fbpx

Dopamin og Kokain

 

Dopamin er ikke hjernens kokain

Der har længe været en populær misopfattelse af dopamin, som en slags naturens rus-middel, ‘kroppens egen kokain’ og lignende fremstillinger. De har alle et gran af sandhed i sig og er samtidigt alle ekstremt vildledende og forkerte.

Er dopamin en slags kokain?

Nej, det ville ikke være korrekt at fremstille det sådan. Dopamin er et specifikt signalstof, der produceres i hjernen og som hjernen bruger i regulering af sin aktivitet. Dopamin indgår således i regulering af handlinger (bevægelser af lemmer) i regulering af opmærksomhed og i regulering af motivation.

Dopamin har sin vigtigste rolle i varetagelsen af “lovende muligheder”, som når man f.eks. er på sporet af byttedyr, når man reagerer på andres kropssprog eller signaler, eller når man kan lugte friskbagt brød. Men det er samtidigt et signalstof, der indgår i den trivielle regulering og varetagelse af muskelsammentrækninger og de “bevægelser”, som giver os mulighed for at navigere rundt i verden. Hvis dopamin-produktionen gradvis svigter på grund af sygdom ses “parkinsonismer”, hvor bevægelser bliver hæmmede og vanskelige at kontrollere. Dette angår altså dopamins vigtige men knap så opsigtsvækkende rolle i regulering af bevægelser.

Dopamin og Kokain

Ludomani som dopamin-afhængighed

En af årsagerne til den store sammenblanding mellem kokain og dopamin er måske at man kan se former for afhængigheds-adfærd, der ligner stof-afhængighed, og hvor dopamin anses som den afgørende faktor i denne afhængighed. Dette har selvfølgelig gjort det lettere at se dopamin og kokain som to sider af samme sag.

Opfattelser af denne art er yderligere blevet bekræftet af det forhold at ludomani synes at være drevet af ‘belønnings-oplevelser’. Altså den frigivelse af dopamin, der følger en uventet succes-oplevelse.  Denne forståelse af ludomani passer ekstremt godt til opfattelsen af stof-misbrug som drevet af kunstig belønning med kunstig dopamin-aktivering.

Det ser dog ud til at denne forståelse af misbrug er på retur og at man tilsvarende efterhånden har fået et andet billede af ludomani. Men lad os se på ‘belønnings-hypotesen’ for stof-afhængighed:

Ifølge denne opfattelse så skyldes afhængighed grundlæggende,  at alle de stoffer, som misbrugere bliver afhængige af, har en effekt på det hjernecenter, som man har betragtet som hjernens “belønningsfunktion”. Det vil sige det kredsløb, der forbinder ventral tegmental area, nucleus accumbens og ventral palladium med de dele af hjerner, der styrer reaktioner, handlinger og adfærd. Tidligere var opfattelsen at disse dele af hjernen regulerede stemning og oplevelser af belønning. Men man er nu klar over at det er mere kompliceret og at dopamin også regulerer opmærksomhed, positive forventninger og motivation for en indsats. (Gardner, 2015)

Det er korrekt at f.eks. adfærden hos ludomaner (folk med spillemani) kan forklares som udtryk for dopamin funktion. Det handler om at vores dopamin produktion maksimeres, hvis og når usikkerheden om vores aktuelle situation er stor. Altså præcis det som typisk er tilfældet når man har gjort en indsats og afventer udfaldet ens satsning. Dette har f.eks. fået Shizgal og Arvanitorgiannis (2003) til at foreslå øget dopamin aktivering som en forklaring på spille-afhængighed.

Den tidligere forsimplede opfattelse af dopamins rolle, gav anledning til en forklaring på spilleafhængighed, der var fokuseret på bellønning: Når spillere med mellemrum oplever en “kokain-agtig rus” ved frigivelse af dopamin, så skaber dette en uhensigtsmæssig indlæring. Spilleafhængighed er altså bedst forstået som uhensigtsmæssig indlæring, på basis af de få, ikke specielt repræsentatitve udfald, hvor man faktisk vinder. Dette bliver ikke korrigeret af de mange tab, som er en nødvendig forudsætning for de sjældne tilfælde, hvor man faktisk vinder.

Dette er på mange måder en god forklaring, men det er formentlig også en forkert forklaring. I hvert fald er senere forskning mere fokuseret på, hvordan usikkerheden om et udfald af en satsning kan frigive dopamin: Anselme og Robinson (2013)  har peget på at man både for ludomaner og raske kontrolpersoner ser frigivelse af dopamin i situationer, hvor der er stor usikkerhed om en mulig belønning. Dette antyder at motivationen for gambling er forbundet med usikkerheden omkring en mulig belønning og kun i mindre grad udtryk for indlæring ved gevinster og ‘beløning’ af spil-adfærd.

Forskelle mellem dopamin og kokain

Det er let at fokusere på de kemiske ligheder mellem kokain og dopamin: Når kokain kan aktivere dopamin kredsløb, så har kokain dermed “helt samme virkning som dopamin”. Dette er dog en halv sandhed: At kokain aktiverer kredsløb, som normalt er aktiveret af dopamin, betyder ikke at virkningen er den samme. Der kan være væsentlige afvigelser i det mønster af aktivering, som kokain har sammenlignet med den aktivering som sker med dopamin.

