fbpx

Dopamin og romantisk kærlighed

Dopamin og romantisk kærlighed

Ved at anvende en fMRI hjerneskanner har en forskergruppe bestående af Helen Fisher, Arthur Aron & Lucy Brown afdækket hvordan romantisk kærlighed fungerer i hjernen. 

Intense følelser af kærlighed og tiltrækning er associeret med aktivitet i hjernecentre, der ved frigivelse af dopamin giver basis for intense oplevelser af belønning og motivation. 

Forsøgsdeltagere der inden forsøget havde opgivet at opleve mere romantisk passion udviste klart mere aktivitet i disse områder af hjernen. De som var i langvarige forhold udviste desuden mere aktivering i områder, der understøtter emotionel funktion. 

Det viste sig også at mænds og kvinders aktiveringsmønstre var klart forskellige. 

Forskerne konkluderer at romantisk kærlighed kan klassificeres som et motivationelt system eller aktivitet, der er motiveret af en række følelser og emotionelle drifter. 

En del af forsøget blev gennemført med 17 unge mænd og kvinder, der var “sindsygt forelskede”, der blev lagt i fMRI skanneren for nærmere observation. 

Tre dopamin systemer motiverer til forplantning

Forskerne skelner mellem tre forskellig hjerne-systemer, der på hver deres måde fremmer artens forplantning og udbredelse:

Sex-drift er udviklet for at motivere til sex med enhver nogenlunde passende partner. 

Attraktion er pattedyrets tidlige version af romantisk kærlighed, som er udviklet for at motivere individer til at danne par med deres foretrukne partner, sådan at anstrengelserne koncentreres i forhold til den optimale partner. 

Relationer er tilsvarende et system, der understøtter han-hun tilknytninger, der skaber langvarige monogame forhold, som kan danne basis for yngelpleje og langsigtede investeringer i parrets afkom. 

Der var lokaliseringen og de fysiologiske strukturer for disse tre systemer, der var målsætningen for brugen af disse fMRI skanninger. Antagelsen var forinde at de intense tidlige statdier af kærlighed er:

  • Primært associeret med dopamin baner i belønnende kredsløb og
  • Primært et drevet af et motivationelt system og kun i mindre grad et emotionel system med mere langvarige påvirkninger. 

Det vil sige, at man så på de tidlige stadier af kærlighed som organiseret omkring planlægning og gennemførelse af en belønnende adfærd, f.eks. et intimt forhold til den foretrukne partner. 

“Vores undersøgelse viser at begge hypoteser er korrekte”, udtaler Lucy Brown fra New Yorks Albert Einstein College of Medicine. “Vi fandt aktivitet i højre caudate kerne (en del af caudate i det limbiske system) og i højre ventral tegmental area (en anden del af det limbiske system). Disse områder er begge domineret af dopamin-transmission mellem neuronerne og udgør centrale dele af hjernen motivationelle system. 

Et løft i niveauet af dopamine produktionen, fokuseret opmærksomhed rettet mod nye oplevelser, motivation for at opnå søde belønninger og følelser af pløftelse udgør hver især dele af oplevelsen af romantisk kærlighed. 

Der blev også set ændringer i andre dele af hjernen, f.eks. et center som tidligere er blevet aktiveret ved brug af chokolade. Det tyder altså på vores trang til chokolade kan forklares som et ønske om at genskabe en smule af oplevelsen af intens romantisk kærlighed. 

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

sciencedaily.com: Scientists Uncover Neurobiological Basis For Romantic Love, Trust, And Self