Dopamin og depression

Dopamin og den limbiske hjernes dopamin system spiller en central rolle for forløbet af en klinisk depression. Og depression forstås mere og mere som en forstyrrelse af hjernens dopamin systemer: Depression er kendetegnet ved en række forskellige symptomer, som ringe koncentration, inaktivitet, træthed, anhedoni, nedsat energi og manglende interesse.

Et af de mest centrale symptomer er således “anhedoni”, som refererer til manglende oplevelse af glæde og andre positive følelser. Det er dette symtom, som forklarer hvorfor vi også bruger ordet depression om raske personer eller os selv, selv om vi ikke er syge, men blot er i dårligere humør end ellers. 

dopamin depression

Anhedoni betyder manglende lyst og interesse og udgør således den emotionelle side af depression og det som gør depression til en ekstremt lidelsesfuld sygdom. Ved svær anhedoni er man ude af stand til at se det positive i noget somhelst: Samvær med børn, socialt samvær, normale former for underholdning eller fornøjelser efterlader den deprimerede person helt upåvirket og ude af stand til at værdsætte det positive, som samme person tidligere oplevede ved disse aktiviteter. Der er heller ikke nogen glæde ved at gøre ting, mestre opgaver eller udfoldelse af egne evner. 

Dette skal ses i en kontekst, hvor bekymringer, frygt, angst og undgåelse stadig har en normal eller øget påvirkning på den deprimerede. I denne kontekst bliver tilværelsen selvfølgelig en negativ og dystopisk oplevelse, som er farvet af de negative følelser, som vi forbinder med depression. 

Men hvorfor er det sådan? Hvordan sker dette skift mod en så negativ oplevelse af ens verden og ens selv? 

Anhedoni

En lang række af de kriterier anvendes som basis for at stille en depressions diagnose, er udtryk for anhedoni i en eller anden form: nedtrykthed, nedsat lyst eller interesse, nedsat selvtillid, nedsat emotionel reaktivitet, nedsat energi, nedsat selvtillid, nedsat selvfølelse, øget trætbarhed, nedsat appetit og vægttab. Alt dette handler om hvordan vi automatisk reagerer på sanseindtryk og hændelser i vores hverdag, og om hvordan depression hindrer, at vi har vores normale positive og aktiverende reaktioner på situtationer og hændelser. Mere specifikt handler anhedoni om at vores dopamin systemer i den limbiske hjerne er kraftigt svækkede og ikke kan reagere normalt på belønninger, muligheder og positive situationer. 

Lykkepiller og SSRI midler

De gængse antidepressive er SSRI-midler bedre kendt under det uheldige øgenavn “lykkepiller”. De aktive stoffer i denne type medicin er “specific seretonin reuptake inhibitors”, der har deres virkning ved, at de hindrer at serotonin fjernes fra synapsepalten efter en nervecelle har afgivet impuls. 
Ved neuronets impuls frigives serotonin i synapsespalten, det stof der påvirker den næste nervecelle. Men normalt afkortes virkningen af en nerveimpuls fordi synapsespalten “støvsuges” for transmitterstoffer som serotonin. Og omvendt: Hvis genoptaget af serotonin hindres, vil hver impuls have en forlænget og øget virkning. Det første “s” i SSRI angiver at det er en virkning som er specifik for serotonin. 

Grunden til at man har valgt at fremhæve dette er formentlig at man gerne ville skabe distance til stoffer, der har samme effekt på omsætningen af dopamin. For eksempel kokain, der teknisk set er en DRI-middel eller  en “dopamin specifik genopgagelses hæmmer”. Andre eksempler på DRI’s er modanifil (nakolepsi-middel), methylphenidat (ADHD-midlet “Ritalin”) der begge spiller en vigtig rolle i behandlingen af specifikke lidelser. 

