson NS, Dobson KS, Truax PA, Addis ME, Koerner K, Gollan JK, Gortner E, Prince SE (1996): A component analysis of cognitive-behavioral treatment for depression.

Merethe Mørch, Nicole Rosenberg og Peter Elsass (1995): Kognitive Behandlingsformer, Hans Reitzels Forlag. 


Tyler Heatley (2019): Miracle Restoration Of A Fire-Damaged Chevrolet Camaro Pace Car