Eksekutive betyder eksekverende

Eksekutive betyder eksekverende

 

Tl;dr:

 

Eksekutive funktioner er hjernens overordnede og styrende funktioner, som regulerer og justerer andre funktioners aktivitet. Men kernen i de eksekutive funktioner er eksekvering af planer. Det vil sige styring af målrettet adfærd, der bidrager til at realisere en langsigtet målsætning, som f.eks. uddanelse, familiestiftelse eller forbedringer af helbred, økonomi eller social indflydelse.

 

Eksekutive funktioners evolution

 

Den menneskelige hjerne er udviklet ud fra et stadie, der ligner andre primaters hjerner. Og disse er igen avancerede versioner af “pattedyrs-hjernen”, som vi finder hos i de avancerede husdyr og en lang række mere vilde pattedyr. Pattedyrshjernen er igen en avanceret version af den hjerne, som var udbredt blandt paderne i perm perioden, dvs. perioden før trias og dinosaurernes storhedstid.

 

Amfibierne var tilpasset et varmt fugtigt klima, men med en klimaforandring, der bød på mere tørt og kold vejr, blev reptiler (slanger og krybdyr) mere dominerende på kloden.

 

Eksekutive betyder eksekverende

 

Tilpasning til aktivitet om natten, en mere abstrakt version af stimluli-respons funktioner, der at udløse f.eks. fødesøgende adfærd, jagt, fortæring m.m.

 

Det er dette som er kernen i pattedyrshjernen: Medfødte stimuli-response forbindelser, som giver reaktioner muligheder, der kan øge vores chancer for at overleve og føre arten videre gennem forplantning. Dette sker ved at vi kombinerer vores personlige erfaringer med omgivelserne med instinktive anlæg for at lære hensigtsmæssige reaktioner: Let-lærte stimuli-response forbindelse, som er delvist baseret på individuelle erfaringer, men som indlæres langt lettere end reaktioner, der ikke har noget naturligt medfødt anlæg.

 

Det samme system giver os også mulighed for at lære en lang række andre vaner, der kan forme vores daglige adfærd. Det er ikke noget medfødt instinkt for at købe ind, men man kan let udvikle vaner omkring dette, fordi vores anlæg for fødesøgning er tilstrækkeligt fleksible og kan tilpasses til at bære “unaturlig” men relevant adfærd. Derfor har mennesker typisk en bred vifte af stimuli-response forbindelser, der ikke synes specielt naturlige, men som kan indlæres på basis af de instinktive anlæg og den fleksible etablering af nye relevante vaner.

 

Tilvænning til alle vores gode og mindre gode vaner er baseret på dette system, hvor belønnende oplevelser, tages som et tegn på at den forudgående adfærd er værd at gentage ved en senere lejlighed. Dette kaldes for reinforcering eller forstærkning (af tendensen til den pågældende adfærd).

 

Dopamin er det dominerende signalstof i de dele af hjernen, der bærer vores instinktive reaktioner og vores instinktive begær efter mad, sex eller vand. Det limbiske system er fokuseret på at afkode muligheder i omgivelserne og reagere på disse muligheder med en oplevelse af forventning og den motivation der følger med positive forventninger.

 

Når folk indtager psykoaktive stoffer, er det ofte for at opnå en dopamin virkning, hvor ens tendens til at opleve muligheder og positive forventninger øges, fordi man kunstigt har øget omsætningen af dopamin i den limbiske hjerne. Dette er ikke baseret på at man pludselig har flere muligheder, men på at ens hjerne svømmer i dopamin, og at man derfor oplever den samme omverden langt mere positivt og som om den pludselig er fuld af muligheder. Med en overflod af dopamin, vil alle indtryk udløse positive forventninger. Og alle disse positive forventninger giver en euforisk oplevelse af verden.

 

Den eksekverende hjerne

 

Den limbiske pattedyrshjerne er langt mere fleksibel, adaptiv og tilpasningsdygtig end padernes mere primitive hjerne. Uden den fleksible tilpasning, var padernes adfærd begrænset til at være styret af synlige stimuli og altså realiteter i den givne situtation. Og kun den slags stimuli, der var tilstrækkeligt udbredte til at adfærdreaktioner kunne etableres gennem genetisk evolution.

 

Pattedyrshjenen – det limbiske system – var derimod i stand til at reagere på lugte og andre mere abstrakte tegn på muligheder, og udvikle et større repertoire af stimuli-response reaktioner, der var baseret på dyrets individuelle erfaringer. Dette system gav en stor fleksibilitet og bedre tilpasning til ændringer i miljø og biosfære. Men det limbiske system er i høj grad stadig begrænset til at reagere på stimuli, der er synlige eller på anden måde umiddelbart tilgængelige for sanserne.