Mange andre DRI-stoffer har været solgt som illegale rusmidler netop på grund af deres effekt på hjernens motivation- og belønnings funktioner. Tilsvarende har kampagner rettet mod illegal brug af stoffer spredt en række overfladiske, overdrevne og delvist misvisende opfattelser af dopamins funktioner og skadevirkninger på hjernen. Den gængse forstilling om illegale midlers direkte påvirkning af “hjernens lystcenter” er ekstremt misvisende og har en tendens til at vanskeligøre formidlingen af en mere detaljeret og nøjagtig beskrivelse af dopamin systemet. Og har formenligt været medvirkende til at delvist misvisende opfattelser af SSRi midlers seretonin-specifikke virkning er blevet fremhævet.  

Dopamin systemet

Hjernens dopamin systemer er afgørende for oplevelsen af lyst, glæde, interesse og belønning. Dopamin systemerne er derfor nøglen til at forstå anhedoni og den emotionelle side af klinisk depression.  Det er derfor vigtigt at forstå dopamin systemet normale funktion, hvis man vil have en mere precis forståelse af depression. Du kan f.eks. læse denne introduktion til Dopamin virkning og motivation.

Anhedoni og behandling af depression

Anhedoni er et symptom, der kendetegner en lang række psykiatrisk og nerologiske lidelser. Både parkinsons sygdom og skizofreni. Anhedoni er også en afgørende udfordring hos misbrugere med abstinens-symptomer. Anhedoni og den underliggende underaktivitet i dompamin systermerne udgør en væsentlig risiko-faktor for tilbagefald for misbrugere. 

Anhedoni er i sig selv vanskeligt at behandle: SSRi-midler har  ringe effekt på anhedoni og en ringe indvirkning på motivation og positive følelser og oplevelser af fornøjelse. Ved depression er anhedoni sammen med sænket stemningsleje et afgørende symptom og anhedoni  har desuden vist sig at være en indikator for ringe response på antidepressiv medincinering. Det er også blevet vist at anhedoni har en vedligeholdende virkning på klinisk depression ved at gøre den mere behandlings-resistent. 

Anhedoni angår følelser, men man skal ikke lade sig forlede til at tro, at det derfor er et harmløst ledsagefænomen: Anhedoni er et centralt, afgørende og vigtigt aspekt af klinisk depression. Det er derfor vigtigt at få en bedre forståelse af anhedoni og af de underliggende hjerne-strukturer, der er afgørende for motivation og positive følelser. 

Emotionelle reaktioner og emotionel adfærd

Nøglen til at forstå betydningen af anhedoni er det ikke blot drejer sig om evnen til at opleve positive følelser, men desuden er årsag til de gennegribende forstyrrelser af deprimeredes indlærings og belønnings processer: Forventning, motivation, valg og beslutninger er alle processer, der er nødvendige for at ny adfærd kan indlæres og for at indlært adfærd kan udfolde sig i relevante situationer. Når anhedoni svækker alle disse funktioner har det en gennemgribende effekt på patientens opleveleser, adfæd og livsførelse.

Anhedoni er sat i forbindelse med dysfunktion i hjernens belønningssystemer og er mere specifikt forbundet med afvigelser i hjernens dopamin systemer. Dopamin spiller en afgørende rolle for den type forventning om belønning, der driver målrettet adfærd. Belønnings-forventning udgør en primær og central motivation af målrettet adfærd.

Når dette system er svækket af anhedoni, vil det medføre forstyrrelser af den reaktion vi normalt har på situationer og stimuli i omgivelserne: Anhedoni vil svække den process, der omsætter stimuli fra omgivelserne til fysiologisk arrousal og sætter organismen en i passende hormonel tilstand, der fremmer tilpasset adfærd. Anhedoni er altså ikke bare svækkede emotionelle reaktioner, men i lige så høj grad en svækket evne til at reagere med emotionelt motiveret adfærd.

Depression – relaterede artikler:

Kilder:

Pauline Belujon, PhD; Anthony A. Grace, PhD (2017): Dopamine System Dysregulation in Major Depressive Disorders

Læs mere om: Borderline og PAI-BOR [Test]

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.