fbpx

Disponibelt overskud

Dette er helt sikkert er term du har hørt før, men måske aldrig i forbindelse med behandling for depression, angst eller andre psykiske problemer. Men det er er med den seneste udvikling inden for hjerneforskning blevet et helt centralt begreb. Det dækker over din evne til at håndtere negative oplevelser, negative følelser og stress i almindelighed. Dit dispoinible overskud er afgørende for din aktuelle situation og for dine fremtidige muligheder.
“Disponibelt overskud” er den den af dit personlige, mentale overskud, som du kan vælge at bruge på investeringer i en bedre fremtid. Disponibelt overskud er nøglen til at navigere ud af et dårligt forhold, enten ved at gøre forholdet bedre eller ved at acceptere en periode med omstillinger og yderligere stress. Disponibelt overskud er forudsætningen for at man kan opretteholde afholdenhed i forhold til overspisning, gambling, alkohol, stoffer eller andre former for afhængighedsadfærd. Disponibelt overskud er dets som sætter os i stand til at bygge en bedre fremtid for os selv, ved at styre vores adfærd på måder, der tjener vores langsigtede mål.

Det er altså den del af vores evne for selvkontrol, som ikke på forhånd er afsat til at få overstået de daglige belastninger, udfordringer og krav til vores selvkontrol. Da vores muligheder for at udøve selvkontrol er yderst begrænsede så har både vores “budget” og de aktuelle udfordringer konsekvenser: Hvis og når man skal bruge ekstremt mange ressourcer på konflikthåndtering eller overvindelse af bekymringer, så ender man med ikke at have noget “disponibelt overskud” og står derfor uden mulighed for at kunne påvirke sin egen fremtid. 

Værdien af overskud

Det er “disponibelt overskud” som mangler, hvis du er “gået ned” med stress. Når du ikke oplever at have noget handlerum og ikke kan se nogen vej fremad. Når dit liv kun kan blive bedre ved at vente, håbe og tro på at forbedringer kommer af sig selv. Når man mangler disponibelt overskud, så er man i en negativ, passiv, afventende og håbløs situation. Der kan være objektive forhold, som gør situationen “håbløs”. Men først og fremmest er oplevelser af håbløshed udtryk for at ens disponible overskud er væk. At man lige har kræfter til at gøre det mest nødvendige, men at man ikke har overskud til at gøre de ting, som kunne gøre en forskel.
Det kan være fordi det kræver for megen overvindelser af usikkerhed eller fordi man ikke har tilstrækkelig optimisme til at gennemføre de nødvendige forberelser. Hvis man er “nede” over sin arbejdssituation, kan det være vanskeligt at tro på sig selv, at fremstille sig selv positivt i en ansøgning eller at udstråle optimisme og gåpåmod i en jobsamtale.
Hvis man har fået et dårligt forhold til en kolega eller en bekendt, så kan det være vanskeligt at tage hul på en nødvendig diskusion om konflikter. Selv om det er nødvendigt for at få et bedre forhold, vil det være vanskeligt at afse tilstrækkelig energi til at få gennemført den afklaring, som kan blive grunlag for et bedre forhold. Og så længe man ikke investerer energi og overskud i håndteringen af dårlige forhold, så har de en tendens til at blive værre med tiden.

Det er altså helt almindeligt at problemer dræner os for overskud. Derfor vil manglende overskud være en typisk måde, hvorpå ét problem kan gøre et andet problem værre. Dette betyder, at det er vigtigt, at man ikke ender i en krise, hvor man reelt ikke har tilstrækkeligt overskud til at håndtere sin livssituation. Omvendt er det en god forklaring på, hvordan negative hændelser som arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom eller økonomiske problemer kan har konsekvenser for psykisk funktion og medføre en række andre problemer. 

disponibelt overskud

 

 

 

Helbred og helbredsadfærd

Dunedin undersøgelsen har vist at en af de måder som manglende selvkontrol udtrykker sig på er en øget tendens til kriminel adfærd. Men det har også vist sig at lav selvkontrol er en indikator for øget misbrug af alkohol og stoffer. Det er stadig for tidligt at afgøre, hvor stor indflydelse selvkontrol har på deltagernes helbred, men helbredsafærd vil formentlig være en god indikator. 

Hvis man har helbredsproblemer, så vil det ofte være relevant at se på ens helbredsadfærd og måske foretage justeringer. F.eks. se på kost, motion og forbrug af stimulanser. Men hvis man ikke har tilstrækkelig disponibelt overskud, så kan man ikke ændre sin vanemæssige adfærd. Det er som regel grunde til, at man gør, som man gør. Og disse grunde forsvinder ikke af sig selv. Men hvis man forsætter en adfærd, selv om det er blevet tydeligt, at det har konsekvenser for ens helbred, så vil man kunne opleve at man er “medskyldig” i sine helbredsproblemer. Hvilket gør ens situation ekstra negativ og ekstra lidelsesfuld.

Men manglende overskud udtrykker sig ikke kun i manglende evne til at regulere sin adfærd. Manglende overskud har også konsekvenser for hvor tit og hvor meget man bliver overvældet af negative impulser, negative automatiske tanker og negative tolkninger af sin adfærd, situation og fremtid. Så snart at man er passiv, træt, dehydreret eller på anden måde ude af balance, vil negative impulser have langt lettere ved at overtage vores opmærksomhed. Når man bliver træt, vil frustrationer, irritationer, agressioner, bekymringer og negative tolkninger have langt lettere adgang til at dominere vores tænkning.

…tager ofte opmærksomheden fra noget meget centralt og afgørende vigtigt: At selvdestruktive valg også har den konsekvens, at man yderligere reducerer sit råderum, sådan at ens disponible mentale overskud yderligere reduceres!

