fbpx

Dopamin neurotransmitter, eksploration og åbenhed

Dopamin er et neurotransmittestof, der er med til at forme vores personlighed. Dopamin har nemlig en række funktioner, der er centrale for udviklingen af et af vores personlighedstræk: Åbenhed. En forholdvis ny teori om dopamins virkninger, er fokuseret på hvordan dopamin er afgørende for eksploration, undersøgelser og udnyttelse af nye muligheder.

Introduktion til dopamin som neurotransmitter

Hjernen omsætter sansedata og personlige erfaringer til adfærd gennem et kompliceret netværk af centre og funktioner, der konkurrerer om at influere på vores adfærd. Alt efter hvilken tilstand vi er i, vil instinktive reaktioner eller vores planer for fremtiden bestemme om vi arbejder, spiser, læser eller ser tv. 

Vores forskellige behov er repræsenteret i denne konstante fordeling af opmærksomhed, indflydelse og prioriteringer. Og disse forskellige behov repræsenteres ved at signaler fra sanser aktiverer vores forestillinger om behovstilfredsstillelse. F.eks. ved at reklamer for kage, lugten af kage eller synes af kager vækker forestillinger om overspisning af kage.  

Hvor stærkt repræsenteret et behov er, afgøres selvfølgelig af dets betydning for overlevelse og forplantning. Dette er sikret gennem vores evolutionære udvikling og tilpasningen til vores udviklingsmiljø. Og den konkrete udmøntning af denne evolution er varetaget gennem det genetiske særpræg som vi hver især er født med. Hvis et behov er tilstrækkeligt afgørende, så vil det være prioriteret på en måde der afspejler sig i hiearkiet af de signaler, der styrer vores adfærd. Det er f.eks. umuligt at holde vejret i lang tid og vanskelig at takke nej til en ekstra portion risalamande. 

Men denne instinktive prioritering, der afspejler vores biologiske erfaring, er varetaget gennem en signal-transmision, der konkret sker ved udløsning af “signalstoffer” i synapsespalten mellem to neuroner. Alle stoffer, der har denne rolle kaldes samlet for neurotranmitterstoffer og udgør en interessant kategori, fordi man kan ‘fifle’ med den grundlæggende sigalprioritering ved at øge eller reducere mængden af aktive transmitterstoffer. 

Hvis man f.eks. hæmmer genoptag af neurotransmittere som dopamin eller serotonin, så har det samme effekt, som hvis det oprindelige signal var stærkere. Neurotransmitterstoffer udgør således en mulighed for at gribe ind i hjernens naturlige funktioner. Man kan ikke styre hvilke signaler der afgives, men man kan øge “volumen” af bestemte signaler ved at øge aktiviteten af bestemte neurotranmitter-stoffer. Herunder selvfølgelig den mest afgørende og interessante neurotransmitter: Dopamin. 

Det skal dog bemærkes, at en påvirkning af et bestemt sinal sker ved at øge aktiviteten i alle de synapser, der fysiologisk set er identiske med den udvalgte synapse-type. Hvilket klart nok indebærer et vist potentiale for uforudsete, uønskede og uheldige konsekvenser. Det er derfor rimelig vigtigt at danne sig et overblik over hvilke netværk og signalfunktioner, der er tilstrækkeligt identiske til at man ved “justeringer” rettet mod et netværk opnår uønskede bivirkninger i et andet netværk. 

Dopamin og eksploration

Hvis dopamin og dopamin transmision i løbet af evolutionen får tildelt nye funktioner, så vil dette være langt mindre kompliceret at udvikle, hvis ikke de nye funktioner er i ‘modstrid’ med de tidligere funktioner. Og omvendt: Hvis de gamle og de nye funktioner tjener det samme brede formål og er påvirkelige overfor det samme generelle selektionspress, så er det mere simpelt at opnå en effektiv integration mellem gamle og nye funktioner.

Det er nemlig langt lettere at kompensere for små forskelle i selektionspress end det er at få systemer til at fungere, der har modsatrettede selektionspress. Derfor vil formål og behov, der er formidlet ved dopamin transmision typisk have store overlap og dele visse brede generelle målsætninger. Dermed undgås det at generelle faktorer, der kan øge eller reducere dopamin-omsætning – f.eks. ernærings forhold – vil påvirke forskellige funktioner i modsat retning. Dette er ikke en nødvendig konsekvens af den evolutionære biologiske udvikling, men en konsekvens, som er meget sandsynlig.

