Eksekutive funktioner og spiseforstyrrelser

 

 

 

Tvang og tvangsspisning

Tvang forstås i psykologi som manglende frivillighed i egne handlinger. Altså typisk handlinger, som man ikke oplever at have et alternativ til at gennemføre.

Det er gennemførelsen af gentagne, uønskede og funktionelt selvdestruktive handlinger. Disse handlinger kan være synlige eller skjulte, der typisk ikke har nogen varig værdi, og udføres typisk med en stereotyp eller vanemæssig rutine, enten i henhold til stive regler eller som et element i undgåelse af negative konsekvenser.

Tvangspræget spise-adfærd defineres som gentagne mønstre af adfærd, der ikke tjener noget formål i relation til stofskifte, men som tjener til at reducere stress og har negative sociale- og helbreds-konsekvenser.

Tvangspræget spise-adfærd ses ved spiseforstyrrelser som bulimi, og tvangsoverspisning eller BED (Eng. Binge Eating Disorder).

Tvangs-spisning ses som udtryk for fire kognitive komponenter, der hver på deres måde afspejler eksekutive funktioner:

  • Manglende kognitiv fleksibilitet
  • Skift og selv distraktion
  • Opmærksomhedsregulering
  • Vane-indlæring
Disse er alle udtryk for eksekutiv funktion og vil typiske være svækkede ved enhver reduktion af graden af eksekutiv funktion.

Se denne artikel for en introduktion til de grundlæggende Eksekutive Funktioner.

 

Eksekutive funktioner og spiseforstyrrelser

Kognitive fleksibilitet

Man har målt graden af kognitiv fleksibilitet ved at give test-personer en række valg mellem forskellige kort med forskellige symboler og farver. Test-personerne skal først tilpasse sig regler som de ikke på forhånd kender, men som afgør de positive eller negative konsekvenser af valg af kort. I anden fase af testen ændrer man på regler uden at informere om dette. Den egentlige test er om en forsøgsperson kan omstille sig til de nye regler efterhånden som deres konsekvenser mødes, eller om man forsætter med at navigere efter de regler, der var gældende i første del af forsøget.

Man kan altså sige at kognitiv fleksibilitet angiver en velfungerende evne til løbende at lære af de erfaringer man gør sig uden at hænge for meget fast i stive regler, vaner eller traditioner. En ringe evne til dette vil have indlysende konsekvenser for ens tilbøjelighed til at forfalde til tvangspræget gentagelse af uhensigtmæssig adfærd.

Individer med tendens til fedme har vist sig at udvise større vanskeligheder med hensyn til at hæmme tidligere indlærte regler, sådan at de havde flere fejl, efter at man ændrede reglerne for konsekvenser af kort valg. Man har ikke undersøgt om det samme gælder for bulimi, tvangsoverspisning eller mad-afhængighed (FA, food-addiction).

Skift og selv-distraktion

Skift af ‘mind-set’ (udskiftning af objekter eller data i arbejdhukommelse)
Self distraktion

Opmærksomhedsregulering

Opmærksomhedsmæssig bias angiver en automatisk orientering af opmærksomheden mod bestemte stimuli eller sansedata. Skift eller selv-distraktion angiver tilsvarende ens evne eller tilbøjelighed til at modgå denne automatiske reaktion og styre opmærksomheden i en ønsket retning med et ønsket (emnemæssigt) fokus. Hvis den opmærksomhedmæssige bias er stærk og evnen til skift er svag, så udgør det et bidrag til tab af kontrol over stimulus-påvirkning fra omgivelser og sanse-indtryk, der kan bidrage til tvangspræget adfærd.

En måde at teste for opmærksomhedsmæssig bias er ved brugen af en emotion stropp-test. En standard stroop-test gennemføres ved at et ord skal afkodes for dets farve. For eksempel kan det være  ordet “Blå”, hvor svaret bør være “grøn” ikke “blå”. En emotionel stroop-test gennemføres med emotionelt ladede ord, f.eks. ordet “Grim” (dvs. at svaret bør være “grøn” ikke “grim” ).

Vane indlæring

Denne komponent omfatter en mangel på sensitivitet over for målsætninger eller handlingers konsekvenser. Dette er baseret på en opfattelse af adfærd som drevet af ét af to systmer: Enten et vanemæssigt system eller et målsætnings-system.

Tvangsadfærd menes at skyldes en reduktion af målrettet adfærd og en forøgelse af vanemæssig adfærd, der skyldes at styrke-balancen mellem de to systemer ændres. Altså at der enten er en skadet evne til målrettet adfærd eller en overaktivitet i det system, der driver vanemæssig adfærd.

Man har opnået en grad af evidens for denne opfattelse ved at teste personer for ubalancer som f.eks. øgede tendenser til vanemæssig adfærd: Man beder forsøgsdeltagere om at vælge enten baseret på tidligere erfaringer med resultater (vanemæssigt indlærte valg) eller forventede konsekvenser eller belønninger (målrettet og fremtids-orienteret valg).

Desværre har man ikke opnået entydige resultater med tests af denne art. Resultater af to studier tyder på at overvægtige deltagere var mere vanemæssigt styret og at deltagerne var mindre sensitive over for fremtidige konsekvenser og mindre styret af konsekvens-forestillinger. Men to andre studier har vist at overvægtige deltagere ikke foretog flere uoverlagte handlinger end deltagere med et sundt BMI.

En tredje undersøgelse har vist at deltagere med tvangspræget spise-adfærd (BED), udviste mere begrænset evne for målrettet adfærd relativt til vanemæssig adfærd. Dette var ikke tilfældet for overvægtige uden tvangspræget spise-adfærd eller deltagere med en normal vægt.

Konklusioner

Der er ikke tilstrækkelige data til at fastslå med sikkerhed, hvilken forbindelse, der eksisterer mellem eksekutive funktioner og spiseforstyrrelser af de forskellige typer. Men der er tilstrækkeligt gode undersøgelser til at gøre det interessant at se nærmere på disse forhold fremover.

Kilder:

Naomi Kakoschke, Esther Aarts og Antonio Verdejo-García (2019): The Cognitive Drivers of Compulsive Eating Behavior
MediaCreeper