Det er altså, når at man mangler overskud, at man er mest udsat for negativ selvkritik, skyldfølelser, oplevelser af at man har svigtet sig selv, at man burde “være bedre” eller andre negtive tolkninger af selvet. Dette er ikke bare udtryk for dårligt humør, men er en konsekvens af styrkeforholdet mellem rationel tænkning og instinktive reaktioner: Når man mangler overskud vil impulsiv tænkning dominere og få langt mere opmærksomhed end ellers.

Kortsigtede og selvdestruktive valg er ikke kun udtryk for at man vælger “impulsivt”. Det er i høj grad også udtryk for at man er langt mere udsat for negative indtryk og indfald, hvis man mangler mentalt overskud. Så mens det måske også er en smule lettere at forfalde til en kortsigtet “impulsiv” løsning, så er det mere afgørende, at man har en langt mere negativ oplevelse af sin situation og derfor er langt mere desperat efter en “her-og-nu” løsning. En løsning som ofte kan være dyr på lang sigt. På denne måde er graden af disponibelt overskud meget afgørende for, hvor megen selvdestruktiv eller kortsigtet adfærd man udøver.

Selvdestruktive valg og selvdestruktiv adfærd kan have mange slags negative konsekvenser. Andre kan blive vrede, skuffede eller hoverende. Man kan selv blive skamfuld, deprimeret eller ekstremt selvkritisk. Disse virkninger af kortsigtet og selvdestruktiv adfærd er alle vanskelige at acceptere og forholde sig til. Og de tager ofte opmærksomheden fra noget meget centralt og afgørende vigtigt: At selvdestruktive valg også har den konsekvens, at man yderligere reducerer sit råderum, sådan at ens disponible mentale overskud yderligere reduceres!

Selvindsigt er afgørende

Dette er en ekstremt vigtig dynamik: Man kan ved at handle kortsigtet og letsindigt gøre det vanskeliger at handle mere langsigtet og konstruktivt i fremtiden. Med andre ord kan man derved gå fra at handle selvdestruktivt ud fra letsindighed til at gøre det ud fra en begrænset evne til at investere i sin egen fremtid.

Hvis man overser denne virkning, vil ens selvdestruktive valg synes mere og mere uforklarlige. Og hvis dette pågår tilstrækkeligt længe, så mister man en væsentlig andel af sin evne til at styre sit liv. Og man mister hurtigt troen på, at man kan styre sit liv i en mere positiv retning. Og oplever mere og mere at man selv på uforklarlig vis selv er skyld i sin situation. Dette gør det ekstremt lidelsesfuldt at gennemleve. 

Og fordi det er ekstremt vanskeligt at gennemskue, hvordan man er endt dér, så bliver det vanskeligt at bevæge sig tilbage til en sundere situation med mere overskud og færre negative oplevelser. Hvilket heldigvis ikke er det samem som at det er umuligt. Det er mest bare vanskeligt at forstå detaljerne i dynamikken og vanskeligt at overskue en indsats, der kan rette op på den situation, man er endt i.

Det er derfor vigtigt, at man bedre forstår sig selv, sine tendenser – gode og dårlig – og begynder at agere langsigtet, positivt og håbefuldt. Gerne støttet af personer, der har en tilstrækkelig indsigt til at støtte dette projekt. Og at man stædigt over tid “investerer” i adfærd, der kan give langsigtede forbedringer og i alle tilfælde stoppe “ulykken”.

At blive herre over sine valg og at blive god til at håndtere de langsigtede konsekvenser af ens adfærd er en super-evne, som er nøglen til enhver form for succes i livet.
Dit disponible overskud er er med den seneste udvikling inden for hjerneforskning blevet et helt centralt begreb. Det dækker over din evne til at håndtere negative oplevelser, negative følelser og stress i almindelighed. Dit disponible overskud er afgørende for din aktuelle situation og for dine fremtidige muligheder.
Væmmelse viser sig at spille en overraskende rolle i effektiv selvmotivering og ændringer af adfærd og vaner.
Er selvkontrol det modsatte af impulsivitet? Er impulsivitet det modsatte af selvkontrol?
Når man ofte handler impulsivt [korsigtet], bliver der mindre plads til at handle planlagt. Impulsiv adfærd svækker derfor ens evne til at realisere langsigtede målsætninger.
Undersøgelser viser at man bliver mindre stresspåvirket når man har en subjektiv oplevlse af kontrol.
Er selvkontrol afgørende for hvor godt man fungerer socialt, økonomisk og helbredsmæssigt? Vil ændringer af selvkontrol føre til ændringer af social funktion, økonomi og helbred? Dunedin undersøgelsen fulgte en komplet årgang fra byen Dunedin fra fødsel til at de var 32 år gamle.
Vores selvkontrol yderst begrænset og kun effektiv i kort tid af gangen.
Ego Depletion og Beslutningstræthed: Valg og afgørelser medfører ego-depletion og giver efterfølgende en reduceret selvkontrol. Risiko øger denne effekt.
Vaner er vigtige. Det er vikelig godt at have gode vaner og at gøre visse ting automatisk, når der er brug for det. Det er også virkelig dårligt at have dårlige vaner.
Pixie strategier har to dele: En relevant situation og en ønsket handling.
Intentioner er ikke nok - skab motivation og handling med visualiserede forskelle
Ego depletion fører til øget risiko-aversion
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Kilder:

Dianne M. Tice, Ellen Bratslavsky, and Roy F. Baumeister (2001): Emotional Distress Regulation Takes Precedence Over Impulse Control: If You Feel Bad, Do It!

Todd F. Heatherton and Dylan D. Wagner (2011): Cognitive Neuroscience of Self-Regulation Failure

https://youtu.be/b_YHE4Sx-08

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper