Dopamin neurotransmitter og personlighedstræk

Dopamin neurotransmitter og personlighedstræk

Dopamin er et neurotransmittestor, der er med til at forme vores personlighed. Dopamin har nemlig en række funktioner, der er centrale for udviklingen af vores personlighedstræk. En forholdvis ny teori om dopamins virkninger, er fokuseret på hvordan dopamin er afgørende for undersøgelser og udnyttelse af nye muligheder. Og hvordan adfærd af den art er afgørende for vores personlige udvikling. 


Det sidste kan medvirke til at forklare, hvordan en række stoffer, der øger dopaminomsætningen, kan være ekstremt fristende, men også kan afspore en positiv personlig udvikling. 

Introduktion til dopamin som neurotransmitter


Hjernen omsætter sansedata og personlige erfaringer til adfærd gennem et kompliceret netværk af centre og funktioner, der konkurrerer om at influere på vores adfærd. Alt efter hvilken tilstand vi er i, vil instinktive reaktioner eller vores planer for fremtiden bestemme om vi arbejder, spiser, læser eller ser tv. 

Vores forskellige behov er repræsenteret i denne konstante fordeling af opmærksomhed, indflydelse og prioriteringer. Og disse forskellige behov repræsenteres ved at signaler fra sanser aktiverer vores forestillinger om behovstilfredsstillelse. F.eks. ved at reklamer for kage, lugten af kage eller synes af kager vækker forestillinger om overspisning af kage.  

Hvor stærkt repræsenteret et behov er, afgøres selvfølgelig af dets betydning for overlevelse og forplantning. Dette er sikret gennem vores evolutionære udvikling og tilpasningen til vores udviklingsmiljø. Og den konkrete udmøntning af denne evolution er varetaget gennem det genetiske særpræg som vi hver især er født med. Hvis et behov er tilstrækkeligt afgørende, så vil det være prioriteret på en måde der afspejler sig i hiearkiet af de signaler, der styrer vores adfærd. Det er f.eks. umuligt at holde vejret i lang tid og vanskelig at takke nej til en ekstra portion risalamande. 

Men denne instinktive prioritering, der afspejler vores biologiske erfaring, er varetaget gennem en signal-transmision, der konkret sker ved udløsning af “signalstoffer” i synapsespalten mellem to neuroner. Alle stoffer, der har denne rolle kaldes samlet for neurotranmitterstoffer og udgør en interessant kategori, fordi man kan ‘fifle’ med den grundlæggende sigalprioritering ved at øge eller reducere mængden af aktive transmitterstoffer. 

Hvis man f.eks. hæmmer genoptag af neurotransmittere som dopamin eller serotonin, så har det samme effekt, som hvis det oprindelige signal var stærkere. Neurotransmitterstoffer udgør således en mulighed for at gribe ind i hjernens naturlige funktioner. Man kan ikke styre hvilke signaler der afgives, men man kan øge “volumen” af bestemte signaler ved at øge aktiviteten af bestemte neurotranmitter-stoffer. Herunder selvfølgelig den mest afgørende og interessante neurotransmitter dopamin. 

Det skal dog bemærkes, at en påvirkning af et bestemt sinal sker ved at øge aktiviteten i alle de synapser, der fysiologisk set er identiske med den udvalgte synapse-type. Hvilket klart nok indebærer et vist potentiale for uforudsete, uønskede og uheldige konsekvenser. Det er derfor rimelig vigtigt at danne sig et overblik over hvilke netværk og signalfunktioner, der er tilstrækkeligt identiske til at man ved “justeringer” rettet mod et netværk opnår uønskede bivirkninger i et andet netværk. 

Dopamin og eksploration

Hvis dopamin og dopamin transmision i løbet af evolutionen får tildelt nye funktioner, så vil dette være langt mindre kompliceret at udvikle, hvis ikke de nye funktioner er i ‘modstrid’ med de tidligere funktioner. Og omvendt: Hvis de gamle og de nye funktioner tjener det samme brede formål og er påvirkelige overfor det samme generelle selektionspress, så er det mere simpelt at opnå en effektiv integration mellem gamle og nye funktioner.

Det er nemlig langt lettere at kompensere for små forskelle i selektionspress end det er at få systemer til at fungere, der har modsatrettede selektionspress. Derfor vil formål og behov, der er formidlet ved dopamin transmision typisk have store overlap og dele visse brede generelle målsætninger. Dermed undgås det at generelle faktorer, der kan øge eller reducere dopamin-omsætning – f.eks. ernærings forhold – vil påvirke forskellige funktioner i modsat retning. Dette er ikke en nødvendig konsekvens af den evolutionære biologiske udvikling, men en konsekvens, som er meget sandsynlig.

“Exploration is the act of searching for the purpose of discovery of information or resources.”

Wikipedia

Den generelle og overordnede funktion for dopamin transmission kan bedst beskrives som “eksploration”. På dansk har dette en forholdsvis snæver betydning, som oftest omfatter at din læge ifører sig en gummihandske. På engelsk har ordet eksploration en langt bredere betydning, der omfatter undersøgelse, udforskning, ekspeditioner, opdagelsesrejser, den personlige dannelsesrejse. Ordet dækker vores jagt på både information, erfaring og konkrete ressourcer. Denne bredere betydning er klart nok afgørende for at det kan dække de mange forskellige og forgrenede funktioner af dopamin transmission.

Kilder:

Colin G. DeYoung: The neuromodulator of exploration: A unifying theory of the role of dopamine in personality

Wikipedia: Exploration

Store Danske: Eksploration