“Exploration is the act of searching for the purpose of discovery of information or resources.”

Wikipedia

Den generelle og overordnede funktion for dopamin transmission kan bedst beskrives som “eksploration”. På dansk har dette en forholdsvis snæver betydning, som oftest omfatter, at din læge ifører sig en gummihandske. På engelsk har ordet eksploration en langt bredere betydning, der omfatter undersøgelse, udforskning, ekspeditioner, opdagelsesrejser, og ens personlige dannelsesrejse. Ordet dækker vores jagt på både information, erfaring og konkrete ressourcer. Denne bredere betydning er klart nok afgørende, for at de mange forskellige og forgrenede funktioner af dopamin transmission kan dækkes i passende grad.

Psykologisk entropi 

Et kybernetisk (målrettet) system må givetvis indeholde følgende elementer:

  1. En angivelse af en eller flere ønskede tilstande
  2. En angivelse af den aktuelle tilstand
  3. Et sæt af funktioner, der kan transformere en aktuel tilstand til en ønsket tilstand

Vores hjerne udgør et sådant kybernetisk system. Og som beskrevet i indledningen, så er store dele af hjernen beskæftiget med at jonglere med disse tre elementer i reguleringen af målrettet adfærd. Og dopamin varetager i høj grad repræsentationen af de forskellige tilstande og transformationen fra en tilstand til en anden. 

Graden af usikkerhed omkring hver af de tre elementer i målrettet adfærd udgør tilsammen, det som man kan kalde psykologisk entropi. Entropi er ifølge Store danske “et mål for graden af uorden i et system, der indeholder energi eller information.” Det vil altså sige at den psykologiske entropi afspejler og repræsenterer hvor vanskeligt eller kompliceret, der er at komme fra en aktuel tilstand til en ønsket tilstand. Jo mere entropi, jo flere ukendte veje må vi forsøge at vælge mellem. Jo mere entropi, jo mindre ved vi om, hvor vi befinder os og hvordan vi kommer “hjem”. Denne beskrivelse skulle gerne give en stærk antydning af den psykologiske og emotionelle kvalitet, vi oplever knyttet til psykologisk entropi: Usikkerhed, grænsende til angst.

Angst er blevet beskrevet som den medfødte response på øget psykologisk entropi, og entropi må nødvendigvis opleves som noget ubehageligt. Dette fordi øget entropi per definition vil gøre det vanskeligere at komme i mål i forhold til sikkerhed, fødesøgning, hvile eller tryghed. Med andre ord udgør entropi en trussel!

Men dette er ikke hele historien: Det som er afgørende at tilføje er at det som er usikkert foruden at være truende også er lovende! Forstået som lovende i forhold til uafprøvede muligheder. Forstået som uudforskede potentialer. Hvis ikke entropi også havde denne positive betydning, så ville eksploration være så demotiveret, at hverken Amerika, dampmaskinen eller pinicilin nogen sinde ville være blevet opdaget. 

Dette er et afgørende element i den nye forståelse af dopamin og entropi: At usikkerhed samtidig er angstprovokerende og stimulerende i en positiv retning. Og at balancen mellem de to reaktioner er afgørende for vores adfærd og for vores håndtering af usikkerhed og eksploration af muligheder. 

At dette faktisk er en realitet, kan ses af det faktum at mange mennesker frivilligt og overlagt udsætter sig selv for øget og unødvendig usikkerhed, f.eks. ved at se “thrillers”, deltage i ekstrem sport som f.eks. faldskærmsudspring eller ved patologiske tilstande som f.eks. ludomani. 

Dopamin og åbenhed

Den dobelte rolle i forhold til positiv og negativ motivation afspejler selvfølgelig at alt, hvad der er godt eller ondt, oprindeligt dukker frem af det ukendte, på en måde, der gør undersøgelse og eksploration nødvendig indtil at det ukendte kan placeres som en mulighed eller en trussel. 