Det skyldes dels at dopamin-systemet har en slags lag: kortvarige store forøgelser af dopamin i synapsespalter har en helt anden effekt en langvarige mindre forøgelser i det samlede system. Dette sikrer at dopamin kan regulere meget forskellige funktioner forskellige steder i hjernen. Men det bevirker også at man ikke kan forvente at det har den forventede effekt at man overvømmer hjernen med kokain og dermed øger aktiviteten af dopamin omsætningen.

Dette er en afgørende forskel mellem kokain og dopamin: Dopamin frigives på forskellig måde, forskellige steder i hjernen, med forskellige formål, der alle er tilpasset efter vores behov for at handle i forhold til muligheder i vores omgivelser. Dette tilpassede system sikrer at kokain får en effekt, der faktisk er en fordel. Og der er selvsagt ikke noget tilsvarende system, der kan sikre, at de mængder kokain, som misbrugere indtager, bliver omsat på en brugbar måde.

Typisk vil kokain have en generelt stimulerende effekt, der ukritisk øger oplevelsen af mulighed eller potentiale i alle situationer. Denne effekt bygger på en anden væsentlig forskel mellem kokain og dopamin: At kokain er fremstillet ved forarbejdning af udtræk fra kokain planter, dvs. planer af familien Erythroxylaceae. Man kan derfor opnå dosering som er helt uafhængig af den menneskelige fysiologi. Denne forskel i dosis er måske den mest afgørende forskel: Kokains virkning er virkningen af en massiv overdosering med et stof, der påvirker dopamin omsætningen.

Dette giver desuden anledning til en helt lang række af andre forskelle som også kan være relevante: Mens dopamin af fysiologiske årsager ikke kan forbydes, så er der strenge straffe for at producere, smugle eller handle med kokain. Dette ændrer risiko-forhold omkring køv og brug af kokain, som igen giver anledning til en række forskelle mellem naturlig brug af dopamin og den kriminelle brug af kokain. Mens kokain er et tema i en lang række film og tv-serier (ofte fra det solrige og fotogene Florida), så har dopamin sjældent opnået en sådan opmærksomhed.

Der har længe været en populær misopfattelse af dopamin, som en slags naturens rus-middel, 'kroppens egen kokain' og lignende fremstillinger. De har alle et gran af sandhed i sig og er samtidigt alle ekstremt vildledende og forkerte.
Hjenens dopamin sytestemer, der står for motivation af indlært adfærd, er direkte påvirket af inflammation på lavt niveau. Dette giver øget sårbarhed over for anhedoni, apati og depression. 
Personer der har et liv fuld at socialt og psykologisk stress, har i mange tilfælde en skadet evne til at producere den nødvendige dopamin. 
Ved at anvende en fMRI hjerneskanner har en forskergruppeafdækket hvordan romantisk kærlighed fungerer i hjernen. Intense følelser af kærlighed og tiltrækning er associeret med aktivitet i hjernecentre, der ved frigivelse af dopamin giver basis for intense oplevelser af belønning og motivation. 
Amygdala styrer dine emotionelle reaktioner. Altså hvad der sker når du oplever en situation, der kan være fristende, truende eller antyde et tab af en eller anden slags.
Dopamin aktiverer det limbiske system, der er udviklet til at reagere på den sansede situation. Der er ikke i dette grundlæggende system nogen mulighed for at inddrage viden, rationel tænkning eller perspektiver på fremtiden.
Dopamin er et neurotransmittestof, der er med til at forme vores personlighed. Dopamin har nemlig en række funktioner, der er centrale for udviklingen af et af vores personlighedstræk: Åbenhed. En forholdvis ny teori om dopamins virkninger, er fokuseret på hvordan dopamin er afgørende for eksploration, undersøgelser og udnyttelse af nye muligheder.
Dopamin udløsning kan være helt saliggørende. Måske kender du det fra dine shopping ture: I en krog af en butik finder du præcis det par sko som du har ledt efter længe, men aldrig kunne finde eller aldrig havde råd til.
Som tidligere beskrevet, så er vores selvkontrol yderst begrænset og kun effektiv i kort tid af gangen. Vi må derfor prioritere hvad vi bruger vores overskud på. Eller acceptere at det er en smule tilfældigt hvordan vores adfærd arter sig og hvad resultatet bliver.
Den emotionelle hjerne er måske den vigtigste del af vores hjerne. Joseph LeDoux  foreslår en ny forståelse af afgørende nøglefænomener i studiet af emotioner - de fænomener, der repræsenterer funktioner og kredsløb, der knytter sig til overlevelse, og som deles af mennesker og andre dyr.
previous arrow
next arrow
Slider

Kilder:

Eliot Gardner (2015): Introduction: “Addiction and the Brain Reward and Anti-reward Pathways

Peter Shizgal og Andreas Arvanitorgiannis (2003): Gambling on Dopamine

Anselme og Robinson (2013): What motivates gambling behavior? Insight into dopamine’s role