 

Hvor meget vi stadig er præget af denne begrænsning, kan man se, når ens motivation for løsningen af en opgaver stiger og stiger hen imod afleveringsdato eller anden form for deadline. Det er når muligheden for negative konsekvenser er direkte synlige, eller som minimum nært forestående at vi reagerer på dem. Hvis man letter speederfoden en smule ved synet af en poltibil, så er det ens limbiske system, der supplerer vores præfrontale indsats for at undgå fartbøder. Dette sker fordi en negativ konsekvens dukker op i vores sansede virkelighed.

 

Med primaternes hjerne, specielt mennesket hjerne, blev de instinktive og vanbaserede reaktioner suppleret med en styring af adfærden baseret på viden, forståelse, langsigtede målsætninger og en evne til at styre adfærden ud fra planer. Denne styring sker som nævnt fra præfrontal kortex og er baseret på rationel eller intellektuel forståelse af regler og lovmæssigheder. F.eks. vores kendskab til færdselsloven, fartgrænser og bremselængder.

 

Den rationelle styring af vores adfærd er forholdsvis svag og vil typisk have en ringe effekt, hvis og når vores limbiske hjerne har en “anden mening” om, hvad der skal ske. Vores madvaner er måske ikke specielt sunde og således i modstrid med vores viden om “sund kost”. Men denne viden spiller en svag rolle og øver mest indflydelse, når der ikke er nogen modsætninger: Vi lægger brokkoli i indkøbskurven, men spiser bacon, når vi er sultne.

 

Men rationel selvkontrol har aligevel en stærk akkumuleret effekt over tid. Når vi bliver ved med at gøre ting, der tjener et langsigtet formål, hver gang der er lejlighed til dette, så har det over tid en afgørende effekt. Igen er det bedste eksempel indlæring, specialisering og ekspertice. Hele vores uddanelses system og specialiserede arbejdsdeling er udtryk for indflydelsen af rationel selvkontrol, præfrontal funktion og eksekvering af en langsigtet indlæringsplan.

 

Det er denne avancerede form for fødesøgning eller anden målrettet adfærd, som præfrontal kortex og specielt de eksekutive funktioner tager sig af. Eksekvering består i at man forbereder succes ved at realisere del-mål. For en uddanelse er dette gjort på forhånd: Det er en plan for en række semester med hver deres fag eller moduler og en efterfølgende eksamen.

 

Inden for et bestemt semester er eksamen en målsætning og der er et pensum af tekster, som udgør forberedelsen for success med denne målsætning. Men det er op til den enkelte studerende at strukturere indsatsen i løbet af de måneder et semester varer. Folk med stærk selvkontrol vil typisk læse tilstrækkeligt i de første måneder, sådan at de undgår at skulle læse alt i løbet af den sidste måned.

 

Dette gøres sjældent “perfekt” eller helt rationelt. Typisk er der en øget aktivitet op mod eksamen, som afspejler at det limbiske system er mere og mere fokuseret på de negative konsekvenser af ikke at forberede sig. Men fordi alle har stort set samme skræk for at dumpe er det meget lille forskel på hvor motiveret man er ligen inden eksamen. Forskellene findes typisk i hvor meget man forbereder sig, mens man stadig er på lang afstand af de negative konsekvenser af ikke at forberede sig.

 

Ved en velfungerende indflydelse fra præfrontal kortex vil der være en afkodning af de daglige situationer i forhold til langsigtede planer: Passer denne situation til mine langsigtede ønsker? Har jeg tid og overskud til at læse eller gennemgå notater? Kan jeg afsætte tid til at få skrevet på en opgave? Det er gennem en eksekverende indsats som dette, at de eksekutive funktioner får indflydelse på vores adfærd og kan fremme realiseringen af langsigtede målsætninger.

 

Eksekutive betyder implementering, altså at man finder indpas for adfærd, der kan bidrage til realisering. At man kan få øje på de situationer, hvor noget kan gøres, der fremmer målsætningen. Eksekutive funktion betyder her at man har sine planer tilstrækkeligt present til at man kan spotte at en situation egner sig til at få noget gjort, der hjælper en fremad.

 

Eksekutive funktioners betydning ligger i den møjsomelige realisering af planer over tid, et skridt af gangen og med de begrænsninger, som den praktiske virkelighed typisk byder på. Strategi betyder at man forbereder succes og de eksekutive funktioner håndterer strategisk tænkning ved at gennemføre den ene lille forberedelse efter den anden, sådan at man dels øger sin chance for succes og dels opbygger en stærk tro på egne evener til at nå i mål.