fbpx

Er selvkontrol det modsatte af impulsivitet?

Er selvkontrol det modsatte af impulsivitet?

Er selvkontrol det modsatte af impulsivitet? Er impulsivitet det modsatte af selvkontrol? Forståelsen af selvkontrol og impulsivitet har udviklet sig meget de sidste 10-20 år. Det betyder selvfølgelig, at vores opfattelse af selvkontrol og impulsivetet kan blive mere nuanceret, mere nøjagtig og mere anvendelig, efterhånden som vi tilpasser os nye forskningsresultater og ny viden. 

En lettere forsimplet forståelse ser selvkontrol og impulsivitet som modsatte sider af den samme sag, glimrende sammefattet i begrebet om “impulskontrol”, der inddrager begge fænomener: 
Selvkontrol angår alle vores muligheder for at gribe ind i egen adfærd, egne emotionelle reaktioner og for at styre vores tanker og opmærksomhed. 
Impulsivitet angår vores automatiske reaktioner på enten vores omgivelser og sanselige indtryk eller på kropslige tilstande som sult, trang eller begær. Impulsivitet angør altså vores håndtering eller manglende håndtering af negative automatiske tanker, alkohol-trang, bekymringstanker og en række andre negative automatiske “kognitive hændelser”. 

Forskellige systemer og formål

Og for en overfladisk betragtning giver det dermed god mening at se på selvkontrol og impulsivitet som to modsatte sider af den samme sag. Men dette holder ikke for en nærmere undersøgelse. Dette følger af, at de to begreber ikke kan forstås simpelt, som to betegnelser for den samme funktion, der blot skelner mellem hvilken retning funktionen forløber i. Hvor man kan se på indtægter og udgifter som ensartede funktioner, blot med modsat fortegn, retning og værdi, så er der ikke samme simple sammenhæng mellem selvkontrol og impulsivitet. 

En mere detaljeret opfattelse vil hurtigt vise at de to funktioner har hver deres fysiologiske grundlag (pfc og limbisk hjerne), hvert sit fylogenetiske (evolutionære) formål og hver sine negative konskvenser ved malfunktion. Selvkontrol er udtryk for at processer i præfrontal kortex dominerer over processer i amygdala og andre limbiske strukturer og dermed regulerer opmærksomhed, tænkning og adfærd ifølge erfaringer, viden, antagelser, planer og antagne målsætninger eller formål. 

De eksekutive funktioner, der er kernen i disse processer, ser impulser og andre psykologiske realiterer som dele af et landskab, der skal navigeres igennem for at en given målsætning kan realiseres. I dette perspektiv er impulser sideordnet med de forhold og hindringer i de fysiske eller sociale omgivelser, der må tages hensyn til under gennemførelse af den målrettede adfærd. 

Impulsiv adfærd er ikke et symetrisk spejlbillede af disse processer. Limbiske impulser “ser” først og fremmest farer og muligheder i omgivelserne, der er givet ved de sansedata, der konstant tilflyder bevidstheden. 

Man kan indvende at ingen dele af hjernen “ser” noget som helst, men denne ‘visuelle’ reference skal ikke forstås som andet end en angivelse af, at de to systemer på hver ders måde er i stand til at repræsentere vigtige befordrende eller hindrende omstændigheder i deres reaktioner og deres regulering af adfærden. 

Der er væsentlige forskelle på, hvad der former adfærd, der er styres fra præfrontal kortex (erfaring, viden, antagelser og planer), og hvad der former adfærd styret af det limbiske systems instinkter og vaner (belønninger, indlært risiko, fare eller angst). Der er også forskelle på, hvordan man ændrer adfærd, der udgår fra limbiske impulser vs. de som udgår fra præfrontal kortex. Det er lettere at revidere viden, antagelser og planer, end det er at revidere effekten af belønninger og biologiske instinkter. 

Alle disse forskelle bidrager til en asymmetri mellem impulsivitet og selvkontrol, sådan at de kun er hinandens spejlbilleder for den mest overfladiske og delvist misvisende opfattelse. Men dette er formentlig noget, man skal være glad for: Det har vist sig at selv om det ikke er helt umuligt at ændre på impulsivtet og impulsive reaktioner, så er der meget der tyder på at ændringer, der kan føre til en øget selvkontrol formentlig er langt lettere at opnå i praksis. 

Dunedin undersøgelsen og [Selvkontrol]

Er selvkontrol det modsatte af impulsivitet?

Instinkter og selvkontrol

Impulsiv [kortsigtet] adfærd

Beslutningstræthed og Ego Depletion

Hjernens funktioner – Stress og selvkontrol

Intentioner er ikke nok – skab handling med Pixie Strategier

Dårlige vaner og pixie strategier

Motivation med visualiserede forskelle

previous arrow
next arrow
Slider

Forfatter info:

Lars Steffensen, MSc Psykologi, steffensen@impulskontrol.dk

Mine artikler er en blanding af lettilgængelige introduktioner og artikler om psykologisk og psykiatrisk forskning. Jeg er specielt fokuseret på komorbiditet, eksekutive funktioner og transdiagnostisk behandling.

Download Borderline Kompendium E-book

impulskontrol.dk facebook gruppe

Brug vores facebook gruppe til at diskutere og dele erfaringer.

MediaCreeper

Kilder:

Benjamin N. Johnson,  Melinda L. Ashe and Stephen J. Wilson, (2017): Self-Control Capacity as a Predictor of Borderline Personality Disorder Features, Problematic Drinking, and Their CoOccurrence