Eksekutive funktioner – vilje og regulering

Eksekutive funktioner – vilje og regulering

 

Tl;dr:

Eksekutive funktioner er den neuropsykologiske betegnelse for vores styring af vores tanker, reaktioner, adfærd og psykologiske processer. I gamle dage kaldte man det samme for vilje eller viljestyrke. Eksekutive funktioner kan benyttes imod andre psykologiske kræfter eller man kan bruge eksekutive funktioner til at regulere sig til resultater.

 

Eksekutive funktioner før og nu

Eksekutive funktioner er et forholdsvis nyt begreb om egen-regulering som er tæt knyttet til neuropsykologien og studier af prefrontal kortex. Mange af de centrale pointer ved brugen af eksekutive funktioner er dog i virkeligheden “gammel vin på nye flasker”.

Man har længe vidst at mennesker griber ind i deres egne processer og reaktioner og at det er vigtigt at kunne styre på denne måde, hvis og når man ønsker at opnå bestemte resultater. I tidligere tider snakkede man om dette som brug af vilje. Og man beskrev processen som anvendelsen af en række psykologiske love. Den Italienske psykoanalytiker Roberto Assagioli beskrev i 1970’erne et sæt af 10 regler eller love for, hvordan man mest effektivt kan gribe ind i sine egne processer. Altså det vi idag betegner som eksekutive funktioner eller egen-regulering, men som dengang blev omtalt som viljes funktioner.

Dr. Roberto Assagioli

 

De oprindelige tekster kan virke gammeldags og forældede, men Assagiolis bog om viljen er stadig efter ca. 50 år en af de bedste beskrivelser af de metoder og færdigheder, der er tilgængelige når man har et ønske om eller behov for at øge effektiviteten af sin vilje og eksekutive funktioner. Bla.a. fordi den griber sagen an på en meget praktisk måde. I hvert fald, hvis man da anser forestillinger, kropssprog og brug af ideer som praktiske opgaver.

Det har vist sig, at det har stor betydning, hvordan man benytter sine muligheder for egen regulering: Man kan gøre det på måder, som går imod instinktive tendenser og vaner. Men dette er både ineffektivt og unødvendigt. Det betyder nemlig at man forsøger at nå resutlater ved at en del af hjernen modarbejder en anden del af hjernen. Den bedre strategi er at påvirke sine processer, sådan at de i højere grad naturligt understøtter de målsætninger, man har. Når det gøres rigtigt vil man både opnå en præcis og effektiv virkning og spare på de begrænsede kræfter, man råder over.

Eksekutive funktioner - vilje og regulering

Eksekutive funktioner og intelligent vilje

Den simple og forholdsvis brutale metode, hvor man bruger sit overskud på at modgå vaner, drifter, instinkter og automatiske reaktioner er ekstremt ineffektiv. Men det er også noget der automatisk fører til indre spændinger, indre modsætninger og ambivalens. Det er heller ikke specielt tilrådeligt at undertrykke naturlige tendenser, bla.a. fordi det har vist at kunne påvirke ens helbred negativt, hvis og når man i vid udstrækning undertrykker sin naturlige adfærd.

Der er selvfølgelig også den mulighed, at man stort set afstår fra at gribe ind i sine egne processer, sådan at man tillader alle impulser at udfolde sig spontant og uhindret. Reaktioner i de sociale omgivelser sætter normalt en grænse for hvor langt man kan praktisere den holdning, men der er stadig mange mennesker, der vælger at se det som den ideéle filosofi for deres måde at gebærde sig.

Det prioriteres, at man er naturlig, spontan, impulsiv og ufiltreret. Specielt hvis man er kunstner kan der være fordele ved dette. For de fleste andre er det måske mere noget man mest bør tillade sig, når man slapper af, holder fest eller er på ferie. Og måske er det en dårlig strategi, hvis man har en twitter-konto eller på anden måde har mulighed for at skabe sociale problemer for sig selv.

Det mere afbalancerede alternativ er det, som Assagioli beskriver som Den intelligente vilje. Og som i vid udstrækning er det, man i moderne psykologi ser på som eksekutive funktioner:

“Den intelligente viljes centrale funktion, som vi må kultivere, er evnen til at udvikle den strategi, som er mest effektiv og som indebærer den mest økonomiske indsats eller anstrengelse, i stedet for den strategi som er den mest direkte og iøjnefaldende. For eksempel, hvis vi ønsker at starte en bil og vi går om bag den og skubber den af alle kræfter, så anvender vi kun den stærke vilje. Men hvis vi sidder i førersædet, drejer tændingsnøglen om og kører bilen, så anvender vi den intelligente vilje. I det første tilfælde er der stor sandsynlighed for at vi fejler, og selv hvis vi det lykkes, vil vi have brugt en unødvendig stor mængde energi. Vi vil have gjort os ubehagelige anstrengelser, som kan efterlade os udmattede, og vi vil helt sikkert gøre vores bedste for at undgå en sådan oplevelse igen i fremtiden. I det andet tilfælde er sikre på succes med et minimum af anstrengelse – forudsat at vi forinden har erhvervet os en forståelse af bilen og tilstrækkelige færdigheder i dens anvendelse.”

Det Assagioli påpeger er at brugen af “den stærke vilje” fører til udmattelse. Hvilket moderne forskning i høj grad har bekræftet: Brug af indre ressourcer er nødvendige for egen-regulering og brug af eksekutive funktioner, fører til at senere opgaver, der også gør brug af eksekutive funktioner ikke gennemføres med samme kapacitet. Der sker en form for afmatning, trættelse.  Eller en gradvis “udtømmelse” af vores kapacitet for egen-regulering. Altså det fænomen man idag betegner som “ego-depletion” og som mere populært kaldes for “beslutningstræthed”.

I stedet for rå regulering i opposition til andre kræfter anbefaler Assogioli, at man koordinerer og regulerer sig til resultater:

“Den meste effektive og tilfredsstillende anvendelse af viljen er ikke som en direkte kilde til kraft eller energi, men som den funktion som, ved at være underlagt os, kan stimulere, regulere og lede alle de andre funktioner og kræfter i vores væsen, sådan at de fører os til vores valgte mål. Men som med bilen er det nødvendigt, at vi har en vis forståelse af den psykologiske verden, som vi lever i, og som viljen virker på. Med denne forståelse, kan vi vælge at anvende de mest praktiske, effektive og energibesparende metoder eller strategier. Vi har brug for viden om de grundlægende elementer i denne psykologiske verden, de kræfter som er aktive i den og de love, som styrer viljeshandlingen. Denne viden fører til den intelligente styring af viljens målrettede aktivitet og muliggør utallige praktiske anvendelser af disse psykologiske love, under viljens styring.”

 

 

Mere om Eksekutive Funktioner: