Depresssion og adfærdsmæssig aktivering 

Kognitive adfærdsmæssig behandling af depression

Kognitiv adfærdsterapi for depression er som tidligere beskrevet en behandling, der forstår depression som udtryk for negative tolkninger af de situationer man oplever. Og antager at disse tolkninger skyldes skemata, der er indlært på basis af tidlige negative oplevelser og erfaringer. I kognitiv behandling er fokus på disse skemata og de negative tolkninger, som er resultatet af disse skemata. 

Men kognitiv adfærdsterapi omfatter også en anden form for behandling, nemlig den adæfærdsmæssige behandling af depression. Denne behandling er rettet mod adfærd, der kan fastholde en depressiv livsførelse. Eller rettet mod etablering af alternativ adfærd, der kan modvirke depression gennem denne adfærd. Det er altså en slags adfærdsmæssig parallel til den kognitive behandling, bortset fra at man her erstatter depressiv adfærd, ikke depressiv tænkning. 

Den antidepressive adfærdsmæssige behandling sker gennem aktivitetsplanlægning: I denne behandling lærer klienter at registrere deres humør og daglige aktiviteter. De lærer også, hvordan de kan øge antallet af positive aktiviteter og at øge deres positive interaktioner med deres omgivelser. Hvilket på samme måde som, hvis man indfører alternativ tænkning, giver en markant forbedring af humør og tilstand.

Depresssion og adfærdsmæssig aktivering 

Aktivering og positive aktiviteter har en tendens til at generere positive følelser og modvirke tendenser til depression. Depression består ikke bare depressive følelser, men også at en depressiv inaktivitet, hvor man ikke genererer positive oplevelser. Dette giver plads for depressive tanker og depressive tolkninger af ens situation og fremtid. 

En positiv aktivitet, som opleves som meningsfuld, værdifuld og givende vil derfor modvirke depression gennem virkningen af den valgte adfærd. Adfærden kan være et hobby-projekt, som f.eks. restaurering af en gammel bil, håndarbejde, kogekunst eller andre aktiviteter, der opleves som positive og meningsfulde. 

Selv om disse aktiviteter ikke er særligt krævende kan de give en oplevelse af mestring og mening, som ellers er sjælden, når man er deprimeret.

Adfærdsterapi

Rent praktisk gribes adfærdsterapien an, ved at man skemalægger daglige aktiviteter. Denne planlægning udgør en hjælp til at foretage sig ting, der kan skabe glæde og tilfredshed i dagligdagen. Man planlægger og gennemfører altså aktiviteter, der ikke behøver at være krævende i sig selv, men som kan give en positiv stemning og positive oplevelser. 

Depression vil oftest bevirke at der bliver langt færre af den slags aktiviteter, ikke fordi de er særligt krævende, men fordi depression motiverer til inaktivitet. Ved at planlægge og gennemføre disse aktiviteter modvirker man altså dirkte virkningen af depression på adfærden og dette fører indirekte til ændringer af stemning, humør, ens oplevelse af sig selv, sine omgivelser og fremtid. 

Virker adfærdsmæssig aktivering mod depression?

Det er godt at have en brugbar teori om, hvordan man kan behandle depression. Men det er selvfølgelig også vigtigt at teste og afprøve om det i praksis har den forventede virkning og et tilfredstillende behandlingsmæssigt resultat. Derfor har man testet denne behandlingsform ved at give den til 150 deprimerede klienter, enten som eneste behandling eller i kombination med andre elementer af kognitiv adærdsterapi.

De 150 klienter blev dels til tre grupper: I gruppe 1 fik klienterne behandling med adfærdsterapeutisk aktivering, som beskrevet ovenfor.

Gruppe 2 fik samme adfærdsmæssige aktivereing men også en del af kognitiv behandling, der er rettet mod negative automatiske tanker.

Gruppe 3 fik alle tre former for behandling, både de to nævnte behandlingsformer (adfærdsmæssig aktivering og behandling retttet mod negative automatiske tanker), men desuden også behandling rettet mod uhensigtsmæssige basale antagelser, eller skemata. Altså de dybtliggende grundlægende antagelser, der kan præge depressive klienter, f.eks. oplevelser af, at “…jeg er værdiløs som person”. 

De forskellige grupper blev behandlet af de samme erfarne fire terapeuter og man fulgte nøje de manualer, der beskriver hvordan de forskellige typer behandlinger skal gennemføres. Dette blev kontrollereret ved at gennemlytte lydopgagelser af behandlings-sessioner. Hver klient blev givet er forløb bestående af 20 terapitimer. 

I modstrid med alle normale forventninger var der ingen forskel i behandlingresultaterne for de forskellige grupper. Dette var tilfældet lige efter afslutning af behandlingsforløbet, men også ved en senere opfølgning foretaget 6 måneder senere. Behandling med adfærdsaktivering havde altså samme gode effekt som adfærdsaktivering i kombination med et eller begge elementer fra kognitiv behandling for depression. 

 

previous arrow
next arrow
Slider

Christoffer Kølgaard – Den Krøllede Hjerne

Visionen med klinikken er overordnet set at gøre en forskel for andre mennesker.

Psykolog Ane Aakerlund

Jeg har en stor ekspertise i arbejdet med særligt sensitive børn, unge, voksne og pårørende

Psykolog Tine R. Holmegaard

Mit fokus er at være hjælpsom for dig og støtte dig til at indgå i de relationer, som er betydningsfulde for dig, bidrage til at udvikle dig og støtte dig i at forvalte dig selv i det, som du står i.

Berg Psykologi

Psykolog Lyngby med fokus på stress og trivselsproblemer - venlig og kompetent

previous arrow
next arrow
Slider

Kilder:

Forskningsnyt fra psykologien (1998): Hvad er virksomt i kogntiv terapi af depression?

Jacobson NS, Dobson KS, Truax PA, Addis ME, Koerner K, Gollan JK, Gortner E, Prince SE (1996): A component analysis of cognitive-behavioral treatment for depression.

Merethe Mørch, Nicole Rosenberg og Peter Elsass (1995): Kognitive Behandlingsformer, Hans Reitzels Forlag. 


Tyler Heatley (2019): Miracle Restoration Of A Fire-Damaged Chevrolet Camaro Pace Car