Emotionel Adfærd: følelser og deres indflydelse på Adfærd

Emotionel Adfærd: følelser og deres indflydelse på Adfærd

 

Emotionel adfærd – Introduktion

 

Vi bliver bange og vi trækker os tilbage. Vi bliver sultne og vi søger føde. Vi har passion for et personligt projekt og vi arbejder på det over en lang periode. Det virker selvindlysende at følelser motiverer og styrer adfærd.  Men er det virkeligt sådan?

 

At frygt er årsagen til flugt er en ekstremt populær teori. Men at følelser er årsag til adfærd er i stigende grad noget man kan afvise. I stedet har en række forskere med Roy Baumeister i spidsen, udviklet en teori for følelser som et feedback system, hvis indflydelse på adfærd typisk er meget indirekte.

Ved at sørge for feedback og ved at stimulere restrospektive vurderinger af handlinger, kan bevidste emotionelle tilstande fremme læring og ændre retningslinier for fremtidig adfærd. Vi ser tilbage på vores adfærd og giver den “karakter”.

 

Adfærd kan også blive valgt for at etablere (eller undgå) forventede emotionelle resultater. Det ligner mere at hurtige, automatiske affektive reaktioner – ikke fuldt udviklede emotionelle reaktioner – påvirker de kognitive og adfærdsmæssige valg og præger derigennem  den aktuelle adfærd. Den automatiske affektive response vil også minde en person om tidligere emotionelle resultater og antyde eller forudsige hvilke emotionelle resultater, den valgte adfærd kan forventes at resultere i. Argumentationen for at erstatte teorien om direkte kausal påvirkning med en feedback-teori bygger på en detaljeret gennemgang af en lang række forskningsresultater.

 

Et liv uden følelser synes dårligt at være værd at leve. Det ville mangle meget af den rigdom og variation som præger den menneskelig oplevelse.  På den anden side så opleves følelser også at være årsag til at folk opfører sig på tåbelige, ulogiske og ofte meget destruktive måder. Så hvorfor er det ønskeligt at have følelser, hvis deres mest almindelige virkning er at få os til at gøre ting, som vi siden fortryder? Hvorfor har evolutionen forsynet os med,  udviklet og vedligeholdt et system med et stort repertoire af emotionelle reaktioner, hvis det mest producerede tåbelige eller på anden måde irrationelle adfærds-reaktioner.

 

De nye psykologiske teorier,  handler om hvordan følelser og emotioner er relateret til adfærd, både i forhold til sin ideélle funktion og i forhold til praktiske realiteter. Vi går ud fra, at alle psykologiske processer og i hvert fald følelser, eksisterer for at influere på vores adfærd. Vi antager også at denne indflydelse nødvendigvis må være gavnlig, at den er “adaptiv” eller nyttig. Hvis den samlede effekt af vores følelser var at producere adfærd, som var mere eller mindre selvdestruktiv, så ville naturlig udvælgelse formentlig have udfaset følelser, som en del af den menneskelige psyke.

 

Problemet med selvdestruktiv adfærd er i sidste ende at den reducerer vores chancer for at overlevelse eller for at forsætte slægten gennem reproduktion. Det er svært sandsynlig at almindelige følelser og emotionelle reaktioner har en vigtig funktion, der mere end opvejer for de negative eller selvdestruktive tendenser som vi somme tider ser i os selv og andre. Det er altså ekstremt sandsynligt at vores emotionelle reaktioner og emotionelle tilstande bidrager positivt til vores overlevelse og reproduktion. Og at selvdestruktive tendenser er en undtagelse, der står i kontrast til en mere positiv indflydelse fra vores emotionelle oplevelser og reaktioner.

 

 

Emotionelle oplevelser påvirker vores tænkning

 

Problemet er altså at forstå, hvordan følelser udøver en positiv indflydelse på adfærd. Den simpleste og mest økonomiske teori er at antage at følelser er direkte årsag til  vores adfærd. Frygt får dig til at flygte, vrede får dig til at slås, osv. Denne teori om direkte forårsagelse har fordele ud over at være simpel, f.eks. dens appeal til sund fornuft.