Men der er stor forskel på hvor tilbøjelige forskellige mennesker er til at enten gå nye veje eller holde til det velkendte. I personligheds-test som “big 5” afspejler disse forskelle sig som forskellgie værdier for det personlighedstræk, der er kent som “åbenhed for oplevelser” eller bare “åbenhed”

Åbenhed: Dette træk afspejler et åbent sind og interesse for kultur. Høj score viser til fantasi, kreativ evne og åbenhed overfor nye erfaringer. Personer med lav score er mere jordnære og praktiske, med mindre interesse for kunst og kultur.

Wikipedia

Den ambivalente reaktion på usikkerhed kan synes selvmodsigende eller unødigt kompliceret, hvis man alene ser på de objektive forhold ved risiko-situationer. Men det giver mening, hvis og når man medtager at ny information dukker op på ens personlige oplevelseshorisont uden at vi er afklarede om deres positive eller negative betydning: Det er ikke på forhånd klart og evident, om vi skal drage positive eller negative konklusioner på basis af “breaking news” fordi disse nyheder efter yderlige undersøgelse kan vise sig at repræsentere enten tab, fare eller uventede fordele.  Eller begge dele.

Den positive reaktion på usikkerhed er selekteret fordi den stimulerer til undersøgelse og i nogle tilfælde til nye ressourcer. At ekstreme vaianter af dette træk kan udvise en irrationel tendens til at opsøge risiko (f.eks. ved ludomani) betyder ikke at dette træk i mindre ekstreme tilfælde ikke har en addaptiv værdi (øger overlevelse og forplantning).

Det er desuden tænkeligt, at de negative sider ved den stimulerende virkning af usikkerhed i langt mindre grad er problematisk i et naturligt biologisk miljø og først for alvor bliver problematisk, når et kulturelt miljø omfatter kunstige og specialiserede “fælder” (f.eks. gambling-baserede forretningsmodeller), som ikke har klare paraleller i naturen. 

Man bør også bemærke at denne positive eller negative status i forhold til målsætninger vil få konsekvenser for tolkningen og effekten af signalet som belønende eller straffende. I relation til kybernetiske målsætninger er belønninger enhver ting, der indikerer fremskridt mod en målsætning, mens straf udgøres af alt, der hindrer eller reducerer en sådan udvikling. Denne forståelse er stort set identisk eller forligelig med de definitioner, der benyttes i indlærings- og adfærdspsykologi. Og den beskrevne dynamik er central for forståelsen af dopamins indflydelse på etablering og vedligeholdelse af vaner og andre former for indlæring. 

Denne måde at forstå dopamin på udgør et godt argument for noget som man tidligere har antaget: At forskellige personlighedstyper er udtryk for forskellig fordeling af serotonin og dopamin transmision i hjernen. Denne forståelse gør det nødvendigt at finde en mere klar korrespondance mellem neuropsykologiske særpræg og personlighedstræk. En mere klar og veldefineret opfattelse af dompamin som specifikt motiverende til eksploration synes at være et skridt i den retning. Denne opfattelse styrker i hvert fald antagelser om varitation for et personlighedstræk, “åbenhed for oplevelser”, er udtryk for variationer i dopamin-omsætning og eksplorativ adfærd.

Intense følelser af kærlighed og tiltrækning er associeret med aktivitet i hjernecentre, der ved frigivelse af dopamin giver basis for intense oplevelser af belønning og motivation.
Du har sikkert hørt at din amygdala er en vigtig del af din hjerne. Men hvorfor er det sådan? Hvad betyder det, hvis din amygdala fungerer dårligt?
Dopamin er et neurotransmittestof, der er med til at forme vores personlighed. Dopamin har nemlig en række funktioner, der er centrale for udviklingen af et af vores personlighedstræk: Åbenhed.
Dopamin udløsning kan være helt saliggørende. Du kender det fra dine shopping ture...
Ved at fokusere på overlevelseskredsløb, der er baseret på bevarede kredsløb, ved at se på om funktioner og kredsløb deles af dyr og mennesker, kan vi fokusere på nøgle fænomener, der er relevante for emotioner og følelser
previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Dopamin relaterede artikler:


Dopamin neurotransmitter og personlighedstræk

Dopamin virkning og motivation

Dopamin udløsning

Rusmidler og afhængighed

Dopamin, anhedoni og depression

Ekstrovert

Overspisning – hjælp og rådgivning [Fedme]

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

Colin G. DeYoung: The neuromodulator of exploration: A unifying theory of the role of dopamine in personality

Wikipedia: Exploration , Åbenhed

Store Danske: Eksploration