 

Folk vil normalt forklare en persons adfærd i termer af “fordi hun var gal i skralden” eller “fordi han var bange”. Folk siger derimod ikke at “vrede fik hendes kognitive processer til at fokuserede snævert på visse mulige resultater, hvorefter hendes beslutningsproces svigtede idet visse risici ikke blev medtaget i vurdering og valg af reaktion”. Eller “frygt omprioriterede midlertidigt hans målsætninger, hvilket fik ham til at opgive en målsætning, for i stedet at prioritere den tilsyneladende afgørende  (men formentlig irrationelle) målsætning om at forlade den aktuelle situation.”

 

Set i forhold til fordelene ved en simpel og tilsyneladende fornuftig forklaring (direkte kausaltet) må vores alternative teori som udgangspunkt vise at teorien om direkte kausalitet er utilstrækkelig til at forklare de observede fakta. Dette er derfor målsætningen for denne gennemgang af en række forskningsresultater.  For at nå denne målsætning vil vi formulere en række argumenter, f.eks. at mange emotioner ikke resulterer i adfærd. Et andet argument er at det som er blevet fremført som evidens for at følelser er årsag til adfærd, i realiteten er misvisende. Et tredje argument er at når følelser faktisk påvirker adfærd direkte, så er konsekvenserne ofte maladaptive eller i modstrid med hensigten, hvilket giver anledning til at tvivle på at dette er deres hovedfunktion.

 

emotionel adfærd 

Emotionelle oplevelser som feed-back

 

I stedet for direkte kausal påvirkning argumenterer forskerne for en teori om følelser som et feedback-system. Fuldt udviklede bevidste emotionelle oplevelser har den funktion at stimulere kognitive processer efter et givent resultat er opnået. De faciliterer læreprocesser og skaber nye associationer mellem følelser og forskellige adfærdsmæssige responser. Dette fører til at vi forbinder vores adfærd med resultater. Vi vurderer vores adfærd ud fra deres resultater. Og vi justerer på den oplevelse, der fremkalder den motiverede adfærd. Denne justering sker ved at de hidtidige resultater af vores reaktion medtages i forståelsen af den situation, der fremkalder og motiverer adfærden.

 

I senere lignende situationer, virker disse “affektive spor” – dvs. vores opfattelser af konsekvenser –  styrende for adfærd. Dette kan fremover påvirke vores adfærd, uden at der sker en udvikling af en fuldgyldig bevidst emotionel tilstand. Det er mere en slags vanereaktion, der har en grad af farvning fra den oprindelige emotioenlle reaktion i sig.

 

Resultatet af de kognitive processer kan på denne måde virke som et værdifuldt input til adfærd i situation af den slags, som gav anledning til den emotionelle reaktion. Hvis en adfærd fører til stærke negative emotionelle tilstande, vil dette påvirke tendensen til at gå samme vej igen senere. I sidste ende vil folk lære og forvente bestemte emotionelle tilstande, som resultater af bestemte handlinger, og derfor vælge eller fravælge disse efter deres præferencer.

 

Man behøver altså ikke altid have en komplet og total emotionel tilstand for at ens følelser påvirker ens adfærd. Som regel er det nok at man kan huske situationer, der ligner, og de følelser der dominerede i disse situationer.

 

Således afviser Roy Baumeister at den primære funktion af følelser, er at forårsage adfærd direkte. Dette modsiger ikke at følelser i mange tilfælde har netop denne virkning, men disse tilfælde er sporadiske og i mange tilfælde selvdestruktive.

 

Men den nye forståelse af følelser er derimod at menneskets bevidste følelser primært og bedst har deres funktion gennem deres indflydelse på kognitive processer, som på deres side udgør grundlaget for beslutnings-processer og adfærds-regulering.